23.030
redigeringer
Kompas: Forskelle mellem versioner
Fra SpejderWiki
spejderwiki
Medic (diskussion | bidrag) m (Tilretter kategori) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (spejderwiki) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Kompas Sofia.JPG|thumb|Kompas]] | <!--[[Fil:Kompas Sofia.JPG|thumb|Kompas]]--> | ||
Et '''kompas''' er et | Et '''kompas''' er et måleinstrument, som kan fortælle retningen mod Jordens magnetiske nordpol. Således kan man udstikke sig en kompaskurs og færdes den korteste vej mellem 2 punkter. | ||
Det er | |||
Der er noget begrebsforvirring her, da man har bestemt at den ende af kompasnålen, der peger nordpå er dens nordpol. Altså må jorden nødvendigvis have en magnetisk sydpol oppe nordpå. | |||
Klodens magnetiske nordpol er ikke er det samme som den rigtige nordpol (den geografiske), der ligger oppe nord for Grønland. Det er det punkt, som jorden roterer omkring. Den mangetiske nordpol ligger et sted i det allernordligste Canada, og alt efter hvor man er i verden, er der en forskel mellem den geografiske og den magnetiske nordpol. Det kalder man | |||
''misvisningen''. | |||
For at gøre alting lettere, laves landkort så [[meridian]]erne følger den magnetiske nordpol, dvs. man har korrigeret for den misvisning, der var på produktionstidspunktet. Da den magnetiske nordpol flytter sig ca 50 km om året, skal man tage højde for dette ved præcisionsarbejde med et kompas. | |||
Kompasset er godt hvis man skal være sikker på at man holder kortet rigtigt ude i skoven, og man kan også opleve at skulle udstikke nogle kompaskurser og afstande på et opgaveløb. Skal man forlade stierne i skoven for at skrå ind gennem et tættere bevokset område, kan man hurtigt miste retningen; her er et kompas meget nyttigt. | |||
Ved sejlads uden synderlig landkending er kompasset (og søkortet) helt uundværligt. | |||
== Magnetisk kompas == | == Magnetisk kompas == | ||
Et magnetisk kompas fungerer ved at måle | Et magnetisk kompas fungerer ved at måle Jordens magnetfelt. Det består af en magnet, der er hængt op, så den kan dreje uhindret rundt i det vandrette plan, ([[kompasrose]]n). På grund af magnetfeltet omkring Jorden vil magneten orientere sig med sin nord- og sydpol pegende mod Jordens modsatte magnetiske poler. | ||
=== Historisk === | === Historisk === | ||
<!--[Fil:Compass rose Cantino.svg|thumb|Replika af kompasrose fra 1502]]--> | |||
Kineserne menes at være de første, der opdagede, at magnetiske objekter har en evne til at vise absolutte retninger, og skabte de første kompasser, som de kaldte for "syd-visere". Dog blev disse kompasser primært brugt til spådomskunst frem for til navigationsformål. | Kineserne menes at være de første, der opdagede, at magnetiske objekter har en evne til at vise absolutte retninger, og skabte de første kompasser, som de kaldte for "syd-visere". Dog blev disse kompasser primært brugt til spådomskunst frem for til navigationsformål. | ||
=== Magnetkompassets fejl === | === Magnetkompassets fejl === | ||
Et magnetisk kompas peger ikke direkte mod den geografiske nordpol pga. disse fejl, der nogle gange kaldes for kompassets [[misvisning]]: | Et magnetisk kompas peger ikke direkte mod den geografiske nordpol pga. disse fejl, der nogle gange kaldes for kompassets [[misvisning]]: | ||
* | * ''Magnetisk deklination'' skyldes, at jordens nordlige magnetpol ikke er sammenfaldende med Jordens geografiske nordpol. Misvisning er vinkel-forskellen mellem retningen mod den geografiske og den magnetiske pol set fra et givet punkt. Misvisning er ens på alle kurser, men er forskellig på forskellige steder på Jorden og ændrer sig over tid pga. den igangværende [[polvending]]. Den nordlige magnetpol er p.t. beliggende i det nordvestlige Canada, men flytter sig hvert år nærmere Nordpolen. På et [[landkort|land-]] eller søkort kan man indtegne såkaldte [[isogoner]], som er kurver, der forbinder punkter med samme deklination. | ||
* | * ''Magnetisk inklination''. Kompasnåle er almindeligvis indrettet til at dreje i det vandrette plan, men i praksis ligger den direkte retning til de magnetiske poler et stykke under horisonten; den såkaldte magnetiske inklination. Nålen vil forsøge at pege så direkte mod den magnetiske pol som muligt, men når nålen er inden for nogle få grader fra retningen til den magnetiske pol, trækker de magnetiske kræfter nålen nedad frem for til en af siderne: Med mindre nålens leje er helt frit for friktion, og kompasset ligger helt plant, kan nålen godt "finde hvile" et par grader ved siden af den "lige vej" til den magnetiske pol. | ||
* | * ''Deviation''. Deviation er den afvigelse, som kommer af "uvedkommende" magnetfelter (fra f.eks. jernobjekter eller strømførende ledninger i nærheden). Et jernskib har i sig selv et magnetfelt, som påvirker skibets kompas. Disse fejlkilder vil skabe en vis forskel mellem den retning, kompasset "siger" skal være nordlige magnetpol, og den reelle retning mod den nordlige magnetpol. | ||
=== Gør-det-selv-kompas === | === Gør-det-selv-kompas === | ||
Det simpleste kompas er en | Det simpleste kompas er en kop vand med et lille blad eller en skive korkprop. På bladet lægger man en nål, som man har gnedet med en magnet i retning af spidsen. Når man lægger nålen på bladet, drejer den langsomt med spidsen imod nord. | ||
== Solkompas == | == Solkompas == | ||
Ifølge visse forskere brugte vikingerne et såkaldt solkompas. Et kompas af denne type er forsøgt rekonstrueret ud fra et enkelt | Ifølge visse forskere brugte vikingerne et såkaldt solkompas. Et kompas af denne type er forsøgt rekonstrueret ud fra et enkelt arkæologisk fragment fundet på Grønland. Rekonstruktionen består af en retningsinddelt skive, en skyggepind og en kurve, der viser skyggens gang på forskellige breddegrader. Kurven bliver afsat på skiven ved at tegne skyggens vandring over året på land. Når man holder solkompasset lodret og drejer det, til skyggepinden rammer skyggekurven, kan man aflæse verdenshjørnernes retning på den retningsinddelte skive. | ||
== Fluxgatekompas == | == Fluxgatekompas == | ||
| Linje 31: | Linje 40: | ||
== Satellitkompas == | == Satellitkompas == | ||
Satellitkompasset er et instrument, der viser retninger ved hjælp af signaler sendt fra satellitter i [[GPS-navigationssystem]]et. Kompasset er billigt i forhold til gyrokompasset og mindst lige så nøjagtigt. Kompasset kan levere kompasinformation til andre instrumenter som radar, ECDIS, pejlekompas osv. Kompasset virker kun, så længe det modtager signaler fra satellitterne. Det kan derfor falde ud, når skibet f.eks. sejler under en bro eller sejler i en fjord med høje fjeldsider. Satellitsignalerne leveres gratis af USA, som imidlertid forbeholder sig ret til at ændre signalerne i en krigssituation, så signalerne ikke kan benyttes af modparten. | Satellitkompasset er et instrument, der viser retninger ved hjælp af signaler sendt fra satellitter i [[GPS-navigationssystem]]et. Kompasset er billigt i forhold til gyrokompasset og mindst lige så nøjagtigt. Kompasset kan levere kompasinformation til andre instrumenter som radar, ECDIS, pejlekompas osv. Kompasset virker kun, så længe det modtager signaler fra satellitterne. Det kan derfor falde ud, når skibet f.eks. sejler under en bro eller sejler i en fjord med høje fjeldsider. Satellitsignalerne leveres gratis af USA, som imidlertid forbeholder sig ret til at ændre signalerne i en krigssituation, så signalerne ikke kan benyttes af modparten. | ||
GPS'er og smartphones indeholder gerne et satellitkompas. | |||
== Se også == | == Se også == | ||
* [[Kompasretning]] | * [[Kompasretning]] | ||
* [[Kompasrose]] | * [[Kompasrose]] | ||
* [[Kompasgang]] | |||
[[Kategori:Orientering]] | [[Kategori:Orientering]] | ||
