The wikis have been moved to another server on 26 January 2021. If you see any problems, please let us know as soon as possible and we will try to solve them.

Skovdam Division

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
Skovdam Division
Skovdam logo.jpg
Divisionshytte:

Skovdam hytten
Gelsted Mose 44
5591 Gelsted

Korps:
Det Danske Spejderkorps

Skovdam division består af:

  • 1. Melfar Fællesgruppe
  • 1. Middelfart Sø Gruppe
  • 1. Strib Gruppe
  • Assens Fællesgruppe
  • Ejby Gruppe
  • Elbospejderne
  • Fæstningsgruppen
  • Gamby Gruppe
  • Gelsted Fællesgruppe
  • Glamsbjerg Gruppe
  • Rolands Gruppe
  • Veflinge-Morud Gruppe
  • Aarup Fællesgruppe

og har grupper i:

  • Middelfart
  • Assens
  • Ejby
  • Fredericia
  • Søndersø
  • Gelsted
  • Glamsbjerg
  • Vissenbjerg
  • Veflinge
  • Årup

Skovdam divisions historie

Det danske Spejderkorps blev startet i 1909 af Dr. Phil Oscar Hansen på Hellerup Gymnasium med Ove Holm som patruljefører og senere spejderchef.

Det danske Pigespejderkorps blev startet i 1910 som 3. patrulje i Frederiksborg Drengetrop af pigerne Gerda Nyeland Rasmussen og Ase Albrechtsen.

Det danske Pigespejderkorps (de blå piger) og Det danske Spejderkorps (de gule drenge) blev i 1973 slået sammen til ét korps. Det danske Spejderkorps (DDS). Efter sammenslutningen i 1973 har der været arbejdet bevidst på, at DDS skal være et fælles korps med den åbenhed og tolerance, som er nødvendig blandt lederne M/K, for at spejderarbejdet får det rette indhold.

25. januar 1946 blev Nordvestfyns Division (NVD) oprettet efter at Fyns Division blev nedlagt. I 1960 indførtes divisionsmærket, som vi kender det i dag (dog er der sket enkelte ændringer).

I 1961 købte NVD Skovdam inkl.. 6 tønderland for kr. 20.000 og i St. Bededagsferien 1962 blev Skovdam indviet. Det var også i 1962, at det første PL-kursus så dagens lys. Det har udviklet sig til en fast tradition med Skovdam trop og seniorernes primi-week-ender.

Med udgangspunkt på Skovdam afholdtes i 1964 ”Åbent hus” for ledere og skovmænd. Samme år begyndte 4 klaner at mødes den første mandag hver måned. Det har i dag udviklet sig til KAMIK, som er NVD's fællesledermøder.

1973 var ikke kun det år de 2 korps blev lagt sam­men. Det var også året, hvor Skovdam blev bygget færdigt.

Divisionens blad udkom første gang i 1948 og fik i 1964 navnet Nordpilen.

I årernes løb har det desuden været et utal af ture, lejre og arrangementer. For uden vores PL-Pa kurser som bliver afholdt 2 gange om året i marts og september, er det også en tradition at der bliver afholdt et Uglekursus den sidste weekend i januar. Det er et inspirationskursus for voksne spejdere.

I forbindelse med at Trianguli division blev opløst fik NVD tilknytte 3 nye grupper fra Fredericia området så vi 1. januar 2001 var 17 grupper med ca. 800 medlemmer fordelt over i område der strækker sig fra Vissenbjerg i øst til Pjedsted i Vest og fra Bogense i nord til Assens i syd.

1. marts blev det desværre meddelt at Bogense Gruppe stoppede på grund af manglende gruppestyrelse.

Samtidig blev der stillet forslag om at divisionen skulle ændre navn til at hedde enten Lillebælt Nord Division eller Skovdam Division.

Det blev på Divisionsrådsmødet vedtaget at det skulle være Skovdam Division som blev navnet pr. 1. maj 2001.

Et nyt divisionsmærke blev designet af Niels Koefoed Nielsen som er Divisionsassistent i divisionen. Mærket blev udleveret første gang ved Kamikken i August 2001 ( http://www.skovdam.dk/main.php?id=2 )