Marselisborglejren 1932

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
Gudstjeneste på Marselisborglejren 1932. Foto fra Det Kongelige Bibliotek, taget af Nordisk Luftfoto.

Den anden Marselisborglejr 16. - 26. juli 1932 var FDF's landsvæbnerlejr med 2500 deltagere, afholdt i Hørhaven ved Marselisborg i det sydlige Aarhus. På pladsen har der tidligere været holdt landslejr i 1926 og senere i 1937 (nu med pilte) 1947, 1952, 1957, 1962.

Lejrchef var Poul Schou. Lejren var for alle væbnere (og væbnerelever fyldt 13 år, altså bestået III-klasseprøven og taget første væbnerprøve inden lejren).

Prisen var ca 17 kr. 29. februar 1932 var Marselisborg-aften (fest) for alle væbnere rundt om i kredsene. Man opfordrede til at donere et sparemærke pr. mand til Færøernes FDF'ere, der havde en dyr transport. Man havde lavet nummererede sparehæfter, man kunne klæbe indkøbte sparemærker ind i, og hver måned trak forbundet lod blandt alle hæfter, og den heldige fik fordoblet antallet af sparemærker i sit hæfte. Oplysninger om lejren og om de påkrævede forberedelser blev kommunikeret ud i Marselisborgbladet, der udkom første gang i januar 1932 og udkom i 4500 eksemplarer hver måned op til lejren.

FDF Aarhus havde lejet Hørhavegaarden og 26 tønder land til instruktionspark for 10 år, så væbnere kunne tage på lejrkurser. Et såkaldt pionerhold ankom til lejren en uge før. Opgaven var at rejse fællesfaciliteter, flagborg, vartegn, stikke lejrpladser ud, rejse afspærringer og alt andet, der skulle være i orden inden lejrdeltagerne ankom.

Inviterede gæster

Grundet den økonomiske lavkonjunktur blev der ikke det store besøg fra udlandet - kun et hold amerikanske KFUM'ere (ikke spejdere), der blev et par dage i forbindelse med en rejse med andre formål. Dertil et hold fra DDS og et fra KFUM-Spejderne. I Danske Drenge november 1932 antydes det at Statsradiofoniens Drengekor var med på lejren. Om det var som deltagere eller i forbindelse med radiotransmissionen fortælles ikke. Der deltog ca 20 drenge fra Færøerne.

Lejren

De første deltagere ankom allerede fredag d. 15., men hovedparten skulle komme på lejren lørdag.

Der var 117 kredslejrpladser på lejren. De fleste af deltagerne fra København kom for sent, da eksprestoget fra Kbh til Kalundborg havde medbragt alt for mange passagerer til at Færgen Nils Holst kunne tage dem. DSB måtte indføre et ekstratog og en ekstra færgeafgang fra Korsør for at bringe de 500 væbnere over Fyn til Aarhus - en rejse på 6 timer, men det kom til at koste DSB ca 500 kopper kaffe og 2000 stk smørrebrød ekstra. Deltagerne ankom først til lejren kl 23 til en velkomst, der burde være selv Hitler værdig (skrevet i 1932, før snoren knækkede). Dygtigt sultne blev de trakteret med cornflakes og saftogvand[1].

Flagmarselisborg32 dd aug32.jpg

Den første dag var der heldagsregn - åbning på dagen (søndag) med velkomst ved Pastor Schou og uropførelse af Hugo Amdorfs Marselisborg Væbner-Parade[2]. Både eftermiddagskoncert, gudstjeneste og lejrbål blev aflyst grundet regnen. Aftenmenuen var kakaosuppe og hakkebøf, men regnen umuliggjorde båltænding for de fleste. Mange omkringboende ringede med tilbud om at huse drengene i regnvejret, og ca 150 overnattede i lånte tæpper på stadion.

Mandag var der sol fra morgenstunden med morgenparade kl 9. Et kvarter før blev et gult signalflag hejst sammen med tre store kugler, og hvert femte minut sænkedes en af kuglerne. En primitiv, men effektiv nedtælling. Efter flaghejsning var der morgenandagt ved snedkermester Aage Rostrup, og lejren var i fuld gang. Dagen gik for mange med den første konkurrence: Landspatruljekonkurrencen. Der var 50 patruljer tilmeldt, og der blev konkurreret i rygsækpakning, teltslagning, lejrindretning, båltænding, madlavning, kortlæsning, lejrbålsunderholdning og brydning af lejr. Mange var tilskuere, og konkurrencen varede nogle dage inden alle var igennem. Andre lejrdeltagere brugte tid på deres egen lejrindretning, mens atter andre drog på tur til Aarhus for sightseeing. Om aftenen var der det første lejrbål, med velkomst ved lejrchefen og derefter alskens underholdning. Sangen Langs med vore landeveje blev sunget her for allerførste gang.

Tirsdag kl 10 til onsdag kl 10 var der 24-timers øvelse i skovene mod syd. Deltagerne blev delt i 20 hold, der skulle søge efter inkaernes guldskat for Pizzarro. Efter starten skulle de marchere til hvert deres overnatningssted og etablere en lejr. Resten af dagen gik med at oplede de andre hold og helt uset finde deres lejr, men som forventeligt fandt der store og drabelige slag sted. Efter aftensmad gik det løs igen, og ved midnatstid skulle de bringe ild til Pizzarro, der sad på Jelshøj. Onsdag morgen efter morgenmad skulle bopladsen sløjfes, så intet spor var tilbage, og efter godkendt lejrplads, gik turen tilbage til Hørhaven. Under øvelsen traf Kongen tirsdag flere drenge på sin daglige ridetur, og fik med et par instruktører arrangeret et besøg i lejren torsdag 14.

Onsdag var der offentligt lejrbål med 2500 deltagere og et par tusinde tilskuere. Det sejrende hold fra øvelsen blev kåret forinden, og selve lejrbålet gik med sang og underholdning. Bålet sluttede med tale af Ludvig Valentiner, og nogel meget trætte drenge kunne gå i poserne efter væbnersangen og væbnerløsen.

Torsdag kl. 12 kom solen og kl 14 kom kongefamilien. Drengekoret ankom allerede om morgenen og sang rundt om i lejren i løbet af dagen. Sidst på formiddagen kom en 3-timers kraftig byge, der efterlod lejrpladsen mudret som på førstedagen, og man etablerede hurtigt en 'kongeløber' til kongefamilien af halm. Da kongefamilien ankom pr. bil, fik de en velkomst og blev ført op til paradepladsen. Her var der en velkomst v/Schou, en kort takketale fra Kongen og derefter 1½ times besøg på lejrpladsen med kongen inde på en del lejrpladser for at se og spørge. Med et glimt i øjet kommenterede Kongen også enkelte kredslederes temmelig manglende barbering[3] og en enkelt drengs beskidte negle[4].

Torsdag aften var der direkte radiotransmission fra Statsradiofoniens side, med Jens Fr. Lawaetz (daværende leder ad børneudsendelserne, selv engageret i FDF), der med lejrchefen besøgte forskellige dele af lejren (med mikrofon) og derefter åben mikrofon ved lejrbålet. Under rundgangen i lejren fortalte Ejler Jensen i befippelse for åben mikrofon, at lejren havde haft besøg af Hans Majestæt Kongen og Hans Majestæt Dronningen. Lejrbålsunderholdningen var for mikrofonens skyld mest sang og musik, men udvalgte drenge fra hele landet fik lejlighed til at fortælle lidt til lytterne og sende hilsner både hjem og til andre. Transmissionen sluttede med de 10 drenge fra Radioens Drengekor, og en afslutning af direktør P.E. Holm fra hovedbestyrelsen.

Mindebogen over lejren i tekst og 20 fotos.

Fredag var der tur til Mols Bjerge; dampere fra Aarhus til Ebeltoft og derefter march til Bogensholm, der var Aarhuskredsens sommerlejr. Dér var der pølser, rundstykker, sodavand og negerkys. March til Tre Høje og efter at have nydt udsigten, gik man til Knebel, hvor deltagerne blev sejlet tilbage til Aarhus. Der var der fyrværkeri (og ca 10000 tilskuere). Aftenandagt i domkirken og derefter fakkeltog til lejren.

Lørdag hviledag med turneringskampe og konkurrencer for de, der havde lyst.

Søndag var besøgsdag med over 10000 besøgende efter morgenandagten. Tale til gæster og lejrdeltagere kl 4 ved Gunner Engberg, derefter koncert og opvisning. ca 6000 gæster blev til lejrbål om aftenen. Mandag sidste dag i lejren med restespisning og farvel-lejrbål.

Der blev udgivet en mindebog over lejren med tekst og billeder, som journalist Gustav Biering stod for: Mindebog fra Marselisborglejren 1932. Der blev også optaget film, og den varede ca 30 min. Den blev vist ved flere lejligheder til 30-års-jubilæet i oktober.

Kilder og eksterne henvisninger

  1. Marselisborglejren 1932 s. 18-19
  2. Noder i bogen Marselisborg 1932 side 10-11
  3. Marselisborg 1932 s45
  4. Artikel i Danske Drenge efteråret 1932