Råbåndsknob: Forskelle mellem versioner
Jørgen (diskussion | bidrag) (supplement) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (mere) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Infoboks knob | {{Infoboks knob | ||
| navn=Råbåndsknob | | navn=Råbåndsknob | ||
| Linje 16: | Linje 15: | ||
Et '''råbåndsknob''' er et af de bedst kendte [[knob]], som bruges til at forene to stykker ens [[tov]] af samme tykkelse. Dog må tovstykkerne ikke være for stive, da knobet så nemt går op. Det kan bl.a. bruges til at beslå [[sejl]], binde knuder på pakker osv. Hvis de to tovender er for forskellige, kan man i stedet bruge fx et [[flagknob]] til at binde dem sammen. | Et '''råbåndsknob''' er et af de bedst kendte [[knob]], som bruges til at forene to stykker ens [[tov]] af samme tykkelse. Dog må tovstykkerne ikke være for stive, da knobet så nemt går op. Det kan bl.a. bruges til at beslå [[sejl]], binde knuder på pakker osv. Hvis de to tovender er for forskellige, kan man i stedet bruge fx et [[flagknob]] til at binde dem sammen. | ||
Råbåndsknobet er ikke velegnet til at binde to stykker reb sammen. Hvis rebene ikke er lige tykke, eller det ene er lidt stivere eller glattere end det andet, vil råbåndsknobet kæntre, og resultatet er at det ene reb blot er bundet om det andet med et slyngestik, som meget nemt glider af. Råbåndsknobet har på denne måde mange dødsfald på samvittigheden på grund af misforståelsen af dets universelle brug og styrke. | |||
== Fremgangsmåde == | |||
Man starter med at binde et enkeltknob af de to ender, som de fleste også kender det fra bindingen af et snørebånd. Derefter binder man et enkeltknob mere, som dog skal vende omvendt. Det vil sige, at den rebende, der ligger øverst ved første halvknude, også skal ligge øverst ved anden. En huskeregel er: ''Højre over venstre, og så venstre over højre''. | |||
[[Kællingeknude]]n er en fejlagtig udgave af råbåndsknobet. Man er ikke i tvivl, hvis man har bundet det forkert. Ved råbåndsknobet vil enderne komme til at ligge pænt parallelt med sig selv (se billede), mens de ved en kællingeknude vil komme til at ligge ud i en ret vinkel (som et kryds). | [[Kællingeknude]]n er en fejlagtig udgave af råbåndsknobet. Man er ikke i tvivl, hvis man har bundet det forkert. Ved råbåndsknobet vil enderne komme til at ligge pænt parallelt med sig selv (se billede), mens de ved en kællingeknude vil komme til at ligge ud i en ret vinkel (som et kryds). | ||
| Linje 21: | Linje 26: | ||
Kombinationen af tyveknob og kællingeknuden hedder et [[hvadknob]]. | Kombinationen af tyveknob og kællingeknuden hedder et [[hvadknob]]. | ||
== | |||
== Se også == | |||
* [[Sløjfe]] | |||
* [[Kirurgknob]] | |||
== Ordets oprindelse == | == Ordets oprindelse == | ||
Ordet [[råbåndsknob]] stammer helt tilbage fra | Ordet [[råbåndsknob]] stammer helt tilbage fra [vikingetiden. Dengang fæstede man sejlet til råen (den runde 'bjælke', der sidder på tværs af masten og holder sejlet foroven) med råbånd der blev bundet i dette knob – altså råbåndsknob. På engelsk hedder knobet hovedsageligt enten square knot (ud fra formen), eller reef knot ud fra brugen (reefing betyder at rebe sejl = mindske sejlfladen). Her kunne man med én hånd kæntre knobet, og sejlets vægt (eventuelt med lidt hjælp) kunne så trække knobet fra hinanden. | ||
== Kilde/ekstern henvisning == | == Kilde/ekstern henvisning == | ||
* [http://vikingeskibsmuseet.dk/index.php?id=2030&MP=2010-2134 Vikingeskibsmuseet – Rekonstruktion af vikingeskib, Skuldelev 1] | * [http://vikingeskibsmuseet.dk/index.php?id=2030&MP=2010-2134 Vikingeskibsmuseet – Rekonstruktion af vikingeskib, Skuldelev 1] | ||
* ''[[The Ashley Book of Knots]]'' | |||
[[Kategori:Knob]] | [[Kategori:Knob]] | ||
Versionen fra 7. jul. 2013, 17:17
| Råbåndsknob | |
|---|---|
 | |
| Navn | Råbåndsknob, |
Et råbåndsknob er et af de bedst kendte knob, som bruges til at forene to stykker ens tov af samme tykkelse. Dog må tovstykkerne ikke være for stive, da knobet så nemt går op. Det kan bl.a. bruges til at beslå sejl, binde knuder på pakker osv. Hvis de to tovender er for forskellige, kan man i stedet bruge fx et flagknob til at binde dem sammen.
Råbåndsknobet er ikke velegnet til at binde to stykker reb sammen. Hvis rebene ikke er lige tykke, eller det ene er lidt stivere eller glattere end det andet, vil råbåndsknobet kæntre, og resultatet er at det ene reb blot er bundet om det andet med et slyngestik, som meget nemt glider af. Råbåndsknobet har på denne måde mange dødsfald på samvittigheden på grund af misforståelsen af dets universelle brug og styrke.
Fremgangsmåde
Man starter med at binde et enkeltknob af de to ender, som de fleste også kender det fra bindingen af et snørebånd. Derefter binder man et enkeltknob mere, som dog skal vende omvendt. Det vil sige, at den rebende, der ligger øverst ved første halvknude, også skal ligge øverst ved anden. En huskeregel er: Højre over venstre, og så venstre over højre.
Kællingeknuden er en fejlagtig udgave af råbåndsknobet. Man er ikke i tvivl, hvis man har bundet det forkert. Ved råbåndsknobet vil enderne komme til at ligge pænt parallelt med sig selv (se billede), mens de ved en kællingeknude vil komme til at ligge ud i en ret vinkel (som et kryds). En anden variant er tyveknobet, der ligner råbåndsknobet på en prik, men som reelt er bundet anderledes. Kombinationen af tyveknob og kællingeknuden hedder et hvadknob.
Se også
Ordets oprindelse
Ordet råbåndsknob stammer helt tilbage fra [vikingetiden. Dengang fæstede man sejlet til råen (den runde 'bjælke', der sidder på tværs af masten og holder sejlet foroven) med råbånd der blev bundet i dette knob – altså råbåndsknob. På engelsk hedder knobet hovedsageligt enten square knot (ud fra formen), eller reef knot ud fra brugen (reefing betyder at rebe sejl = mindske sejlfladen). Her kunne man med én hånd kæntre knobet, og sejlets vægt (eventuelt med lidt hjælp) kunne så trække knobet fra hinanden.