Pigespejdernes Fællesråd

Fra SpejderWiki
Version fra 13. nov. 2017, 00:10 af Jørgen (diskussion | bidrag) Jørgen (diskussion | bidrag) (→‎Historie: mystikken breder sig)
Spring til navigation Spring til søgning

Pigespejdernes Fællesråd er en paraplyorganisation for pigespejdere i Danmark, oprettet 23. januar 1924. Pigespejdernes fællesråd repræsenterer danske pigespejdere i versdenspigespejderorganisationen WAGGGS, da kun een spejderorganisation fra hvert land kan være medlem her.

H.M. Dronning Ingrid blev protektrice for pigespejderne i 1935, og formand for Pigespejderns Fællesråd fra 1939-1965.
H.K.H. Prinsesse Benedikte har været formand for Pigespejdernes fællesråd siden 1965.


Medlemsorganisationer

Fuldt medlemskab

Observatører

Besætning

  • Formand: H.K.H Prinsesse Benedikte
  • Næstformand (2017): Anni Waldstrøm, Hovedbestyrelsesformand for De grønne pigespejdere (posten går på skift mellem korpsene)
  • Spejderchef Annesofie Bjerre (DDS)
  • International Kommissær Stine Kofoed Frederiksen (DDS)
  • Anne Lintrup (DDS)
  • Det har ikke været muligt at finde de andre korps' repræsentanter

Historie

Flere kilder siger at fællesrådet blev dannet i 1924, men ifølge 50-års Jubilæumshæftet fra KFUK-Spejderne, dannedes Pigespejdernes Fællesråd med 3 repræsentanter fra hvert af de to korps, med oversygeplejerske Cecilie Lütken som formand sidst på året i 1923. I Lütkens selvbiografi nævnes november 1923 som tidspunktet for stiftelsen af Fællesrådet for KFUK-spejderne og Det Danske Pigespejderkorps. I serien Mit Lille Bibliotek onhandler tredje bind korpsets historie. Her anføres stiftelsen som begyndelsen af 1923 efter henvendelse fra International Council om at etablere et fællesråd.

Ved fællesrådets 25-års jubilæum i 1949 havde de to pigespejderkorps produceret ca 15.000 stykker børnetøj, der blev overrakt dronning Ingrid ved en stor udstilling i Helligåndshuset i København. Tøjet blev senere fordelt mellem menighedsplejerne i Danmarks fire største byer. der blev også holdt fest i Rådhushallen for førere fra hele landet[1].

Kilder og eksterne henvisninger

  1. KFUK-spejdernes 50-års jubilæumshæfte