SpejderWiki:Kilder: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
(oprettet med eksempel)
 
(→‎Sikre og usikre kilder: om indirekte kildeangivelse)
Linje 6: Linje 6:
Selv spejderhåndbøger og korpsjubilæumsbøger indeholder fejl og unøjagtigheder. Gode eksempler er [[semafor]]-alfabetet, der findes i flere varianter, og datoen for etableringen af [[Diskussion:Spejdernes Hjælpekorps|Spejdernes Hjælpekorps]]. Klik på disse links for at se, hvorledes det kan håndteres.  De store, gennemarbejdede historiebøger er umiddelbart mere præcise, og det lejrmateriale, der udleveres før og under f.x. en korpslejr, er pålideligt i kraft af at det er samtidigt og arrangørens produkt, men er dog ikke fritaget for fejl i forbindelse med aflysninger eller ændringer i programmet.
Selv spejderhåndbøger og korpsjubilæumsbøger indeholder fejl og unøjagtigheder. Gode eksempler er [[semafor]]-alfabetet, der findes i flere varianter, og datoen for etableringen af [[Diskussion:Spejdernes Hjælpekorps|Spejdernes Hjælpekorps]]. Klik på disse links for at se, hvorledes det kan håndteres.  De store, gennemarbejdede historiebøger er umiddelbart mere præcise, og det lejrmateriale, der udleveres før og under f.x. en korpslejr, er pålideligt i kraft af at det er samtidigt og arrangørens produkt, men er dog ikke fritaget for fejl i forbindelse med aflysninger eller ændringer i programmet.


== Skal jeg altid angive kilder ==
Ja. Enten direkte eller indirekte. Direkte som i nedenstående eksempel, eller indirekte. Der er nogle af vores sider, der indeholder særdeles mange fakta, f.eks. sider om korpshistorie (f.eks. [[Det Danske Spejderkorps' historie]], [[KFUM-Spejderne i Danmarks historie]], [[De grønne pigespejderes historie]] og [[Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF's historie]]). Her skriver man hvilken bog eller hjemmeside man høster info fra, nederst på siden under ''Kilder og eksterne henvisninger'', og så skriver man i den enkelte redigeringskommentar, hvad man har gang i, med henvisning til bog eller forfatter. f.eks. ''Om Korpslejr 1969 fra Ranvig'' eller ''1968-1970 fra FRØ''. Hvis de lange korpshistoriesider fik hver enkelt linje krydret med en eller to kildehenvisninger, ville det være enhver historikers drøm, men for alle os andre ville det skabe et mareridtsagtigt noteapparat nederst på siden med næsten ens referencer og i en størrelse, der langt overstiger selve artiklen. Derudover vil det ikke være skægt at sidde og skrive referencer i eet væk. Har man brug for at finde kilden til en oplysning, må man gennemse de angivne bøger/hjemmesider, og/eller kigge artiklens historik igennem for at se hvornår ændringen er sket og hvad redigeringskommentaren går ud på. En lidt kringlet løsning, men mere skrivevenlig.


== Hvordan angiver jeg kilder ==
== Hvordan angiver jeg kilder ==