1.615
redigeringer
Regn: Forskelle mellem versioner
Fra SpejderWiki
Videre filosofering over regn, tøj og forholdregler
Medic (diskussion | bidrag) (Lidt videre koseren) |
Medic (diskussion | bidrag) (Videre filosofering over regn, tøj og forholdregler) |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
Nedbør kan gennemvæde tøjet, så det bliver ubehageligt at have på. Det meste af året er de danske temperaturer desuden så lave, at vådt tøj medfører en ikke ubetydelig risiko for [[Hypotermi|afkøling]], der ubehandlet kan medføre helbredspoblemer, i ekstreme tilfælde invalidering eller død. Desuden vil langt de fleste, der bliver kolde og våde, opleve at humøret tager et ofte ganske betydeligt dyk. Det er derfor af stor vigtighed, at en spejder forstår at vælge påklædning efter vejrliget. | Nedbør kan gennemvæde tøjet, så det bliver ubehageligt at have på. Det meste af året er de danske temperaturer desuden så lave, at vådt tøj medfører en ikke ubetydelig risiko for [[Hypotermi|afkøling]], der ubehandlet kan medføre helbredspoblemer, i ekstreme tilfælde invalidering eller død. Desuden vil langt de fleste, der bliver kolde og våde, opleve at humøret tager et ofte ganske betydeligt dyk. Det er derfor af stor vigtighed, at en spejder forstår at vælge påklædning efter vejrliget. | ||
Til kortere regnbyger kan [[regntøj]] være en udmærket ting. Regntøjet vandtætte yderside stopper umiddelbart regnen fra at gennemvæde tøjet indenunder, der således holdes tørt og fortsat kan holde kroppen varm. Desværre vil sådant regntøj også afholde vand fra at trænge ''ud'' gennem den vandtætte yderside; hvis man iklæder sig regntøj og derefter f.eks. går i gang med hårdt, fysisk arbejde eller begiver sig ud på [[hike]], vil kroppen afgive væde i form af sved, som i stedet for som normalt at fordampe fra huden sætter sig som kondensvand på indersiden af regntøjet. Konsekvensen er, at man kan blive ganske betragteligt våd, selv om regntøjet gør 'sit arbejde' og holder regnen ude. | Beklædning kan være lavet af forskellige materialer. Nogle er bedre til at håndtere vand og nedbør end andre; til eksempel er cowboybukser eller jeans sjældent særligt praktiske til spejderarbejde, da de hurtigt gennemvædes, er besværlige at bevæge sig i når de er våde, og er længe om at tørre igen. Trøjer lavet af uld, derimod, er gode til at holde på varmen selv når de er våde, men kan til gengæld opsuge ganske betragtelige mængder væske, og kan være besværlige at tørre igen. Hurtigttørrende stoffer kan være fornuftige valg i regnvejr, men er ofte lavet af et tyndere materiale, der isolerer mindre. Der er således fordele og ulemper at afveje i forhold til valg af beklædning. | ||
Til kortere regnbyger kan [[regntøj]] være en udmærket ting. Regntøjet vandtætte yderside stopper umiddelbart regnen fra at gennemvæde tøjet indenunder, der således holdes tørt og fortsat kan holde kroppen varm. Desværre vil sådant regntøj også afholde vand fra at trænge ''ud'' gennem den vandtætte yderside; hvis man iklæder sig regntøj og derefter f.eks. går i gang med hårdt, fysisk arbejde eller begiver sig ud på [[hike]], vil kroppen afgive væde i form af sved, som i stedet for som normalt at fordampe fra huden sætter sig som kondensvand på indersiden af regntøjet. Konsekvensen er, at man kan blive ganske betragteligt våd, selv om regntøjet gør 'sit arbejde' og holder regnen ude. I tilfælde af længerevarende regn kan regntøj af mere åndbar natur være en fordel; ganske vist holdes ikke al nedbør ude, idet sådanne klæder tit er vandafvisende snarere end vandtætte. Til gengæld opsamles der ikke vand på indersiden af regntøjet i nær samme grad. | |||
Skulle det hænde at spejderen ikke har regntøj med, findes der indtil flere forskellige alternativer. I den mere kreative ende er det almindeligt at se en plastikpose brugt som interimistisk regnslag. Posen bruges med bunden opad. I bunden af posen er der klippet et hul til hovedet, og i posens sider et hul til hver arm. Resultatet bliver bedst hvis posen er lang nok til at nå ned til midt på spejderens lår eller lavere, da mængden af tøj der gennemvædes af "afløb" fra posen minimeres. | |||
Hvis temperaturen tillader det ses det også tit at spejdere vælger helt at undlade regntøjet, og i stedet iklæder sig hurtigttørrende tøj, eller blot shorts, en T-shirt og et par [[sandal]]er ud fra tanken om at der så på snedig vis er mindre tøj, der bliver vådt, og at man let kan skifte til tørt tøj, når bygen er drevet over. Et alternativ kan være at skifte til badetøj under bygen, og gemme tøjet tørt indtil solen igen titter frem. Såfremt man husker at undgå afkøling, kan denne strategi være et udmærket alternativ til regntøj. | |||
* '''Sokker''': Våde sokker giver kolde tæer, og øger sandsynligheden for ømme fødder og [[Vabel|vabler]]. Tørre sokker er noget af det første, en spejder bør sikre sig. | |||
* '''Bukser''': Våde bukser klæber til benene og gør bevægelse mere besværlig. Ved længerevarende aktivitet eller på hike kan våde bukser let give smertende [[Sår|slidsår]], mest typisk i lysken, fordi stoffet ikke som normalt kan bevæge sig frit omkring kroppen. | |||
* '''Trøjer''': Våde trøjer dræner varmen fra kroppen, og giver den største risiko for underafkøling. Ligesom bukser kan våde trøjer desuden hæmme bevægelsesfriheden. Selv om hyppigheden er mindre, kan våde trøjer også give slidsår, typisk omkring armhulen. | |||
* '''Sovepose''': En våd sovepose har meget svært ved at holde på varmen, og kan derfor betyde en rigtigt ubehagelig nat for den spejder, der er uheldig (eller uforstandig) nok til at væde sin pose. Tørring bør sikres hurtigst muligt; for at undgå at fryse om natten kan det undertiden være nødvendigt at søge tilflugt i en kammerats sovepose. I [[patrulje]]r med godt kammeratskab praktiseres det undertiden at lyne to soveposer sammen, hvilket snildt giver plads til at tre mand kan sove varmt (omend lidt trangt). | |||
==== Tørring ==== | |||
Når man er afsted på ture, om det er [[hike]] eller i [[lejr]], har man ofte en begrænset mængde tøj til rådighed. Derfor kan det være en fordel at kunne tørre vådt tøj undervejs, så det kan anvendes igen senere. | |||
På en lejrplads kan der bygges overdækkede tørrestativer, evt. inden for rækkevidde af [[strålevarme]]n fra et [[bål]] (men uden for rækkevidde af flammerne, selvfølgelig), så tørring af tøj kan gøres så hurtigt som muligt. Et alternativ kan være at hænge tøj til tørre under [[telt]]ets indvendige stænger. Man skal dog være bevidst om, at tørring vil øge luftfugtigheden inde i teltet, så hvis ikke der luftes tilstrækkeligt ud undervejs kan indeklimaet i teltet ende med at blive ubehageligt. | |||
På en hike er det naturligvis mindre hensigtsmæssigt at skulle gøre ophold længe nok til at opføre større konstruktioner, men en del kan dog opnås ved at indrette sin [[overnatningsplads]] rigtigt. Har man ikke lyst til at bygge noget op, kan man i stedet forsøge at tørre sine våde klæder ved at lægge dem hen over [[rygsæk]]ke eller anden oppakning, der står tørt f.eks. under [[bivuak]]ken. Det kan være fristende at forsøge at tørre klæder ved at tage dem med ned i [[sovepose]]n om natten; desværre er der dog sjældent noget sted for den fordampede væske at søge hen, hvorfor resultatet af posetørring derfor sjældent bliver andet end en dårlig nats søvn i en klam sovepose. Et bedre alternativ er at binde det våde tøj uden på oppakningen mens man vandrer i tørvejr, så sol og vind kan få adgang til at tørre tøjet. Vandrer man i regnvejr, er mulighederne lidt mere begrænsede; det er dog stadig muligt at tørre f.eks. et par sokker ved at lægge dem ind under tøjet, ind mod maveskindet mens man vandrer (bedst lige over rygsækkens mavebælte), så kropsvarmen kan hjælpe til at fordampe væden i det våde tøj. | |||
<!-- | <!-- | ||
oppakning i vandtætte poser--> | oppakning i vandtætte poser--> | ||
=== Lejrliv === | === Lejrliv === | ||
Ved større mængder nedbør kan det blive nødvendigt at regnsikre [[lejrplads]] og særligt [[telt]], for at undgå at overfladevand (der ikke umiddelbart kan absorberes af jorden) løber ind i teltet og gennemvæder [[sovepose]]r og anden [[oppakning]]. En almindeligt anvendt metode hertil er at grave render omkring teltet, typisk ved at grave ned til en enkelt [[tørv]]s dybde, så regnvandet kan løbe omkring teltet i stedet for ind i det. De afgravede tørv kan med fordel opbevares på teltsiden af renden, dels af bekvemmelighedshensyn, så renden er lettere at [[Sløjfning|sløjfe]] igen senere, dels for at teltsidens rendekant på denne vis forhøjes og mindre let kan oversvømmes i tilfælde af voldsomme vandmængder. | Ved større mængder nedbør kan det blive nødvendigt at regnsikre [[lejrplads]] og særligt [[telt]], for at undgå at overfladevand (der ikke umiddelbart kan absorberes af jorden) løber ind i teltet og gennemvæder [[sovepose]]r og anden [[oppakning]]. En almindeligt anvendt metode hertil er at grave render omkring teltet, typisk ved at grave ned til en enkelt [[tørv]]s dybde, så regnvandet kan løbe omkring teltet i stedet for ind i det. De afgravede tørv kan med fordel opbevares på teltsiden af renden, dels af bekvemmelighedshensyn, så renden er lettere at [[Sløjfning|sløjfe]] igen senere, dels for at teltsidens rendekant på denne vis forhøjes og mindre let kan oversvømmes i tilfælde af voldsomme vandmængder. | ||
