Regn: Forskelle mellem versioner
Medic (diskussion | bidrag) (Tilretter og spejderificerer artikel en anelse (oprindeligt planket fra Wikipedia)) |
Medic (diskussion | bidrag) (Lidt koseren) |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
== Spejderliv == | == Spejderliv == | ||
Da det meste spejderliv almindeligvis foregår i det fri, kan regn let være en faktor til overvejelse, da regnen har potentiale for at besværliggøre visse ting. Til eksempel kan [[båltænding]] være sværere i vådt træ, gennemblødt [[oppakning]] bliver både tungere og mindre anvendelig, våde [[telt]]e kræver mere omtanke at holde tørre indvendige (og kræver grundig tørring inden de kan pakkes væk på en hylde efter brug), og både [[lejrplads]] såvel som terræn kan blive sværere fremkommeligt, når vandmængderne får [[vandløb]] til at svulme op og forvandler ellers fast underlag til mudder og glat føre. Ikke desto mindre kan den erfarne [[spejder]] tage visse forholdsregler, der nok ikke gør regnens indvirkning på spejderlivet ubetydelig, men i det mindste forvandler dens indflydelse fra at være en modstand, der skal overvindes, til blot at være et vilkår ved udendørslivet, som kan opleves på lige fod med andre vejrlig. | |||
<!--=== Påklædning ===--> | <!--=== Påklædning ===--> | ||
=== Lejrliv === | === Lejrliv === | ||
Versionen fra 6. jul. 2016, 08:16
Regn er nedbør der kun består af vand. Regnmængden angives typisk i mm per minut eller per år. Årsværdien bliver målt gennem en normeret opfangstbeholder, mens minutværdier bliver målt ved hjælp af en vippekarsmålere eller en regnradar.
En nedbørsmængde på 1 mm regn svarer til 1 liter, målt over et grundareal på 1 m². Nedbør i form af sne fylder cirka 10 gange så meget. Det vil sige at en nedbørsmængde på 10 mm sne svarer til 1 liter vand, målt over et grundareal på 1 m².
Spejderliv
Da det meste spejderliv almindeligvis foregår i det fri, kan regn let være en faktor til overvejelse, da regnen har potentiale for at besværliggøre visse ting. Til eksempel kan båltænding være sværere i vådt træ, gennemblødt oppakning bliver både tungere og mindre anvendelig, våde telte kræver mere omtanke at holde tørre indvendige (og kræver grundig tørring inden de kan pakkes væk på en hylde efter brug), og både lejrplads såvel som terræn kan blive sværere fremkommeligt, når vandmængderne får vandløb til at svulme op og forvandler ellers fast underlag til mudder og glat føre. Ikke desto mindre kan den erfarne spejder tage visse forholdsregler, der nok ikke gør regnens indvirkning på spejderlivet ubetydelig, men i det mindste forvandler dens indflydelse fra at være en modstand, der skal overvindes, til blot at være et vilkår ved udendørslivet, som kan opleves på lige fod med andre vejrlig.
Lejrliv
Ved større mængder nedbør kan det blive nødvendigt at regnsikre lejrplads og særligt telt, for at undgå at overfladevand (der ikke umiddelbart kan absorberes af jorden) løber ind i teltet og gennemvæder soveposer og anden oppakning. En almindeligt anvendt metode hertil er at grave render omkring teltet, typisk ved at grave ned til en enkelt tørvs dybde, så regnvandet kan løbe omkring teltet i stedet for ind i det. De afgravede tørv kan med fordel opbevares på teltsiden af renden, dels af bekvemmelighedshensyn, så renden er lettere at sløjfe igen senere, dels for at teltsidens rendekant på denne vis forhøjes og mindre let kan oversvømmes i tilfælde af voldsomme vandmængder.
Oprindelse
Regn består af vanddråber, som er opstået ved kondensering af vanddamp i skyerne i troposfæren, og som når jordoverfladen. Ved lave temperaturer i den overliggende atmosfære kan de faldende vanddråber fryse til is (hagl, slud eller sne). Er luften mellem dråbedannelsen og jordens overflade tilpas varm, kan vanddråberne også fordampe igen uden at nå jordoverfladen.
Regn er i grunden destilleret vand og burde derfor være helt ren, men i virkeligheden er vandet fyldt med andre stoffer. Dråberne opfanger og opløser støvpartikler og forskellige luftarter undervejs ned gennem atmosfæren, så resultatet bliver regn med et gennemsnitligt pH på 4,5 og et indhold af salpetersyre, svovlsyre og kulsyre (se syreregn).
Lugtindikationer
Umiddelbart forud for, under og efter et regnvejr er der en række lugte, som er fremtrædende ved jordoverfladen, hvilket især gælder, hvis vejret har været varmt og fugtigt. Et typisk duftstof er ozon (O3), der findes i de højere luftlag, men bliver skubbet ned af regnskyen. Dertil kommer en række duftstoffer kaldet petrichor, som er forrådnet dyre- og plantevævs luftbårne molekyler, der hvirvles op, som regnen falder. Udover at molekylerne er forskellige, er der gerne en vis afsmitning fra dér, hvor molekylerne har ligget, og petrichorlugten varierer derfor fra sted til sted. Når regnvejret er slut, er det fremstrædende duftstof geosin, der lugter som fugtig jord. Dette stof dannes ved metabolisme hos bakterier som cyanobakterier.[1]
Skybrud
Skybrud er en betegnelse for et kortvarigt, kraftigt regnvejr. DMI's definition lyder "mere end 15 mm nedbør på 30 minutter".
Regntyper
Regn klassificeres efter forskellige systemer. Dels et som tager udgangspunkt i regndråbernes størrelse og tæthed og dels et som tager udgangspunkt i den type skyer regnen dannes i. Dette sidste, der benyttes i Danmark, skelner mellem hhv. regn og byger.
- Støvregn – fin regn med stor overflade
Referencer
- ↑ Videnskab.dk: Man kan lugte regn af Jeppe Wojcik. Sidst opdateret 24. juli 2012. Besøgt d. 24. juli 2012.