The ScoutWiki Network server was upgraded on June 3rd, 2020. We're currently seeing some problems with long page loads on certain pages (for example Recent changes on large wikies). Sorry for the inconvenience!

Klavs Vedel

Fra SpejderWiki
Version fra 10. jun 2018, 17:50 af Jørgen (diskussion | bidrag) Jørgen (diskussion | bidrag) (oprettet - svært at bruge Google, da en nutidspolitiker heddder det samme ...)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Klavs Vedel var en dansk spejderleder, skribent og lærer. Skønt han fået sat et solidt eftermæle ved at få en spejdergruppe opkaldt efter sig, er han svær at finde i kilderne. I DDS' 25-års jubilæumsskrift fra 1935 skriver han kort om sine oplevelser på Kalølejren - den første korpslejr - i 1913 som 'forholdsvis uprøvet leder'[1]. At han dengang nok har været tropsfører for 5. By Trop fra København kan sluttes ud fra at denne trop senere ændrede navn til Vedels Egne efter den engelske 'own'-tradition.

Klavs Vedel var adjunkt på Gammel Hellerup Gymnasium, og ligesom rektor Hans Hartvig-Møller var flere af lærerkræfterne også engageret i Spejderbevægelsen. At Klavs Vedel bevægede sig tæt på toppen i korpset kan udledes af at han i 1918 deltog på den første nordiske spejderchefskonference, hvor han repræsenterede Danmark sammen med spejderchef Cay Lembcke. I 1920 tildeltes B-P, adjunkt Klavs Vedel og Tage Carstensen den højeste æresbevisning i korpset: Sølvulven.

Ifølge jubilæumsbogen, der blev skrevet i 1935, sad Klavs Vedel stadig i korpsets bestyrelse på dette tidspunkt.

Klavs Vedel har som skribent efterladt sig flere ting:

  • Ulvebogen, der blev oversat til Dansk i 1919 af Cay Lembcke, fik inden genudgivelsen i 1930 en gennemgribende og tiltrængt bearbejdning af Klavs Vedel.
  • Det indledende kapitel i bogen Skoleliv Paa Gammel Hellerup Gymnasium under Hans Hartvig Møller fra 1943 er skrevet af Vedel.
  • Som gymnasielærer har han været ophavsmand til flere debatindlæg, og han har sammen med Karen Hartvig-Møller (Gamle) skrevet en nekrolog om hendes mand til Politiken 12-4-1953.
  • En historie Jul på Landet i Spejderjul 1932.
  • Det Danske Spejderkorps 1910-1935, redigeret af Fritz Lerche