SpejderWiki:Om

Fra SpejderWiki
Version fra 5. jun. 2013, 09:29 af Jørgen (diskussion | bidrag) Jørgen (diskussion | bidrag) (opret)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

SpejderWiki er en wiki for spejdere om spejderlivet.

Her vil sikkert med tiden opstå en blanding af en encyklopædi, en håndbog og et idekatalog. Det er fuldstændigt op til skribenterne selv - ja, det kunne sagtens også omfatte dig.

Det er ikke svært at bidrage; klik rundt på siderne og se om der er noget, du kan tilføje siderne. Eller få en ide til nye sider.

Prøv at tænke 5 år frem: Kunne det ikke være fedt at en spejderforælder kan få en mail fra lederen, der måske lyder således:

Hej Ib!
Jeg er glad for at du har spurgt ind til at kunne hjælpe med ved minimøderne. Jeg har været alene om at køre møderne for 15 minier i nu lidt over et halvt år, og det holder ikke i længden, så jeg er glad for at du vil hjælpe til. På sigt skal vi nok finde dig en uniform (som gruppen betaler), men allervigtigst er det at du får en fornemmelse af spejderarbejdet: Vi kan mødes i hytten en times tid før næste møde, hvis du kan. Så går vi lige det vigtigste igennem, lærer hinande at kende og lægger en slagplan for mødet. Du må meget gerne komme til ledermødet om 3 uger, så du lærer de andre grenes ledere at kende og får en bedre fornemmelse af, hvordan gruppen fungerer. Endelig er der en masse om spejderlivet og praktiske informationer på SpejderWiki - dér kan man sagtens bruge et par timer en gang imellem.

Vi ses på onsdag.

Stor spejderhilsen
Yrsa.