SpejderWiki:Ignorér alle regler

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

En af grundstenen i Wikipedia er: 'Ignore all rules'. Det virker selvmodsigende at man stiller nogle leveregler op for en community og derefter opfordrer til at bryde dem. Men der menes regelbrud på den gode måde. Den vane har vi også på SpejderWiki.

En wiki er under konstant udvikling, og hvis man følger et for stramt regelsæt, vil man begrænse udviklingen - måske endda på væsentlige områder. Vi kan ikke lave regler og rammer, der kan dække alt og vil være gældende i al evighed, og hvis reglerne strammer, så er der måske brug for at ændre dem. I det daglige kan man komme ud for at en løsning på et problem ligger lige udenfor reglerne. Hvis det gavner SpejderWiki, så gør det dog! Lige undtagen hvis det bringer os på den anden side af lovgivningen - de dér regler skal ikke ignoreres.

Men det er frihed under ansvar overfor fællesskabet. Fordi du kan, er der ingen grund til at gøre det, hvis det ikke er nødvendigt. Som med så meget andet. Det kan nemt lede tankerne over på skismet Forstyr ikke SpejderWiki for at fremføre en pointe; hvis du f.eks. er utilfreds med (tænkt eksempel) at der stilles spørgsmålstegn ved at du linker til din egen hjemmeside fra en masse artikler (for at generere trafik), så fjerner du alle eksterne links når du ser dem. Det vil opfattes som en umoden form for hævn. Gå i stedet i dialog og find neutrale kilder til at underbygge artiklerne.

Det kan i sin enkelthed også bunde i noget andet: At man er løbet sur i hvordan man gør hvad i en artikel. Det er jo ikke en altertavle, detteher, så skriv hvad du kan og kniber det med opsætningen, wikilinks eller andet, så gør det så godt du kan. Vi er flere på projektet, så der er nok altid en hjælpende hånd, der kan pudse et par splinter af.