Søspejder: Forskelle mellem versioner

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
m (Robot: Tilføjer scout-o-wiki:Seepfadfinder)
Linje 83: Linje 83:
[[it:Scautismo nautico]]
[[it:Scautismo nautico]]
[[nl:Scouting op het water]]
[[nl:Scouting op het water]]
[[scout-o-wiki:Seepfadfinder]]
[[sv:Sjöscoutkår]]
[[sv:Sjöscoutkår]]

Versionen fra 21. okt. 2016, 01:13

Søspejdere er spejdere, hvis primære aktiviteter foregår til søs – i kajakker, kanoer, robåde og sejlskibe. Robert Baden-Powells ældre bror Warington udgav i 1910 bogen Sea Scouting and Seamanship for Boys, der introducerede søspejderi i England.

I Danmark er der søspejdergrupper i flere korps:

Søspejderne begynder i Danmark

I sommeren 1912 deltog et hold danske spejdere i det spejderstævne, der blev holdt på Djurgårdsletten ved Stockholm i forbindelse med de olympiske lege. Hjemturen foregik ombord på S/S Drottning Sophia, og den ene af holdets ledere - premierløjtnant K.V. Høyer - fik ideen om at starte en afdeling søspejdere. Ombord på skibet fik han samlet en del af spejderne og fik dem interesseret i sømandskab. Allerede på turen hjem begyndte han undervisning i navigation, og nogle af spejderne fik endda lov at styre skibet. Efter hjemkomsten oprettede Høyer en søspejderskole på sit friluftsgymnasium i Hellerup.

Høyers 'friluftsgymnasium' var ikke en skole, men en søbadeanstalt, solbadeplads og motionsplads på kysten ved Svanemøllebugten, omtrent hvor Hellerup Skole ligger nu, tæt på Tuborgflasken. Høyer havde fokus på idrætten og den dengang populære Vitalisme, og friluftsgymnasiet var et sted, hvor naturismen florerede, dog var det kun for mænd.

Undervisningen foregik i Høyers hjem, mens de praktiske øvelser i begyndelsen skete på Orlogsværftet, hvor man havde lånt et par rofartøjer. Høyers bademester fra friluftsgymnasiet var gammel skibstømmermand, og hjalp med tovværksarbejdet.

I foråret 1913 kunne de første patruljeførere og assistenter (bådsmænd og underbådsmænd) bestå teoretisk og praktisk prøve, og den første søspejderstation kunne etableres på friluftsgymnasiet. De nye rekrutter fordeltes i patruljerne, og de fik uddannelse i almindeligt spejderarbejde, roning, signalering, svømning og livredning. Udover en rojolle, rådede de første søspejdere over to hvalbåde, de havde lånt på Orlogsværftet. De måtte låne eller leje sig til sejl- og motorbåde de første 3 år, lige som de lejede de fartøjer, de foretog sommertogterne i. Allerede i sommeren 1913 deltog søspejderne i Kalølejren, hvortil de sejlede i den forhenværende toldkrydser 'Agnes', som de havde lejet til turen.

Søspejderskolen endte med at blive til Københavns 1. Søspejdertrop. Der skød flere søspejdertroppe op rundt omkring i landet, og Københavns 2. Søspejdertrop så også dagens lys. Deres sommertogt med sejlskibet Gry i 1924 er pænt og detaljeret beskrevet i bogen Søspejderliv fra 1927, skrevet af tropsfører (og kaptajn) Albert Eriksen.

Andet end søspejdergrupper

Kilder og eksterne henvisninger

  • Det Danske Spejderkorps 1910-1935 redigeret af Fritz Lerche.