Sild i tønde

Fra SpejderWiki
Version fra 8. apr. 2014, 09:17 af Jørgen (diskussion | bidrag) Jørgen (diskussion | bidrag) (Ny leg)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Sild i tønde er en gemmeleg, der skal leges i mørke. Der skal gerne være 8-10 deltagere eller flere.

Før start defineres området. Det kan være spejdergrunden, eller - hvis den er for stor - et afgrænset område med mange gemmesteder. Der kan også sættes et sluttidspunkt, hvis forholdene taler derfor.

Deltagerne samles på startstedet, der gerne kan være et lokale eller andet afgrænset sted. Der vælges/udpeges en 'startsild', der er den person, der skal ud at gemme sig. Gemmestedet vælges udspekuleret - dels skal det være et godt, men ikke umuligt gemmested, dels skal der kunne gemme sig flere personer.

Når tælletiden er gået, går resten af gruppen enkeltvis på jagt efter silden. Når man finder silden, gemmer man sig samme sted. Legen slutter, når alle har fundet gemmestedet og står/sidder som sild i tønde, eller når tiden er gået og man forbarmer sig over den/de, der stadig går og leder.