Patruljeleder
En patruljeleder (tidligere patruljefører), er et ungt menneske, der har fået uddelegeret ansvaret for sin patrulje af sin tropsleder.
Som støtte har patruljelederen oftest sin patruljeassistent, i spejderbevægelsens tidligste år i Danmark kaldtes denne for korporal.
Robert Baden-Powell gjorde sine første erfaringer med at give ansvar til unge drenge under belejringen af Mafeking, og disse principper var en grundsten i hans tanker om spejderbevægelsen. Patruljesystemet blev afprøvet første gang på lejren på Brownsea Island i 1907 og holder stadig den dag i dag.
For at understrege patruljesystemet og anskueliggøre dets fordele og ulemper, har Gilwells ledertræning fra starten også fungeret med kursusdeltagerne i patruljer, hvor man skiftedes til at være leder, een dag ad gangen.