Nu flyver mørkets fugle ud

Fra SpejderWiki
Version fra 18. jun. 2018, 15:32 af Jørgen (diskussion | bidrag) Jørgen (diskussion | bidrag) (afsnit + kioskbaskeren: Den ER skrevet til væbnere !!)
Spring til navigation Spring til søgning
Nuvola apps important.svg Denne sang er kun beskrevet - ikke gengivet. Teksten er ikke medtaget på grund af ophavsret. Ophavsretten udløber ved udgangen af 2067.

Nu flyver mørkets fugle ud er en sang, der i mange spejdergrupper synges særligt i skumringen, ikke sjældent som afslutning på et spejdermøde eller et lejrbål. Melodien er skotsk og stammer tilbage fra 1687, hvor den var kendt som The Duke of Bucclugh's Tune.

Sædvanligvis synges sangen stående i en kreds, med krydsede arme og hinanden i hænderne. Tit er det kun sidste vers, der synges sådan, idet der lægges vægt under tekstens Så smeder vi en kæde fast. Mange steder nynner man et vers ekstra, mens man står i kæden.

På dansk kendes melodien bedst af ikke-spejdere i form af sangen Skuld gammel venskab rejn forgo, der blev skrevet af Jeppe Aakjær med den skotske sang Auld Lang Syne af Robert Burnes som forlæg.

FDF

Den danske tekst på Nu flyver mørkets fugle ud er skrevet af FDFeren Gustav Biering i 1932. Der var Marselisborglejr for FDF's væbnere i 1932, og man kunne tænke sig at sangen var skrevet enten med lejren som formål, eller efter inspiration fra lejren. I så fald ville det være nærliggende at den ikke var skrevet til spejdere, men til væbnere. I FDF's March- og lejrsange fra 1934 er sangen ganske rigtigt medtaget, men med tekst til væbnere; teksten er fuldstændig magen til den, der bruges af spejderne i dag, men blot begynder omkvædet Hej, Væbner, vil du bære Ved ... og i sidste vers står der En Væbnerflok staar Last og Brast ....

Gasolin'

Kim Larsen og Gasolin spillede sangen som afslutningsnummer, da de spillede på DDS's Korpslejr ved Hvalpsund i 1974. Efterfølgende bekendtgjorde de, at de syntes så godt om sangen, at de ville overveje at lave en indspilning af den. Nummeret kom med som titelnummeret Stakkels Jim på deres næste album samme år, med Frantz Beckerlees ikoniske indledning på sin leadguitar.

Kilder og eksterne henvisninger