Sønderborglejren 1946: Forskelle mellem versioner

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
VisueltWikitekst
m (tyop)
 
(13 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
{{Infoboks lejr
|lejrnavn =Sønderborglejren 1946
|kaldenavn =
|logobillede1 =
|billedetekst1 =
|organisation =[[KFUM-Spejderne]]
|suborganisation =
|lejrtype =Korpslejr
|datostart=9. juli|9.
|datoslut=17. juli
|år =1946
|sted =[[Sønderborg]]
|tema =
|motto =
|deltagerantal =10.000
|maskot =
|aldersgruppe =
|lejrchef =[[Vilhelm Kolthoff Nielsen]]
|lejravis =
|afslutningsband =
|hjemmeside =
|andet =
|opdateret =
|billede2 =
|billedtekst2 =
|billede3 =
|billedetekst3 =
}}
'''Sønderborglejren ''' var [[KFUM-Spejderne]]s [[korpslejr]] ved [[Sønderborg]] i [[1946]]. Efter planen skulle der have været lejr i 1945, men man kunne ikke holde lejren på grund af krigen. Selv året efter var det besværligt, [[Besættelsen]] satte stadig sine spor. I [[Borgerdydgruppen]]s 50-årsberetning nævnes det at hver spejder skulle aflevere rationeringsmærker for 4000g rugbrød, 9000g franskbrød, 320g smør, 500g sukker, 500g havregryn og 100g byggryn. I samme skriv antydes det at spejderne lå divisionsvis på lejren.
'''Sønderborglejren ''' var [[KFUM-Spejderne]]s [[korpslejr]] ved [[Sønderborg]] i [[1946]]. Efter planen skulle der have været lejr i 1945, men man kunne ikke holde lejren på grund af krigen. Selv året efter var det besværligt, [[Besættelsen]] satte stadig sine spor. I [[Borgerdydgruppen]]s 50-årsberetning nævnes det at hver spejder skulle aflevere rationeringsmærker for 4000g rugbrød, 9000g franskbrød, 320g smør, 500g sukker, 500g havregryn og 100g byggryn. I samme skriv antydes det at spejderne lå divisionsvis på lejren.


[[Kategori:Korpslejre]]
Korpslejrens havde gæstegrupper fra Finland, Frankrig, Holland, Norge, Schweiz, Storbritannien, Sverige, Dansk Spejderkorps i Sydslesvig, Det Danske Spejderkorps og FDF. De udenlandske spejdere blev tilbudt homestaying en uges tid efter lejren.
 
14 dage før lejren startede, var der planlagt et ''guldhornsløb'', hvor et guldhorn blev løbet ad en rute gennem alle divisioner - ca. 1 kilometer pr. spejder. Der deltog 10.101 spejdere på løbet. Guldhornene var det gennemgående tema for lejren, og var også på uniformsmærket for lejren.
 
Lejren havde også en kirke, med klokke og det hele. Første gang klokken lød, var ved en højtidelighed for de under besættelsen faldne spejderbrødre.
 
HKH kronprins Frederik var protektor for lejren.
== Program ==
* (onsdag) 10. juli: Åbningsparade med 400 faner. Et guldhorn har været stafet landet rundt, og ender her i lejren, hvor der blæstes i det. Man mindedes de faldne kammerater og flaget blev hejst.
* 11. juli: Tur til Dybbøl Mølle, Broagerland og Sønderborg Slot.
* 12. juli: ''Kampen om Danmarks undergrund''. En anderledes øvelse, med sorte penge, sortbørshandel og politiaktioner. Det foregik på store dele af Als.
* 14. juli: Gudstjeneste/altergang i skovkirken, besøgsdag, opvisning, konkurrencer og lejrbål.
* 16. juli: Oppudsning af lejren, besøg af Kronprinsen. 'Guldhornsgaven'<ref>[[Spejderjul]] 1946</ref> var en kopi af det store guldhorn til kronprinsen, mens kronprinsessen fik en kopi af det lille guldhorn. Under besøget fik kronprinsen en rundtur i lejren, og skrev sin autograf i [[Vildbjerg Gruppe]]s dagbog, da han besøgte deres præmierede lejrplads.
 
Troppene ankom fra mandag 8. juli til dagen efter. Ved åbningsparaden 10. juli skulle det gerne være afpasset, så guldhornsstafetten ankom under åbningsceremonien, og med lidt trækken tiden i langdrag v/ Zehngraff, kom det cirka til at passe. Den sidste stafetløber var Knud Møller, der afleverede horn og budskab til vicelejrchef Jens Martin Jensen fra Aarhus, der læste budskabet højt. Derefter åbnede lejrchef Kolthoff Nielsen lejren, og man markerede de for Danmarks frihed faldne spejdere med et øjebliks stilhed og slag på lejrens kirkeklokke. Derefter velkomsttale fra Sønderborgs borgmester og en tale af [[Jens Grane]].<ref>Væbneren 1946#8</ref>
 
Det første døgn var sat af til lejretablering, og lejrdommerne endte med at udråbe [[Vildbjerg Gruppe]] i Vestjydske Division som vinder.
 
Danmarksdagen torsdag gik med udflugt til Sønderborg og Dybbøl. Man samledes her i Kongeskansen, og både korpssekretær Erik Birkler, garnisonskommandanten i Sønderborg og pastor Hjerl-Hansen holdt taler. De finske spejdere besøgte en finsk krigergrav i området, og nordmændene lagde blomster på graven for en norsk frivillig på Sønderborg Kirkegård.
 
Søndag var der samling om formiddagen på Kronprins Frederiks Plads, hvor [[John Skinner Wilson]] bragte en hilsen fra den store verden. derefter gudstjeneste v/biskop Noack. Om eftermiddagen var der friluftsmøde med indslag fra [[Jens Grane]] m. fl. Senere opvisning for de mange besøgende, og de afsluttende konkurrencer i tovtrækning, båltænding og hurtigkogning.
Lejravisen hed ''Guldhornet'' og der udkom 7 udgaver<ref>Væbneren 1946#11</ref>.
Der var korpsmesterskab i båltænding, tovtrækning og Cross-Country-Løb (ca 3 km). Derudover lejretablering, altmuligmandsopgaven og hurtig kogning.
 
== Lejrpladsen ==
På lejren var alle gader og pladser opkaldt efter personligheder i spejderbevægelsen, jamboreer og danske grønne korpslejre. Der var<ref>Væbneren 1946#7</ref>:
* [[Baden-Powell]] Boulevard
* [[Jens Grane]]s Gade
* Olympiavej
* Ermelundsstien
* Arrow Park Alle
* Gødølløvej
* Vogelzang Kanal
* [[Roland Philipps]] vej
* George Williams vej (grundlæggeren af det britiske YMCA)
* Trelde Næs Stræde
* Fænøgade
* Bramsnæsvig Alle
* Hjortekjær Alle
* Skamlingsbanke Alle
* [[Sct. Georg]]s Alle
* [[Gilwell Park]] Alle
* Birkenhead Stræde
* [[Mafeking]]vej
* [[Frederik 9.|Kronprins Frederik]]s Plads
 
 
Armbind: Lejrpolitiet bar gult armbind med to grønne striber, øvelsesdommerne hvidt armbind med to røde striber, og læger, sygeplejersker m.m. bar hvidt armbind med rødt kors. Stabshjælperne havde lyserøde tørklæder
 
Sørg i korpslejrdagene for tre ting:
 
# Oplev Spejderbroderskabet
# Hør Danmarks Kald!
# Mød din Gud
 
 
Det kostede 25 kr at deltage i lejren.
 
== Korpslejrsangen ==
 
I [[Spejderjul]] 1946 kan man læse et par linjer af korpslejrsangen:
 
Vi svinger Bulehatten og jubler et hurra
for mandag klokken atten, så dutter vi herfra.
 
==Kilder==
*''Lejrbogen''
* ''[[Spejderjul]]'' 1946
 
 
[[Kategori:lejre]]
[[Kategori:KFUM-Spejderne]]
[[Kategori:KFUM-Spejderne]]

Nuværende version fra 8. dec. 2023, 22:33

Sønderborglejren 1946
Organisation KFUM-Spejderne
Lejrtype Korpslejr
Dato 9. juli - 17. juli 1946
Sted Sønderborg
Deltagerantal 10.000
Lejrchef/er Vilhelm Kolthoff Nielsen


Sønderborglejren var KFUM-Spejdernes korpslejr ved Sønderborg i 1946. Efter planen skulle der have været lejr i 1945, men man kunne ikke holde lejren på grund af krigen. Selv året efter var det besværligt, Besættelsen satte stadig sine spor. I Borgerdydgruppens 50-årsberetning nævnes det at hver spejder skulle aflevere rationeringsmærker for 4000g rugbrød, 9000g franskbrød, 320g smør, 500g sukker, 500g havregryn og 100g byggryn. I samme skriv antydes det at spejderne lå divisionsvis på lejren.

Korpslejrens havde gæstegrupper fra Finland, Frankrig, Holland, Norge, Schweiz, Storbritannien, Sverige, Dansk Spejderkorps i Sydslesvig, Det Danske Spejderkorps og FDF. De udenlandske spejdere blev tilbudt homestaying en uges tid efter lejren.

14 dage før lejren startede, var der planlagt et guldhornsløb, hvor et guldhorn blev løbet ad en rute gennem alle divisioner - ca. 1 kilometer pr. spejder. Der deltog 10.101 spejdere på løbet. Guldhornene var det gennemgående tema for lejren, og var også på uniformsmærket for lejren.

Lejren havde også en kirke, med klokke og det hele. Første gang klokken lød, var ved en højtidelighed for de under besættelsen faldne spejderbrødre.

HKH kronprins Frederik var protektor for lejren.

Program

  • (onsdag) 10. juli: Åbningsparade med 400 faner. Et guldhorn har været stafet landet rundt, og ender her i lejren, hvor der blæstes i det. Man mindedes de faldne kammerater og flaget blev hejst.
  • 11. juli: Tur til Dybbøl Mølle, Broagerland og Sønderborg Slot.
  • 12. juli: Kampen om Danmarks undergrund. En anderledes øvelse, med sorte penge, sortbørshandel og politiaktioner. Det foregik på store dele af Als.
  • 14. juli: Gudstjeneste/altergang i skovkirken, besøgsdag, opvisning, konkurrencer og lejrbål.
  • 16. juli: Oppudsning af lejren, besøg af Kronprinsen. 'Guldhornsgaven'[1] var en kopi af det store guldhorn til kronprinsen, mens kronprinsessen fik en kopi af det lille guldhorn. Under besøget fik kronprinsen en rundtur i lejren, og skrev sin autograf i Vildbjerg Gruppes dagbog, da han besøgte deres præmierede lejrplads.

Troppene ankom fra mandag 8. juli til dagen efter. Ved åbningsparaden 10. juli skulle det gerne være afpasset, så guldhornsstafetten ankom under åbningsceremonien, og med lidt trækken tiden i langdrag v/ Zehngraff, kom det cirka til at passe. Den sidste stafetløber var Knud Møller, der afleverede horn og budskab til vicelejrchef Jens Martin Jensen fra Aarhus, der læste budskabet højt. Derefter åbnede lejrchef Kolthoff Nielsen lejren, og man markerede de for Danmarks frihed faldne spejdere med et øjebliks stilhed og slag på lejrens kirkeklokke. Derefter velkomsttale fra Sønderborgs borgmester og en tale af Jens Grane.[2]

Det første døgn var sat af til lejretablering, og lejrdommerne endte med at udråbe Vildbjerg Gruppe i Vestjydske Division som vinder.

Danmarksdagen torsdag gik med udflugt til Sønderborg og Dybbøl. Man samledes her i Kongeskansen, og både korpssekretær Erik Birkler, garnisonskommandanten i Sønderborg og pastor Hjerl-Hansen holdt taler. De finske spejdere besøgte en finsk krigergrav i området, og nordmændene lagde blomster på graven for en norsk frivillig på Sønderborg Kirkegård.

Søndag var der samling om formiddagen på Kronprins Frederiks Plads, hvor John Skinner Wilson bragte en hilsen fra den store verden. derefter gudstjeneste v/biskop Noack. Om eftermiddagen var der friluftsmøde med indslag fra Jens Grane m. fl. Senere opvisning for de mange besøgende, og de afsluttende konkurrencer i tovtrækning, båltænding og hurtigkogning. Lejravisen hed Guldhornet og der udkom 7 udgaver[3].

Der var korpsmesterskab i båltænding, tovtrækning og Cross-Country-Løb (ca 3 km). Derudover lejretablering, altmuligmandsopgaven og hurtig kogning.

Lejrpladsen

På lejren var alle gader og pladser opkaldt efter personligheder i spejderbevægelsen, jamboreer og danske grønne korpslejre. Der var[4]:


Armbind: Lejrpolitiet bar gult armbind med to grønne striber, øvelsesdommerne hvidt armbind med to røde striber, og læger, sygeplejersker m.m. bar hvidt armbind med rødt kors. Stabshjælperne havde lyserøde tørklæder

Sørg i korpslejrdagene for tre ting:

  1. Oplev Spejderbroderskabet
  2. Hør Danmarks Kald!
  3. Mød din Gud


Det kostede 25 kr at deltage i lejren.

Korpslejrsangen

I Spejderjul 1946 kan man læse et par linjer af korpslejrsangen: 

Vi svinger Bulehatten og jubler et hurra
for mandag klokken atten, så dutter vi herfra.

Kilder

  1. ↑ Spejderjul 1946
  2. ↑ Væbneren 1946#8
  3. ↑ Væbneren 1946#11
  4. ↑ Væbneren 1946#7
Hentet fra "http://da.scoutwiki.org/index.php?title=Sønderborglejren_1946&oldid=74228"