Märtha Stjärnswärd: Forskelle mellem versioner

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
(En start - mener at jeg har mere et sted. Skjult tekst må ikke anvendes i artiklen....)
 
(+kat)
Linje 1: Linje 1:
'''Märtha Stjärnswärd''' var souschef for [[Det Danske Pigespejderkorps]] i 1939 og korpsets repræsentant i udvalget for [[Spejdernes Hjælpekorps]].
'''Märtha Stjärnswärd''' var souschef for [[Det Danske Pigespejderkorps]] i 1939 og korpsets repræsentant i udvalget for [[Spejdernes Hjælpekorps]].
<!-- HL fik talrige hverv, bl.a. blev hun tropsfører i Fåborg, 1928 divisionschef for Midtjylland og i 1931 valgt ind i korpsets bestyrelse. De første par år var der ikke forbundet så meget arbejde med hvervet, men i sidste del af 1930'erne opstod en splittelse i bevægelsen på grund af den stærke centralisering omkring Spejderskolen, og også HL mente, at der var behov for mere albuerum i korpset. Da Flagstad døde i 1938, sagde hun modstræbende ja til at blive hendes efterfølger. Hun følte, at det var et meget stort ansvar at påtage sig med mand og små børn, men hun kunne også se, at der ikke var andre, der havde forudsætningerne for at løfte byrden. HL blev valgt næsten enstemmigt, og det var første gang, at spejderlederne selv valgte deres øverste leder, i stedet for at den afgående spejderchef udpegede sin egen efterfølger. Denne overgang til demokrati skete sideløbende med, at korpset nu var så veletableret, at det var ved at finde sine egne ben og var kendt og accepteret i befolkningen. Da Haugwitz ikke ønskede at fortsætte, blev Märta Stjernswärd ny souschef. HL blev den første spejderchef, der selv havde været spejder som barn og derfor nærmest var opvokset med bevægelsen. Et centralt mål for hende var, at pigerne skulle blive dygtige til at klare sig selv og glade for selv at lave noget.-->
<!-- HL fik talrige hverv, bl.a. blev hun tropsfører i Fåborg, 1928 divisionschef for Midtjylland og i 1931 valgt ind i korpsets bestyrelse. De første par år var der ikke forbundet så meget arbejde med hvervet, men i sidste del af 1930'erne opstod en splittelse i bevægelsen på grund af den stærke centralisering omkring Spejderskolen, og også HL mente, at der var behov for mere albuerum i korpset. Da Flagstad døde i 1938, sagde hun modstræbende ja til at blive hendes efterfølger. Hun følte, at det var et meget stort ansvar at påtage sig med mand og små børn, men hun kunne også se, at der ikke var andre, der havde forudsætningerne for at løfte byrden. HL blev valgt næsten enstemmigt, og det var første gang, at spejderlederne selv valgte deres øverste leder, i stedet for at den afgående spejderchef udpegede sin egen efterfølger. Denne overgang til demokrati skete sideløbende med, at korpset nu var så veletableret, at det var ved at finde sine egne ben og var kendt og accepteret i befolkningen. Da Haugwitz ikke ønskede at fortsætte, blev Märta Stjernswärd ny souschef. HL blev den første spejderchef, der selv havde været spejder som barn og derfor nærmest var opvokset med bevægelsen. Et centralt mål for hende var, at pigerne skulle blive dygtige til at klare sig selv og glade for selv at lave noget.-->
[[Kategori:Spejdere fra Danmark]]

Versionen fra 2. aug. 2016, 13:43

Märtha Stjärnswärd var souschef for Det Danske Pigespejderkorps i 1939 og korpsets repræsentant i udvalget for Spejdernes Hjælpekorps.