The ScoutWiki Network server was upgraded on November 20th, 2019. The maintenance is now over. Please inform us in Slack or via email support@scoutwiki.org if you encounter any unexpected errors – it's possible the upgrade has missed something. Thanks and happy scoutwiki'ng!

Forskel mellem versioner af "SpejderWiki:Stilmanual"

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
(Nå, nu virker skjul - der var glemte koder fra originalartiklen)
(spejderwikificeret lidt)
Linje 8: Linje 8:
 
Se [[Hjælp:Redigering|hvordan redigerer jeg en side]] for flere oplysninger om ''hvordan'' man bruger de forskellige ting nævnt nedenfor. Denne artikel fokuserer mest på ''hvornår'' man skal bruge en bestemt stil, ikke ''hvordan'' den bruges.
 
Se [[Hjælp:Redigering|hvordan redigerer jeg en side]] for flere oplysninger om ''hvordan'' man bruger de forskellige ting nævnt nedenfor. Denne artikel fokuserer mest på ''hvornår'' man skal bruge en bestemt stil, ikke ''hvordan'' den bruges.
  
<!--
+
 
  
 
== Navngivning ==
 
== Navngivning ==
{{uddybende|Wikipedia:Navngivning}}
+
<!--{{uddybende|SpejderWiki:Navngivning}}-->
* '''Brug lille begyndelsesbogstav for alle ord undtagen det første'''. Med mindre de normale grammatiske regler siger at alle ord i et emne skal være med stort (eks. [[Poul Nyrup Rasmussen]]), så skal kun det første ord være med stort, alle andre ord skal være med småt. Vores software retter selv det allerførste bogstav til stort, så når man henviser, er det ligegyldigt om man skriver det første bogstav stort eller lille.
+
* '''Brug lille begyndelsesbogstav for alle ord undtagen det første'''. Med mindre de normale grammatiske regler siger at alle ord i et emne skal være med stort (eks. [[Robert Baden-Powell]]), så skal kun det første ord være med stort, alle andre ord skal være med småt. Vores software retter selv det allerførste bogstav til stort, så når man henviser, er det ligegyldigt om man skriver det første bogstav stort eller lille.
 
* '''Brug altid ental i artikler''' med mindre ordet altid forekommer i flertal (eksempelvis artiklen om [[penge]]).
 
* '''Brug altid ental i artikler''' med mindre ordet altid forekommer i flertal (eksempelvis artiklen om [[penge]]).
* '''Brug flertal ved lister''', hvis opslaget er en tematisk liste. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, brug "Listenavn (liste)"
+
* '''Brug flertal ved lister''', f.eks [[Korpslejre i Det Danske Spejderkorps]]
****Skal vi virkelig have denne politik ?
+
* '''Brug danske ord'''. Navngiv altid siderne på dansk, og placer oversættelsen til andre sprog i den første linje i artiklen. Medmindre den danske form næsten aldrig bruges på dansk. Følg altid Retskrivningsordbogens stavemåde, hvis ordet findes der. For titler, der har flere mulige stavemåder, laver man en [[Hjælp:Omdirigeringer|omdirigering]] fra alle andre stavemåder. Er der flere navne, der dækker det samme, sættes artiklen under det mest brugte, og der laves igen omdirigeringer fra de andre navne. Eksempelvis skal både [[Lady B-P]], [[Lady Baden-Powell]] og [[Olave Soames]] pege på artiklen [[Olave Baden-Powell]].  
* '''Brug »danske anførselstegn«''', ikke '''"amerikanske anførselstegn"'''.
 
****Ja, men skal det være sådan: '''»danske anførselstegn«''' eller således: '''«danske anførselstegn»'''?
 
* '''Brug danske ord'''. Navngiv altid siderne på dansk, og placer oversættelsen til andre sprog i den første linje i artiklen. Medmindre den danske form næsten aldrig bruges på dansk – eksempel: [[Harddisk]] hedder på dansk pladelager eller fastdisk (i modsætning til diskette/fleksibel disk). Følg altid [[Retskrivningsordbogen]]s stavemåde, hvis ordet findes der. For titler, der har flere mulige stavemåder, laver man en [[Hjælp:Omdirigeringer|omdirigering]] fra alle andre stavemåder. For videnskabelige navne gælder det generelt, at artiklen skal være under det danske navn, med alle videnskabelige navne angivet i første linje, og alle videnskabelige navne bør omdirigeres til artiklen. Hvilken form man benytter i selve artiklen, er helt op til forfatteren.
 
 
* '''Brug de mest almindelige navne''' på steder, personer, ting og lignende, men forsøg også at undgå konflikter med andre emner. Det kan desværre ikke undgås at der bliver navnekonflikter, da mange ord på dansk har flere betydninger. Blandt andet derfor har softwaren en indbygget mulighed for at behandle disse [[Speciel:Flertydige sider|sider med flertydige titler]].
 
* '''Brug de mest almindelige navne''' på steder, personer, ting og lignende, men forsøg også at undgå konflikter med andre emner. Det kan desværre ikke undgås at der bliver navnekonflikter, da mange ord på dansk har flere betydninger. Blandt andet derfor har softwaren en indbygget mulighed for at behandle disse [[Speciel:Flertydige sider|sider med flertydige titler]].
 
* '''Vær præcis, når det er nødvendigt'''. Når en titel betyder mere end én ting, så gør alle betydningerne tydelige, når du skriver artiklen. Du behøver ikke uddybe alle betydninger (det er der nok en anden, der gør).
 
* '''Vær præcis, når det er nødvendigt'''. Når en titel betyder mere end én ting, så gør alle betydningerne tydelige, når du skriver artiklen. Du behøver ikke uddybe alle betydninger (det er der nok en anden, der gør).
* '''Foretræk fulde sætninger frem for forkortelser''', medmindre det du skriver om næsten altid omtales med sin forkortelse (eks. [[USA]], [[NASA]] og [[radar]]). Den fulde ordlyd er næsten altid mere entydig end en forkortelse, der ofte er flertydig.
+
* '''Foretræk fulde sætninger frem for forkortelser''', medmindre det du skriver om næsten altid omtales med sin forkortelse (eks. [[USA]], [[WOSM]] og [[SMUK]]). Den fulde ordlyd er næsten altid mere entydig end en forkortelse, der ofte er flertydig.
 
 
=== Danske dyrenavne ===
 
Ved artikeloprettelser er den entydige navngivning fra [[Projekt Danske Dyrenavne]] et godt udgangspunkt.
 
 
 
=== Danske plantenavne ===
 
Efter afstemning (jf. [[Wikipedia:Afstemninger/Navngivning_af_planteartikler|Afstemning om navngivning af planteartikler]]) er det besluttet, at
 
 
 
# Plantens danske navn skrives som i danske botanikerkredse, altså med bindestreg i forhold til forstavelsernes oprindelse (substantivisk = med bindestreg, adjektivisk = uden bindestreg) og med stort bogstav i anden del af navnet.
 
# Vi har alene dansk navn i artikelnavnet.
 
 
 
Altså: [[Mos-Stenbræk]] og [[Avnbøg]]
 
  
''Plantenavne – fra a til z'' er et godt udgangspunkt. Se også [[Wikipedia:Navngivning#Plantenavne]] og botanikportalens "[[Portal:Botanik/Værktøjskasse|værktøjskasse]]". Af hensyn til de, som søger på planternes latinske navne, bør man have en redirect (omdirigering) fra det latinske navn.
 
  
 +
<!--
 
== Artiklens opbygning ==
 
== Artiklens opbygning ==
 
<div class="shortcutbox noprint" style="float: right; border: 1px solid #888; background: #eee; margin: .3em .3em .3em 1em; padding: 3px; text-align: center;">
 
<div class="shortcutbox noprint" style="float: right; border: 1px solid #888; background: #eee; margin: .3em .3em .3em 1em; padding: 3px; text-align: center;">

Versionen fra 22. aug 2015, 22:28

Yes check.svg Denne side betragtes som en norm på SpejderWiki – den illustrerer standardopførsel, som mange bidragsydere anser for korrekt og benytter sig af. Selvom det kan være anbefalelsesværdig at følge den, så er det ikke en politik. Du skal derfor være velkommen til at rette sidens indhold, men det foretrækkes, at du konsulterer sidens diskussion inden større ændringer.

Denne stilmanual har det simple formål at få artiklerne på SpejderWiki til at ligne hinanden. De følgende regler er ikke ment som den endelige sandhed. Den ene måde er ofte ligeså god som den anden, men hvis alle gør tingene på samme måde, så bliver SpejderWiki nemmere at læse og bruge, for ikke at nævne nemmere at skrive og redigere.

Nye skribenter bør huske på at klar, informativ og upartisk tekst altid er vigtigere end stil, præsentation og formatering. Det forventes ikke og det kræves ikke at nogen følger en eneste af nedenstående normer. En anden skribent vil sandsynligvis ændre artiklen for dig, så den følger nedenstående normer.

Se hvordan redigerer jeg en side for flere oplysninger om hvordan man bruger de forskellige ting nævnt nedenfor. Denne artikel fokuserer mest på hvornår man skal bruge en bestemt stil, ikke hvordan den bruges.


Navngivning

  • Brug lille begyndelsesbogstav for alle ord undtagen det første. Med mindre de normale grammatiske regler siger at alle ord i et emne skal være med stort (eks. Robert Baden-Powell), så skal kun det første ord være med stort, alle andre ord skal være med småt. Vores software retter selv det allerførste bogstav til stort, så når man henviser, er det ligegyldigt om man skriver det første bogstav stort eller lille.
  • Brug altid ental i artikler med mindre ordet altid forekommer i flertal (eksempelvis artiklen om penge).
  • Brug flertal ved lister, f.eks Korpslejre i Det Danske Spejderkorps
  • Brug danske ord. Navngiv altid siderne på dansk, og placer oversættelsen til andre sprog i den første linje i artiklen. Medmindre den danske form næsten aldrig bruges på dansk. Følg altid Retskrivningsordbogens stavemåde, hvis ordet findes der. For titler, der har flere mulige stavemåder, laver man en omdirigering fra alle andre stavemåder. Er der flere navne, der dækker det samme, sættes artiklen under det mest brugte, og der laves igen omdirigeringer fra de andre navne. Eksempelvis skal både Lady B-P, Lady Baden-Powell og Olave Soames pege på artiklen Olave Baden-Powell.
  • Brug de mest almindelige navne på steder, personer, ting og lignende, men forsøg også at undgå konflikter med andre emner. Det kan desværre ikke undgås at der bliver navnekonflikter, da mange ord på dansk har flere betydninger. Blandt andet derfor har softwaren en indbygget mulighed for at behandle disse sider med flertydige titler.
  • Vær præcis, når det er nødvendigt. Når en titel betyder mere end én ting, så gør alle betydningerne tydelige, når du skriver artiklen. Du behøver ikke uddybe alle betydninger (det er der nok en anden, der gør).
  • Foretræk fulde sætninger frem for forkortelser, medmindre det du skriver om næsten altid omtales med sin forkortelse (eks. USA, WOSM og SMUK). Den fulde ordlyd er næsten altid mere entydig end en forkortelse, der ofte er flertydig.