Rover: Forskelle mellem versioner

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
(kopieret tekst ind fra klan. retter til senere)
(dgs mm)
 
(7 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
En '''rover''' er en spejder i enten [[KFUM-Spejderne]] eller [[Dansk Spejderkorps Sydslesvig]] (her er pigerne [[ranger]]e), der er 17 år eller ældre. I denne [[aldersgrupper|aldersgruppe]] hedder man noget andet i andre korps:
En '''rover''' er en spejder i enten [[KFUM-Spejderne]], [[De Gule Spejdere]] eller [[Dansk Spejderkorps Sydslesvig]] (her er pigerne [[ranger]]e), der er 17 år eller ældre. I denne [[aldersgrupper|aldersgruppe]] hedder man noget andet i andre korps:


* [[Senior (DDS)|Senior]] i [[Det Danske Spejderkorps]].
* [[Senior (DDS)|Senior]] i [[Det Danske Spejderkorps]].
Linje 6: Linje 6:
* [[pioner (De Gule Spejdere)|pioner]] (DGS)| i [[De Gule Spejdere]] (begynder ved det 18. år).
* [[pioner (De Gule Spejdere)|pioner]] (DGS)| i [[De Gule Spejdere]] (begynder ved det 18. år).


En [[rover (DGS)|rover]] i [[De Gule Spejdere]] er en, der er fyldt 25 år, men som ikke har lederstatus.  
* En [[rover (DGS)|rover]] i [[De Gule Spejdere]] er en, der er fyldt 25 år, men som ikke har lederstatus.
* DDS havde også [[rover (DDS)|rover]]e indtil sammenslutningen med [[DDP]] i 1973.


== Historisk ==
Problematikken havde været der nogle år - hvad skulle spejderne gøre når de var for gamle (15 år) til at være spejdere? De var for unge til at være ledere. I [[1918]] udkom ''(provisional) Rules for Roverscouts''<ref>http://www.thedump.scoutscan.com/pr4rs1918.pdf</ref> i England, og her gav man de ældre spejdere muligheden for en sameksistens med deres spejdergruppe, idet de forudsættes at videreuddanne sig i spejderemner og indgå som instruktør i troppen i enkelte discipliner. En af tankerne bag - bemærk årstallet - var også at der skulle kunne beholdes en faglighed i troppen mens størsteparten af tropsførerne var ved fronten i første verdenskrig, samt en opsamlingsmulighed for de, der har været spejdere engang, og som nu vender tilbage fra krigen. Ud over disse indledende tanker, indeholder bogen (hæftet) vejledning i roverens rolle i spejdergruppen, hvorledes roverafdelingen er opbygget, forhold omkring søspejdere og om uniformen; roveren skulle ikke bære duelighedstegn, men en slags riddersnor, der med sin farve antydede, hvilket hovedområde roveren havde specialiseret sig i. Man anbefalede at der ved troppen var en 'roverhule' - et lokale hvor kun roverne kommer, og som kunne anvendes daglig. Lone Rovers - rovere, der er alene i deres gruppe - skulle tilknyttes nærmeste roverklan ved en anden spejdergruppe til der kunne dannes en klan i egen gruppe.


== Historisk ==
 
=== DDS ===
[[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|DDS]] oprettede roverbegrebet i marts [[1920]]. I ''Den lille Spejderbog'' fra [[1940]] kan man læse følgende om rovere:
[[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|DDS]] oprettede roverbegrebet i marts [[1920]]. I ''Den lille Spejderbog'' fra [[1940]] kan man læse følgende om rovere:


Linje 15: Linje 19:




I begyndelsen hed det [[rover (DDS)|rover]]afdelinger - senere kaldet roverklaner eller blot klaner. Gradvist udvikledes roverarbejdet og på et tidspunkt indførtes [[skovmand]]sbegrebet; Man skulle bestå rovernes svar på [[førsteklassesprøven]], der bl.a. indeholdt en [[skovmandsvandring]]. Skovmændene organiserede sig i 'sjak'.


I marts [[1920]] opretter [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|DDS]] sine [[rover (DDS)|rover]]afdelinger - senere kaldet roverklaner eller blot klaner. Gradvist udvikledes roverarbejdet og på et tidspunkt indførtes [[skovmand]]sbegrebet; Man skulle bestå rovernes svar på [[førsteklassesprøven]], der bl.a. indeholdt en [[skovmandsvandring]]. Skovmændene organiserede sig i 'sjak'.
Man rykkede næsten automatisk op som rover - men reglerne blev ændret i 1946<ref> Spejdersport 3/1946 s52</ref>, hvor der skulle en ansøgning til, og da [[Bloddonorerne i Danmark|bloddonorkorpset]] manglede donorer, blev det et krav at nye rovere blev bloddonorer eller udførte lignende tjeneste:
 
Man rykkede ikke automatisk op som rover - der skulle en ansøgning til, og da [[Bloddonorerne i Danmark|bloddonorkorpset]] blev etableret, var det et krav at nye rovere blev bloddonorer eller udførte lignende tjeneste:
<gallery>
<gallery>
Fil:Roverappl1.jpg|Omslag til ansøgningen
Fil:Roverappl1.jpg|Omslag til ansøgningen
Linje 24: Linje 27:
Fil:Roverappl3.jpg|Stambogsafskrift bag på ansøgning
Fil:Roverappl3.jpg|Stambogsafskrift bag på ansøgning
</gallery>
</gallery>
=== KFUM-Spejderne ===
I modsætning til DDS, der var hurtig til at følge op på roverbegrebet da det blev indført i England, var KFUM-Spejderne lidt mere afventende. Først i 1925 blev 'problemet' for alvor rejst på korpsplan<ref>40 år i den grønne bluse s. 112</ref>, og der skulle gå et års tid før der skete noget. I mellemtiden forsøgte enkelte divisioner at finde en løsning; 1. og 6. Københavns Division var først med at holde de ældre spejdere i strukturen. I 1925? nedsatte man på landsmødet et udvalg til at give et forslag til roverarbejdet, og det lagde grundstenen for det senere RS-arbejde. Planen kom frem i marts 1926, og efter vedtagelse i hovedbestyrelsen blev ''[[Ridderspejder]]ne'' lanceret måneden efter.


[[Kategori:Aldersgrupper]]
[[Kategori:Aldersgrupper]]
[[cs:Rover]]
[[de:Rover]]
[[en:Rover Scout]]
[[es:Rover]]
[[fi:Vaeltaja]]
[[fr:Route]]
[[it:Rover]]
[[nl:Roverscouts]]
[[pt:Ramo Pioneiro]]
[[sv:Roverscout]]

Nuværende version fra 4. jul. 2021, 06:48

En rover er en spejder i enten KFUM-Spejderne, De Gule Spejdere eller Dansk Spejderkorps Sydslesvig (her er pigerne rangere), der er 17 år eller ældre. I denne aldersgruppe hedder man noget andet i andre korps:

Historisk

Problematikken havde været der nogle år - hvad skulle spejderne gøre når de var for gamle (15 år) til at være spejdere? De var for unge til at være ledere. I 1918 udkom (provisional) Rules for Roverscouts[1] i England, og her gav man de ældre spejdere muligheden for en sameksistens med deres spejdergruppe, idet de forudsættes at videreuddanne sig i spejderemner og indgå som instruktør i troppen i enkelte discipliner. En af tankerne bag - bemærk årstallet - var også at der skulle kunne beholdes en faglighed i troppen mens størsteparten af tropsførerne var ved fronten i første verdenskrig, samt en opsamlingsmulighed for de, der har været spejdere engang, og som nu vender tilbage fra krigen. Ud over disse indledende tanker, indeholder bogen (hæftet) vejledning i roverens rolle i spejdergruppen, hvorledes roverafdelingen er opbygget, forhold omkring søspejdere og om uniformen; roveren skulle ikke bære duelighedstegn, men en slags riddersnor, der med sin farve antydede, hvilket hovedområde roveren havde specialiseret sig i. Man anbefalede at der ved troppen var en 'roverhule' - et lokale hvor kun roverne kommer, og som kunne anvendes daglig. Lone Rovers - rovere, der er alene i deres gruppe - skulle tilknyttes nærmeste roverklan ved en anden spejdergruppe til der kunne dannes en klan i egen gruppe.


DDS

DDS oprettede roverbegrebet i marts 1920. I Den lille Spejderbog fra 1940 kan man læse følgende om rovere:

Hvis Skovmandsspejderen ikke har lyst til eller er egnet til Førerarbejdet, men alligevel nødigt vil forlade Korpset, kan han blive staaende som Rover. Betingelsen for at blive Rover er, at man har bestaaet Skovmandsprøven, er godkendt til Optagelse i en Rovertrop og vil deltage regelmæssigt i Spejdernes Bloddonortjeneste og en anden Hjælpetjeneste efter eget valg.


I begyndelsen hed det roverafdelinger - senere kaldet roverklaner eller blot klaner. Gradvist udvikledes roverarbejdet og på et tidspunkt indførtes skovmandsbegrebet; Man skulle bestå rovernes svar på førsteklassesprøven, der bl.a. indeholdt en skovmandsvandring. Skovmændene organiserede sig i 'sjak'.

Man rykkede næsten automatisk op som rover - men reglerne blev ændret i 1946[2], hvor der skulle en ansøgning til, og da bloddonorkorpset manglede donorer, blev det et krav at nye rovere blev bloddonorer eller udførte lignende tjeneste:

KFUM-Spejderne

I modsætning til DDS, der var hurtig til at følge op på roverbegrebet da det blev indført i England, var KFUM-Spejderne lidt mere afventende. Først i 1925 blev 'problemet' for alvor rejst på korpsplan[3], og der skulle gå et års tid før der skete noget. I mellemtiden forsøgte enkelte divisioner at finde en løsning; 1. og 6. Københavns Division var først med at holde de ældre spejdere i strukturen. I 1925? nedsatte man på landsmødet et udvalg til at give et forslag til roverarbejdet, og det lagde grundstenen for det senere RS-arbejde. Planen kom frem i marts 1926, og efter vedtagelse i hovedbestyrelsen blev Ridderspejderne lanceret måneden efter.

  1. http://www.thedump.scoutscan.com/pr4rs1918.pdf
  2. Spejdersport 3/1946 s52
  3. 40 år i den grønne bluse s. 112