SpejderWiki:Forvent, at andre er i god tro

Fra SpejderWiki
Version fra 23. okt. 2017, 13:31 af Jørgen (diskussion | bidrag) Jørgen (diskussion | bidrag) (senere)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Som skribent på SpejderWiki må du som grundregel forvente at andre skribenter er i god tro, hvis du mener at de skriver noget vås. Det kunne jo være at de sidder med et kildemateriale, der viser andre fakta end dit, eller at de er så nye i wiki-verdenen at de ikke helt har gjort sig de første erfaringer. I sidstnævnte tilfælde er det så dig, der skal vise de brede skuldre og venligt vise vedkommende til rette.

Redigeringskrige
Disse er uønskede - der er en fastlåst situation, hvor parterne blot stedse retter den andens 'fejl' tilbage til det, de selv mener er rigtigt. Her er det godt at hver artikel har en diskussionsside, hvor diskussionen om fakta skal foregå. Så er den også gemt for eftertiden, hvis det er en ting, andre kan falde over i næste måned og betvivle. Ved optakten til en redigeringskrig bør man stoppe redigering og begynde at diskutere fakta og kilder. Stopper man ikke, vil der nok være en administrator, der låser artiklen til der er opnået enighed.

Gå efter bolden


De, der ikke er i god tro

Hærværk
Åbenlyst hærværk kan forholdsvist nemt spottes. På Wikipedia er levetiden for det meste hærværk som regel under et minut. Her skal man så ikke lade sig gribe af panik - alt kan bringes tilbage på plads igen.
Trolls
Er en plage. De findes i alle grader fra de bevidst ondskabsfulde til de, der har misforstået nogle basale ting og stædigt holder på en ret, de ikke har. Her skal man fare med afmålt pædagogik, og det er her, at det godt kan være vanskeligt at være administrator.