Kit-kat telt: Forskelle mellem versioner

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
(Siden blev oprettet: thumb|Kit-kat telt Et kitkat telt, også kendt som et "roskilde telt", er nærmest et ikon når spejdere er på lejr. Det velkendte orange telt bes...)
 
m (Kitkat flyttet til Kit-kat telt)
(Ingen forskel)

Versionen fra 30. sep. 2007, 21:03

Fil:Kitkat telt.jpg
Kit-kat telt

Et kitkat telt, også kendt som et "roskilde telt", er nærmest et ikon når spejdere er på lejr. Det velkendte orange telt består af et indertelt, et oversejl, et underlag og sommetider et fortelt.

Teltet er meget tungt, hvis man har planer om at bruge det på en vandretur, men perfekt til stationære lejre, da det er meget robust.

Teltet sættes lettest op på følgende måde:

  • sørg for at lynlåse i begge ender er lukket.
  • start med at sætte stænger i inderteltet, lad evt. to personer holde dem ind til de selv kan stå.
  • sæt herefter endebardunerne i
  • herefter sættes de 4 hjørnepløkker i (sigt 2/3 henne af overkanten af teltet, for at få den rette vinkel).
  • sæt de resterende pløkker i.
  • sæt nu cigarer ovenpå stængerne, og sæt overliggeren på.
  • træk oversejlet hen over inderteltet (pas på det ikke rives i stykker på toppen af stængerne).
  • sæt hjørnepløkkerne i først (sigt igen efter 2/3).
  • spænd nu endebarduner ud og sæt derefter resten af pløkkerne i.

Der er lidt forskel på hvordan forsejlene er lavet, men generelt set sættes det op således:

  • sæt overliggeren til forteltet på under oversejlet, men over den lange overligger.
  • sæt en stang i den anden ende af overliggeren.
  • læg forsejlet over stangen, hvis det ikke er fastsat på oversejlet.
  • sæt endebardunen i.
  • sæt de resterende pløkker i.
  • læg underlaget ind i inderteltet.

Hvis teltet står korrekt, skal der gerne være ca. 15 cm afstand mellem indertelt og oversejl, når man kigger ind mellem de to dele på begge sider.

Hvis det regner, gælder det om hurtigst muligt at få oversejlet på, så inderteltet ikke bliver vådt. Man kan altid sætte de resterende pløkker i, når først oversejlet er på.

Hvis det er meget blæsende, kan man stormsikre teltet ved at spænde snore over kryds, fra spidsen af den ene teltstang, og diagonalt nedover hele teltet, til det yderste nederste hjørne i den modsatte ende