The wikis have been moved to another server on 26 January 2021. If you see any problems, please let us know as soon as possible and we will try to solve them.

Nødsignalering

Fra SpejderWiki
Version fra 28. nov 2016, 20:30 af Jørgen (diskussion | bidrag) Jørgen (diskussion | bidrag) (Bare fordi man fandt en lommeheliograf)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Med nødsignalering menes signalering til omverdenen i en nødsituation. Uanset situationen gælder det om at holde hovedet koldt og tænke rationelt.

Er du faret vild, er der stor forskel på om der er nogen, der leder efter dig eller ej. Tænk på en familie på indkøbstur; måske har de aftalt at hvis de bliver væk fra børnene mødes de et særligt sted. Ellers vil det give god mening at søge tilbage til det sidste sted, man var sammen. Det samme gælder ude i vildmarken - søg tilbage hvis du kan. Hvis du er faret uhjælpelig vild, så gør ét forsøg på at finde befærdet vej eller et stort vejkryds. Og bliv dér. Hvis du bevæger dig rundt, er der en meget stor chance for at du passerer et eftersøgningshold og bevæger dig ind i et allerede afsøgt område. Dér vil de ikke lede efter dig.

Hvis der ikke bliver søgt efter dig, er du meget ringere stillet end hvis man gjorde. Så vil forbipasserende ikke kigge en ekstra gang for at se hvem der gik lidt nede ad stien. Du bliver nødt til at foretage dig noget opmærksomhedssdragende for at blive bemærket. Signaler med lys eller lyd skal være nemt forståeligt og vedholdende, så du ikke bliver forvekslet med et par drenge, der har fundet en blikspand og en hammer.

Råbet 'Hjælp!' er altid godt, men duer ikke på afstand. Her virker synlige signaler (hvid dug) eller lys bedre. Selv i sollys kan man signalere med lys ved at bruge en heliograf - i gråvejr er man mere på den. Røgsignaler kan også bruges i vildmarken. En unuanceret kommunikation, men det fortæller da at der er mennesker dér.

Megen eftersøgning foregår nu til dags med fly. Her kan man ikke bare stå og vinke - der skal mere til. Der findes internationale koder for jord-til-luft-kommunikation, men det grundlæggende er at lave geometriske former: Et X i birkestammer eller hvide sten på mørk jord (X betyder iøvrigt behøver lægehjælp) er meget synligt. Det er otte spejdere i orange anorakker også. Et V (behøver hjælp) eller en pil kan også gøre det. Fidusen er bare at få dem til at kigge, og hvis der ikke ledes efter dig må du ty til heliografen, dvs noget, der kan blinke i en styret retning med reflekteret sollys. Så gælder det også om at kunne sin SOS.

En nødheliograf

Helio = sol. Man kan i al enkelthed signalere med et lommespejl eller anden blank flade (død mobiltelefon, CD, metalplade, sølvpapir). Fidusen er at ramme målet (flyet/helikopteren) og få signaleret vedholdende. Det er nemmere end man skulle tro: Hold den blanke ting på panden lige over øjnene. (På CD'en kan du kigge igennem hullet). Hold den anden arm udstrakt og dan et V med pegefinger og langemand. Nu skal du stille dig så du ser flyet inde i V'et og drej spejlet til du ser lyspletten på dine V-fingre. Så er sigtet i orden, og du kan begynde dit SOS.


Internationale nødsignaler

  • Lyd: SOS i morse: (... --- ...). Har du kun en pind og en tønde, laver du stregerne med et hurtigt dobbeltslag.
  • Tale (i radio): MayDay - MayDay. Et letgenkendeligt ord, der kommer fra fransk: M'aider (hjælp mig). Fra fly kan man også bruge PAN - PAN.
  • Der er reserveret nødkanaler i de forskellige frekvensbånd. For civil flyvning er det 121,5 MHz, for militære 243,0 MHz. Maritim VHF benytter kanal 16 (156,8 MHz). Der er andre kanaler med og uden satellitovervågning, men fælles for dem er at bliver der sagt noget, bliver der i høj grad lyttet efter.

Eksterne henvisninger