Korpslejren i Rold Skov 1923: Forskelle mellem versioner

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
(Vilhelm Bjerregaard fra Vedels Egne var konkurrenceleder<ref>''Green Bar Bill - en Aarhuslegende'' side 37</ref>.)
(typo)
(7 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
Roldlejren var delt op i 3 dele. Den første del var Grevens Fejde den 21.-23. juli, hvor jyderne med Divisionschef Wolsgaard i spidsen,kæmpede mod sjællænderne, som havde Divisionschef Palm Greisen i spidsen, i én stor tæskeøvelse.
{{Infoboks lejr
|lejrnavn =Rold Skov-lejren
|kaldenavn =
|logobillede1 =
|billedetekst1 =
|organisation =Det Danske Spejderkorps (1910-1972)
|suborganisation =
|lejrtype =Korpslejr
|datostart=21. juli
|datoslut=2. august
|år =1923
|sted =Rold Skov
|tema =
|motto =
|deltagerantal =300
|maskot =
|aldersgruppe =
|lejrchef =
|lejravis =
|afslutningsband =
|hjemmeside =
|andet =
|opdateret =
|billede2 =
|billedtekst2 =
|billede3 =
|billedetekst3 =
}}
[[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)]] holdt [[korpslejr]] i [[Rold Skov]] i [[1923]] med 300 deltagere fordelt på 12 troppe. Lejrperioden var [[21. juli]] - [[2. august]]. Lejren var i tre dele:


Dernæst fulgte Lejren i Skoven den 24.-29. juli ved St. Oksø. Her fik troppene selv lov til at vælge en lejrplads. Det betød, at der modsat en traditionel lejr var god afstand mellem lejrpladserne og troppene kunne leve deres eget lejrliv. Konkurrencerne under lejren bar præg af, at man var ved at planlægge verdensjamboreen året efter på Ermelunden. Det betød, at konkurrencerne faktisk var en generalprøve jamboreens konkurrenceprogram. [[Bill Hillcourt|Vilhelm Bjerregaard]] fra [[Vedels Egne]] var konkurrenceleder<ref>''Green Bar Bill - en Aarhuslegende'' side 37</ref>.
* Grevens Fejde<ref>https://da.wikipedia.org/wiki/Grevens_Fejde</ref> den 21.-23. juli, én stor tæveøvelse, hvor jyderne med Divisionschef Wolsgaard i spidsen kæmpede mod sjællænderne, som havde Divisionschef Palm Greisen i spidsen. Sjællænderne ankom med damperen til Aalborg, hvor de med Greisen spillede Johan Rantzau og den danske hær, der skulle slå den oprørske Skipper Klement og den jyske bondehær (Wolsgaard og de jyske spejdere). På den anden fejdedag førte jyderne på point, da de havde allieret sig med en del lokale, civile drenge, der fungerede som meddelere. Ved aftenstid blev der dømt våbenhvile af ledelsen, så spejderne kunne slå bivuak op. De lå på hver sin side af Lindenborg Å, og den afgørende kamp skulle stå næste dag. Jyderne, der var i undertal, var kørt trætte. Københavnerne derimod, var kommet sig efter søsyge, og Ordruptroppen fik flikket en bro sammen i løbet af natten, så man ved daggry kunne sætte den over den ca 20 meter brede, men dybe å, og tage jyderne sengen.  


Sidste del af lejren var en vandrelejr fra Rold til Aalborg 30. juli - 2. august.
* Lejren i Skoven forløb den 24.-29. juli ved St. Okssø. Her fik troppene selv lov til at vælge en lejrplads. Den skulle blot ligge i passende afstand til samlingspladsen. Herved kom der til at ligge 12 mindre lejre, hvor  troppene kunne leve deres eget lejrliv. Da man var ved at planlægge [[2. verdensjamboree|verdensjamboreen]] året efter på [[Ermelunden]], betød det at konkurrencerne under lejren var en prøve på jamboreens konkurrenceprogram. [[Bill Hillcourt|Vilhelm Bjerregaard]] fra [[Vedels Egne]] var konkurrenceleder<ref>''Green Bar Bill - en Aarhuslegende'' side 37</ref>.


I forhold til, at det var en korpslejr, var lejren relativ lille. Årsagen til dette var de interne stridigheder i korpset, og deltagerne på Roldlejren var primært dem, der bakkede op om Lembcke som spejderchef. De, der ikke bakkede Lembcke op og som havde startet Spejderforbundet, holdt korpslejr på Trællenæs med 1.000 deltagere.
* Sidste del af lejren var en vandrelejr fra Rold til Aalborg 30. juli - 2. august med overnatning på Bælumgaard og Kongstedlund.
 
Med på lejren var inviteret ca 20 spejdere fra 5. Bergen Trop i Norge og 5 spejdere fra 2. Prag Trop fra Tjekkiet.
 
I forhold til, at det var en korpslejr, var lejren relativ lille. Årsagen til dette var de forudliggende [[Spejderstriden|stridigheder]] i korpset, og deltagerne på Roldlejren var de, der var blevet i korpset som opbakning til [[Cay Lembcke]] som [[spejderchef]]. De, der ikke støttede Lembcke, havde startet [[Dansk Spejderforbund]] og holdt [[korpslejr]] på Trællenæs med 1.000 deltagere.


== Kilder og eksterne henvisninger ==
== Kilder og eksterne henvisninger ==
* ''Det Danske Spejderkorps 1910-1935'', redigeret af Fritz Lerche
* ''Det Danske Spejderkorps 1910-1935'', redigeret af Fritz Lerche
* ''Det Danske Spejderkorps historie 1909-1973''
* ''Det Danske Spejderkorps historie 1909-1973'' af [[Svend Ranvig]]
* ''Spejderminder'', redigeret af Fritz Lerche
* ''Spejderminder'', redigeret af Fritz Lerche


Linje 16: Linje 48:


[[Kategori:Lejre]]
[[Kategori:Lejre]]
[[Kategori:Det Danske Spejderkorps (1910-1972)]]

Versionen fra 23. feb. 2020, 16:42

Korpslejren i Rold Skov 1923
Organisation Det Danske Spejderkorps (1910-1972)
Lejrtype Korpslejr
Dato 21. juli - 2. august 1923
Sted Rold Skov
Deltagerantal 300


Det Danske Spejderkorps (1910-1972) holdt korpslejr i Rold Skov i 1923 med 300 deltagere fordelt på 12 troppe. Lejrperioden var 21. juli - 2. august. Lejren var i tre dele:

  • Grevens Fejde[1] den 21.-23. juli, én stor tæveøvelse, hvor jyderne med Divisionschef Wolsgaard i spidsen kæmpede mod sjællænderne, som havde Divisionschef Palm Greisen i spidsen. Sjællænderne ankom med damperen til Aalborg, hvor de med Greisen spillede Johan Rantzau og den danske hær, der skulle slå den oprørske Skipper Klement og den jyske bondehær (Wolsgaard og de jyske spejdere). På den anden fejdedag førte jyderne på point, da de havde allieret sig med en del lokale, civile drenge, der fungerede som meddelere. Ved aftenstid blev der dømt våbenhvile af ledelsen, så spejderne kunne slå bivuak op. De lå på hver sin side af Lindenborg Å, og den afgørende kamp skulle stå næste dag. Jyderne, der var i undertal, var kørt trætte. Københavnerne derimod, var kommet sig efter søsyge, og Ordruptroppen fik flikket en bro sammen i løbet af natten, så man ved daggry kunne sætte den over den ca 20 meter brede, men dybe å, og tage jyderne på sengen.
  •  Lejren i Skoven forløb den 24.-29. juli ved St. Okssø. Her fik troppene selv lov til at vælge en lejrplads. Den skulle blot ligge i passende afstand til samlingspladsen. Herved kom der til at ligge 12 mindre lejre, hvor troppene kunne leve deres eget lejrliv. Da man var ved at planlægge verdensjamboreen året efter på Ermelunden, betød det at konkurrencerne under lejren var en prøve på jamboreens konkurrenceprogram. Vilhelm Bjerregaard fra Vedels Egne var konkurrenceleder[2].
  • Sidste del af lejren var en vandrelejr fra Rold til Aalborg 30. juli - 2. august med overnatning på Bælumgaard og Kongstedlund.

Med på lejren var inviteret ca 20 spejdere fra 5. Bergen Trop i Norge og 5 spejdere fra 2. Prag Trop fra Tjekkiet.

I forhold til, at det var en korpslejr, var lejren relativ lille. Årsagen til dette var de forudliggende stridigheder i korpset, og deltagerne på Roldlejren var de, der var blevet i korpset som opbakning til Cay Lembcke som spejderchef. De, der ikke støttede Lembcke, havde startet Dansk Spejderforbund og holdt korpslejr på Trællenæs med 1.000 deltagere.

Kilder og eksterne henvisninger

  • Det Danske Spejderkorps 1910-1935, redigeret af Fritz Lerche
  • Det Danske Spejderkorps historie 1909-1973 af Svend Ranvig
  • Spejderminder, redigeret af Fritz Lerche


  1. https://da.wikipedia.org/wiki/Grevens_Fejde
  2. Green Bar Bill - en Aarhuslegende side 37