SpejderWiki:Stilmanual: Forskelle mellem versioner

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
(lidt mere)
(endnu et afsnit spejderwikificeret)
Linje 63: Linje 63:


Hvis det overhovedet er muligt, bør første afsnit kort besvare spørgsmålet "hvad er <artikelnavn>?" – dette svar kan så uddybes og kvalificeres i resten af artiklen.
Hvis det overhovedet er muligt, bør første afsnit kort besvare spørgsmålet "hvad er <artikelnavn>?" – dette svar kan så uddybes og kvalificeres i resten af artiklen.
<!--
 
=== Stednavne i artiklen ===
=== Stednavne i artiklen ===
Når du skriver artikel om gader, institutioner, virksomheder, forlystelsessteder og lignende, er det en god ide også at skrive i hvilken by og evt. land de ligger. Artiklerne læses jo af folk fra hele verden. Det er derfor hensigtsmæssigt, at de kan stedfæste lokaliteten.
Når du skriver artikel om lejre, institutioner, virksomheder og lignende, er det en god ide også at skrive i hvilken by og evt. land de ligger. Artiklerne læses jo af mange forskellige folk. Det er derfor hensigtsmæssigt, at de kan stedfæste lokaliteten.


For eksempel (konstruerede):
For eksempel (konstruerede):
Linje 80: Linje 80:
* '''Palads Teatret (Århus)'''. Artikelnavn for biografen i Århus.
* '''Palads Teatret (Århus)'''. Artikelnavn for biografen i Århus.


Samtidig laves en [[Wikipedia:Stilmanual#Flertydige artikler|flertydig]] artikel. I eksemplet ovenfor, laves en artikel med '''Palads Teatret''', og der laves henvisninger til de to forskellige selvstændige artikler.
Samtidig laves en [[SpejderWiki:Stilmanual#Flertydige artikler|flertydig]] artikel. I eksemplet ovenfor laves en artikel med '''Palads Teatret''', og der laves henvisninger til de to forskellige selvstændige artikler.
 
Se også vejledningen om [[Wikipedia:Navngivning#Danske_stednavne|Danske stednavne]].


Se også vejledningen om [[SpejderWiki:Navngivning#Danske_stednavne|Danske stednavne]].
<!--
=== Biografier ===
=== Biografier ===
Biografier bør startes med personens fulde navn i '''fed skrift''' og fødselsdag hvis den er kendt, samt dødsdag hvis personen er død. Eventuelle pseudonymer og navneændringer bør ligeledes placeres så tidligt som muligt i introduktionen. Brug ikke specialtegn som * og † til at indikere fødsel og død, da de ikke kan vises i alle browsere. Hvis der kun er tale om den ene af datoerne eller årstallene, så angives dette med enten ''født'' eller ''død''.
Biografier bør startes med personens fulde navn i '''fed skrift''' og fødselsdag hvis den er kendt, samt dødsdag hvis personen er død. Eventuelle pseudonymer og navneændringer bør ligeledes placeres så tidligt som muligt i introduktionen. Brug ikke specialtegn som * og † til at indikere fødsel og død, da de ikke kan vises i alle browsere. Hvis der kun er tale om den ene af datoerne eller årstallene, så angives dette med enten ''født'' eller ''død''.

Versionen fra 29. aug. 2015, 22:38

Yes check.svg Denne side betragtes som en norm på SpejderWiki – den illustrerer standardopførsel, som mange bidragsydere anser for korrekt og benytter sig af. Selvom det kan være anbefalelsesværdig at følge den, så er det ikke en politik. Du skal derfor være velkommen til at rette sidens indhold, men det foretrækkes, at du konsulterer sidens diskussion inden større ændringer.

Denne stilmanual har det simple formål at få artiklerne på SpejderWiki til at ligne hinanden. De følgende regler er ikke ment som den endelige sandhed. Den ene måde er ofte ligeså god som den anden, men hvis alle gør tingene på samme måde, så bliver SpejderWiki nemmere at læse og bruge, for ikke at nævne nemmere at skrive og redigere.

Nye skribenter bør huske på at klar, informativ og upartisk tekst altid er vigtigere end stil, præsentation og formatering. Det forventes ikke og det kræves ikke at nogen følger en eneste af nedenstående normer. En anden skribent vil sandsynligvis hjælpe til og ændre artiklen for dig, så den følger nedenstående normer.

Se hvordan redigerer jeg en side for flere oplysninger om hvordan man bruger de forskellige ting nævnt nedenfor. Denne artikel fokuserer mest på hvornår man skal bruge en bestemt stil, ikke hvordan den bruges.


Navngivning

  • Brug lille begyndelsesbogstav for alle ord undtagen det første. Med mindre de normale grammatiske regler siger at alle ord i et emne skal være med stort (eks. Robert Baden-Powell), så skal kun det første ord være med stort, alle andre ord skal være med småt. Vores software retter selv det allerførste bogstav til stort, så når man henviser, er det ligegyldigt om man skriver det første bogstav stort eller lille.
  • Brug altid ental i artikler med mindre ordet altid forekommer i flertal (eksempelvis artiklen om Grønspætterne).
  • Brug flertal ved lister, f.eks Korpslejre i Det Danske Spejderkorps
  • Brug danske ord. Navngiv altid siderne på dansk, og placer oversættelsen til andre sprog i den første linje i artiklen. Medmindre den danske form næsten aldrig bruges på dansk. Følg altid Retskrivningsordbogens stavemåde, hvis ordet findes der. For titler, der har flere mulige stavemåder, laver man en omdirigering fra alle andre stavemåder. Er der flere navne, der dækker det samme, sættes artiklen under det mest brugte, og der laves igen omdirigeringer fra de andre navne. Eksempelvis skal både Lady B-P, Lady Baden-Powell og Olave Soames pege på artiklen Olave Baden-Powell.
  • Brug de mest almindelige navne på steder, personer, ting og lignende, men forsøg også at undgå konflikter med andre emner. Det kan desværre ikke undgås at der bliver navnekonflikter, da mange ord på dansk har flere betydninger. Blandt andet derfor har softwaren en indbygget mulighed for at behandle disse sider med flertydige titler.
  • Vær præcis, når det er nødvendigt. Når en titel betyder mere end én ting, så gør alle betydningerne tydelige, når du skriver artiklen. Du behøver ikke uddybe alle betydninger (det er der nok en anden, der gør).
  • Foretræk fulde sætninger frem for forkortelser, medmindre det du skriver om næsten altid omtales med sin forkortelse (eks. USA, WOSM og SMUK). Den fulde ordlyd er næsten altid mere entydig end en forkortelse, der ofte er flertydig.


Artiklens opbygning

  • For at beholde et nogenlunde ens udtryk i artiklerne, har vi valgt at hvis der er billede til artiklen eller en infoboks, skal disse sidde oppe til højre.
  • Dernæst en indledning, der kort forklarer hvad artiklen handler om. Opslagsordet skrives med fed. Hvis der er flere synonymder, skrives disse også med fed.
  • Så er det svært at regelsætte selve artiklen - det afhænger jo af emne og fylde. Hvis der er flere billeder, kan de sættes i de afsnit, de hører til. Du må godt venstrestille nogle, men hold dem på 200-250 pixels. Man kan jo altid klikke på dem og de dem i fuld størrelse.
  • Et Galleri sættes nederst, således at man kan kigge yderligere billeder når artiklen er læst. Her kan også bringes lister, f. eks over en forfatters bøger.
  • Se også-afsnittet bringes under selve artiklen. Her kan man linke til andre relevante eller beslægtede emner, der ikke logisk kan linkes til i artikelteksten.
  • Et afsnit med eksterne henvisninger kan give fingerpeg om, hvor man kan læse yderligere om emnet. Det kan godt slås sammen med afsnittet om kilder:
  • Kilder bringes nederst - her kan du angive, hvor du har dine informationer fra - hjemmesider, bøger m.m. I bunden af kilde-afsnittet kan man med fordel skrive {{reflist}}. Det anbringer de noter, der kan skrives oppe i teksten, under dette afsnit.
  • Allernederst i kildeteksten angives de kategorier, artiklen skal findes i, og nedenunder sætter vi eventuelle interwikilinks - så ved vi hvor de er.

Bemærk at kvalitetsskabeloner (stub, wikificering, sletning m.m.) altid sættes øverst i en artikel - hvis de er nødvendige.

Artiklens introduktion

Uddybende artikel: SpejderWiki:Skriv det indlysende.

Alle artikler bør have titlen og/eller emnet i fed skrift i den første linje eller alternativt senere i introduktionen. Dette opnås ved at omkranse ordet med tre apostroffer på hver side. Titlen eller emnet kan næsten altid laves til en del af den første sætning. Titlen og/eller emnet der fremhæves med fed omtales ofte som søgeord for artiklen, og bør kun fremhæves første gang de optræder. Andre ord bør ikke fremhæves med fed skrift, med mindre de også er søgeord til artiklen via omdirigering (#REDIRECT [[]]) eller det er oplistning, hvor overblikket forbedres (Eksempel Skønlitteratur med spejdertema.

Eksempler på introduktioner:

  • Spejdernes Lejr 2017 bliver den 2. fælleskorpslige landslejr i Danmark.
    • '''Spejdernes Lejr 2017''' bliver den 2. fælleskorpslige [[landslejr]] i Danmark.

Hvis en artikel har mere end et navn, så bør begge navne skrives med fed skrift, første gang de optræder i artiklen.

  • Sven V. Knudsen, Sven Valdemar Knudsen eller blot Svend Spejder (18. januar 1896 på Østerbro i København – 28. januar 1989 i Nakskov) var en dansk spejderfører i Det Danske Spejderkorps.
    • '''Sven V. Knudsen''', '''Sven Valdemar Knudsen''' eller blot '''Svend Spejder''' ([[18. januar]] [[1896]] på Østerbro i København – [[28. januar]] [[1989]] i Nakskov) var en dansk spejderfører i [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]].

Omhandler artiklen et sted, der har et dansk navn, skrives det indfødte navn i kursiv efter sproget i en parentes.

  • Rom (italiensk: Roma) er hovedstad i Italien.
    • '''Rom''' ([[italiensk (sprog)|italiensk]]: ''Roma'') er [[hovedstad]] i [[Italien]].

Det er bedst at fremhæve sammenhængen allerede i første sætning. For eksempel:

  • Verdens første spejderlejr lå ved Carr Edge nær Humshaugh i det nordligste England 22. august - 4. september 1908.
    • Verdens første spejderlejr lå ved Carr Edge nær '''Humshaugh''' i det nordligste [[England]] [[22. august]] - [[4. september]] [[1908]].

Hvis artiklens navn er titlen på en bog, film, tv-serie, avis, eller ugeblad, da benyttes både fed og kursiv (se desuden #Titler herunder).

  • Jeg lover er den tredje bog af Vilhelm Bjerregaard, skrevet i 1926.
    • '''''Jeg lover''''' er den tredje bog af [[Bill Hillcourt|Vilhelm Bjerregaard]], skrevet i [[1926]].

Navnet, og alternative navne, skal kun fremhæves én gang i artiklen.

Hvis det overhovedet er muligt, bør første afsnit kort besvare spørgsmålet "hvad er <artikelnavn>?" – dette svar kan så uddybes og kvalificeres i resten af artiklen.

Stednavne i artiklen

Når du skriver artikel om lejre, institutioner, virksomheder og lignende, er det en god ide også at skrive i hvilken by og evt. land de ligger. Artiklerne læses jo af mange forskellige folk. Det er derfor hensigtsmæssigt, at de kan stedfæste lokaliteten.

For eksempel (konstruerede):

Hvis artiklen kan være flertydig, fx fordi den forekommer i andre byer, bør bynavnet være en del af artiklens overskrift.

For eksempel:

  • Palads Teatret (København). Artikelnavn for biografen i København
  • Palads Teatret (Århus). Artikelnavn for biografen i Århus.

Samtidig laves en flertydig artikel. I eksemplet ovenfor laves en artikel med Palads Teatret, og der laves henvisninger til de to forskellige selvstændige artikler.

Se også vejledningen om Danske stednavne.