Spejd-80

Fra SpejderWiki
Version fra 1. sep. 2013, 10:13 af Jørgen (diskussion | bidrag) Jørgen (diskussion | bidrag) (Så er der fuldt hus)
Spring til navigation Spring til søgning

Spejd 80 var en korpslejr i Det Danske Spejderkorps i 1980 - den sidste lejr, der blev kaldt korpslejr. De senere lejre for hele korpset blev kaldt Blå Sommer.

Lejren var en lidt anderledes korpslejr, da den bestod af 5 mindre lejre, der blev afholdt samtidig rundt i landet. Argumentet for den decentrale lejrstruktur lå bl.a. i at spejderne bedre kunne mødes i de lokale daværende distrikter, og de nemmere transportforhold talte også ind.

Lejren(es) logo var fem sekskanter som celler i en bikage, med lejrenes symbol i hver deres sekskant.

Jægerspris

Lejren lå nord for Jægerspris på et militært øvelsesterræn. Lejrsymbolet var Snoegen i Jægerspris Nordskov, en 6-700 år gammel eg med snoet stamme. Lejrens vartegn var en stor vindmølle med sejlvinger. Der var fokus på vindkraft dengang, og mange grupper havde en mindre pioner-vindmølle på egen lejrplads. Temaet var 'hvor kommer tingene fra', og på lejren var bygget en 'bondegård' med et mindre dyrehold, og nær dette var Spejdercentret Gurredam lejrsat med en del af deres faste aktiviteter. Fællesdagen gik med detektivjagten på rotalumukkaen. Til gudstjenesten søndag var præsten Johannes Møllehave. Afslutningsaftenen var et asfaltbal med rock'n'roll fra Helsingørorkesteret Herbie and the heartbeats.

Molbolejren

Lejren lå på Mols, ved Elsegårde øst for Ebeltoft, og symbolet var den traditionelle molbohue - og hver lejrdeltager skulle inden lejren have strikket sig en molbohue. Farvevalget var frit grupperne imellem, blot var sort/hvide huer reserveret til lejrteamet. Temaet var pionerabejder, og vartegnet var en 20 meter lang pioner-model af Fregatten Jylland, der er et museumsskib, der ligger i Ebeltoft. Lejrens 'event' var det store molbomarked.

Stevninghus

På stedet for korpslejren i 1969 lå nu Spejd-80-lejren Stevninghus - på Ny-Hedeby Spejdercenter. Lejrsymbolet var et veterantog, da der i lejrens anledning var bygget togskinner og kørt med tog. Området støder op til Hostrup Sø, så Thurøbund Spejdercenter var med på lejren og stod for søaktiviteterne.

Kaas

Kaaslejren lå ved herregården Kaas vest for Skive. Symbolet i lejrens logo var herregården Kaas Hovedgård. Temaet var bl.a. gamle håndværk og livet på herregårdene. Nogle af aktiviterne var Kaashoved Gedemarked med alskens gøgl og underholdning, og Sæbygaardcentret, der beskæftiger sig med herregårde under Nationalmuseet, var på stedet med arbejdende værksteder. Med Limfjorden lige i nærheden var der også en del søaktiviteter. Et af projekterne var Danmarks længste rutchebane i pionerarbejde.

Lerchenborg

Lejren lå op ad Lerchenborg Slot nær Kalundborg. Symbolet for lejren var en radiomast, nemlig Kalundborgsenderen, der lå meget tæt på lejren. En del af aktiviterne var også relateret til radiobølger - bl.a. rævejagt, som man kender den fra walkieklubberne, mulighederne for tv-produktion og en JOTA-aktivitet.


Kilder

  • Spejderbladet Spejd, 1979 nr. 5-6-7-8 og 1980 nr.1-2