SpejderWiki:Kilder

Kilder er en nÞdvendig platform, en wiki skal stÄ pÄ. NÄr man har en hjemmeside, som alle kan skrive pÄ, skal vi have belÊg for at det, der bliver skrevet, er rigtigt. Det er mÄske ikke sÄ nÞdvendigt til beskrivelsen af en leg, men hvor vi taler om fakta, skal vi helst skrive det rigtige.

Sikre og usikre kilder

Visse kilder er usikre - finder man nogle guldkorn i en bog med en kendt persons erindringer, er det jo ikke sikkert at vedkommende husker rigtigt. Det er stadig ok at skrive det, men skriv hvor du har det fra. Det kan jo vÊre at en anden kilde mener noget helt andet. SÄ skal man ikke bare rette oplysningerne bevidstlÞst - for hvem har ret? SÄ er det bedre at skrive at fru Dittendat skriver dog i sine erindringer, at lejren lÄ pÄ.... NÄr vi er ude i at mere end to personer husker det samme pÄ samme mÄde, er vi ved at vÊre nogenlunde sikre.

Selv spejderhÄndbÞger og korpsjubilÊumsbÞger indeholder fejl og unÞjagtigheder. Gode eksempler er semafor-alfabetet, der findes i flere varianter, og datoen for etableringen af Spejdernes HjÊlpekorps. Klik pÄ disse links for at se, hvorledes det kan hÄndteres. De store, gennemarbejdede historiebÞger er umiddelbart mere prÊcise, og det lejrmateriale, der udleveres fÞr og under f.x. en korpslejr, er pÄlideligt i kraft af at det er samtidigt og arrangÞrens produkt, men er dog ikke fritaget for fejl i forbindelse med aflysninger eller Êndringer i programmet.

Billeder er gerne sikre kilder - hvis de fortolkes rigtigt. Hvis billedteksten er forkert, eller billedet er lÞsrevet fra sin sammenhÊng, mÄ vi delagtiggÞre lÊseren i vor tvivl eller overvejelser. Se f. eks [[1]], hvor et nyhedsmedie angiver en mand til at vÊre spejderchefen, selv om han ikke helt ligner Ove Holm.

Skal jeg altid angive kilder

Ja. Enten direkte eller indirekte. Direkte som i nedenstÄende eksempel, eller indirekte. Der er nogle af vores sider, der indeholder sÊrdeles mange fakta, f.eks. sider om korpshistorie (f.eks. Det Danske Spejderkorps' historie, KFUM-Spejderne i Danmarks historie, De grÞnne pigespejderes historie og Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF's historie). Her skriver man hvilken bog eller hjemmeside man hÞster info fra, nederst pÄ siden under Kilder og eksterne henvisninger, og sÄ skriver man i den enkelte redigeringskommentar, hvad man har gang i, med henvisning til bog eller forfatter. f.eks. Om Korpslejr 1969 fra Ranvig eller 1968-1970 fra FRØ. Hvis de lange korpshistoriesider fik hver enkelt linje krydret med en eller to kildehenvisninger, ville det vÊre enhver historikers drÞm, men for alle os andre ville det skabe et mareridtsagtigt noteapparat nederst pÄ siden med nÊsten ens referencer og i en stÞrrelse, der langt overstiger selve artiklen. Derudover vil det ikke vÊre skÊgt at sidde og skrive referencer i eet vÊk. Har man brug for at finde kilden til en oplysning, mÄ man gennemse de angivne bÞger/hjemmesider, og/eller kigge artiklens historik igennem for at se hvornÄr Êndringen er sket og hvad redigeringskommentaren gÄr ud pÄ. En lidt kringlet lÞsning, men mere skrivevenlig.

Hvordan angiver jeg kilder

Normalt angives kilden direkte efter det skrevne. Man sÊtter sÄkaldte 'reference-tags' omkring kilden, sÄ vil der komme et lille tal, der henviser til en linje nederst i noterne.

Man skriver det sÄledes, her i et eksempel med to kilder om Hans Hartvig-MÞller, der havde en stor andel i spejderbevÊgelsens start i Danmark:

Her kunne man sÄ se rektor - selv i en hÞj alder - med et fornÞjet smil pÄ lÊben gÄ rundt og lukke luften ud af dÊkkene, for pÄ den mÄde at uddele en straf uden en egentlig dundertale.<ref>''De glade barndomsdage'' af skuespiller Mogens Brandt s. 126</ref><ref>''Bogen om Hans Hartvig MÞller'', Gamle Drenges Forlag s. 13</ref>.
Idet HHM boede i tagetagen pÄ skolen, blev han nÞdt til at flytte da han blev pensioneret i 1946. Han og 'Gamle' fik en lejlighed i Nyhavn (Nyhavn 63, 3.sal)<ref>https://user-9y8ca5x.cld.bz/Kraks-Vejviser-1952-personregister/264#264/z</ref> i KÞbenhavn.

SÄ skal vi bare have anbragt noterne pÄ siden. Rent automatisk vil de fremkomme nederst pÄ siden, og det passer os meget godt. Man kan styre det ved at anbringe et {{reflist}} hvor man Þnsker det. For at alle artikler ser ens ud, har vi nÊsten altid et afsnit, der hedder Kilder og eksterne henvisninger nederst.

Det skriver man sÄledes:

== Kilder og eksterne henvisninger ==
 {{reflist}} 

For at spare noget tastearbejde, er der lavet en genvej, der hedder: {{subst:koe}}. Hvorfor den 'substitueres' er en lĂŠngere historie.



Ud fra det ovenstÄende kommer vores lille side til at se sÄledes ud:

Her kunne man sÄ se rektor - selv i en hÞj alder - med et fornÞjet smil pÄ lÊben gÄ rundt og lukke luften ud af dÊkkene, for pÄ den mÄde at uddele en straf uden en egentlig dundertale.[1][2].

Idet HHM boede i tagetagen pÄ skolen, blev han nÞdt til at flytte da han blev pensioneret i 1946. Han og 'Gamle' fik en lejlighed i Nyhavn (Nyhavn 63, 3.sal)[3] i KÞbenhavn.

Kilder og eksterne henvisninger

  1. ↑ De glade barndomsdage af skuespiller Mogens Brandt s. 126
  2. ↑ Bogen om Hans Hartvig Mþller, Gamle Drenges Forlag s. 13
  3. ↑ https://user-9y8ca5x.cld.bz/Kraks-Vejviser-1952-personregister/264#264/z