SpejderWiki:Stilmanual: Forskelle mellem versioner

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
(→‎Biografier: nu med *)
(→‎Fødsels- og dødssted: lidt mere inden sengetid)
Linje 138: Linje 138:


Udover at kategorisere efter fødselsår og evt. dødsår, bør der også kategoriseres efter f.eks. stilling, statsborgerskab,  Nobelpris og anden hæder.
Udover at kategorisere efter fødselsår og evt. dødsår, bør der også kategoriseres efter f.eks. stilling, statsborgerskab,  Nobelpris og anden hæder.
 
-->
== Hold det simpelt ==
== Hold det simpelt ==
Det er lettere for dig, og dem der følger efter dig, hvis du ikke gør det alt for indviklet.
Det er lettere for dig, og dem der følger efter dig, hvis du ikke gør det alt for indviklet.


Det er lettere at vise Wikipedia, lettere at redigere og tilføje til artikler, hvis vi ikke laver det mere indviklet end hvad der er nødvendigt for at vise informationen på en brugbar og forståelig måde. En brugbar encyklopædi er det vigtigste mål, men den skal også være redigerbar for dine efterfølgere.
Det er lettere at vise SpejderWiki, lettere at redigere og tilføje til artikler, hvis vi ikke laver det mere indviklet end hvad der er nødvendigt for at vise informationen på en brugbar og forståelig måde. En brugbar encyklopædi er det vigtigste mål, men den skal også være redigerbar for dine efterfølgere.


Undgå derfor at bruge [[HTML]]-kode, hvor det ikke er strengt nødvendigt – brug hellere Wikipedias indbyggede formateringsmuligheder.
Undgå derfor at bruge [[HTML]]-kode, hvor det ikke er strengt nødvendigt – brug hellere SpejderWikis indbyggede formateringsmuligheder.


== Sprogbrug ==
== Sprogbrug ==
Dansk er det foretrukne sprog på den danske Wikipedia, og man bør så vidt muligt følge [[retskrivningsordbogen]]. Da Wikipedia er en åben encyklopædi, der skal kunne læses af alle, er det vigtigt at holde et [[Wikipedia:Politikker og normer#Indhold_og_stil|'''naturligt''']] og [[Wikipedia:Skriv Wikipedia fra et neutralt synspunkt|'''neutralt''']] dansk (f.eks. ved at undgå indforståede [[fagudtryk]] og [[superlativ]]er). Kun hvis der ikke eksisterer nogen dansk oversættelse, eller den udenlandske version er den mest brugte i det danske sprog, kan den udenlandske stavemåde bruges:
Dansk er det foretrukne sprog på den danske SpejderWiki, og man bør så vidt muligt følge [[retskrivningsordbogen]]. Da SpejderWiki er en åben encyklopædi, der skal kunne læses af alle, er det vigtigt at holde et [[SpejderWiki:Politikker og normer#Indhold_og_stil|'''naturligt''']] og [[SpejderWiki:Skriv SpejderWiki fra et neutralt synspunkt|'''neutralt''']] dansk (f.eks. ved at undgå indforståede [[fagudtryk]] og [[superlativ]]er). Kun hvis der ikke eksisterer nogen dansk oversættelse, eller den udenlandske version er den mest brugte i det danske sprog, kan den udenlandske stavemåde bruges:


:''For eksempel hedder det [[harddisk]] i stedet for det danske ord [[fastpladelager]] som stort set aldrig bruges på dansk.''
:''For eksempel hedder det [[harddisk]] i stedet for det danske ord [[fastpladelager]] som stort set aldrig bruges på dansk.''
 
<!--
For translitterering af ord skrevet med ikke-latinske bogstaver (for eksempel fra russisk) se [[Hjælp:Translitteration]].
For translitterering af ord skrevet med ikke-latinske bogstaver (for eksempel fra russisk) se [[Hjælp:Translitteration]].
 
-->
== Tegnsætning ==
== Tegnsætning ==
Tegnsætning bør så vidt muligt følge dansk retstavning, sådan som den er foreskrevet af [[Dansk Sprognævn]].
Tegnsætning bør så vidt muligt følge dansk retstavning, sådan som den er foreskrevet af [[Dansk Sprognævn]].

Versionen fra 3. sep. 2015, 23:02

Yes check.svg Denne side betragtes som en norm på SpejderWiki – den illustrerer standardopførsel, som mange bidragsydere anser for korrekt og benytter sig af. Selvom det kan være anbefalelsesværdig at følge den, så er det ikke en politik. Du skal derfor være velkommen til at rette sidens indhold, men det foretrækkes, at du konsulterer sidens diskussion inden større ændringer.

Denne stilmanual har det simple formål at få artiklerne på SpejderWiki til at ligne hinanden. De følgende regler er ikke ment som den endelige sandhed. Den ene måde er ofte ligeså god som den anden, men hvis alle gør tingene på samme måde, så bliver SpejderWiki nemmere at læse og bruge, for ikke at nævne nemmere at skrive og redigere.

Nye skribenter bør huske på at klar, informativ og upartisk tekst altid er vigtigere end stil, præsentation og formatering. Det forventes ikke og det kræves ikke at nogen følger en eneste af nedenstående normer. En anden skribent vil sandsynligvis hjælpe til og ændre artiklen for dig, så den følger nedenstående normer.

Se hvordan redigerer jeg en side for flere oplysninger om hvordan man bruger de forskellige ting nævnt nedenfor. Denne artikel fokuserer mest på hvornår man skal bruge en bestemt stil, ikke hvordan den bruges.


Navngivning

  • Brug lille begyndelsesbogstav for alle ord undtagen det første. Med mindre de normale grammatiske regler siger at alle ord i et emne skal være med stort (eks. Robert Baden-Powell), så skal kun det første ord være med stort, alle andre ord skal være med småt. Vores software retter selv det allerførste bogstav til stort, så når man henviser, er det ligegyldigt om man skriver det første bogstav stort eller lille.
  • Brug altid ental i artikler med mindre ordet altid forekommer i flertal (eksempelvis artiklen om Grønspætterne).
  • Brug flertal ved lister, f.eks Korpslejre i Det Danske Spejderkorps
  • Brug danske ord. Navngiv altid siderne på dansk, og placer oversættelsen til andre sprog i den første linje i artiklen. Medmindre den danske form næsten aldrig bruges på dansk. Følg altid Retskrivningsordbogens stavemåde, hvis ordet findes der. For titler, der har flere mulige stavemåder, laver man en omdirigering fra alle andre stavemåder. Er der flere navne, der dækker det samme, sættes artiklen under det mest brugte, og der laves igen omdirigeringer fra de andre navne. Eksempelvis skal både Lady B-P, Lady Baden-Powell og Olave Soames pege på artiklen Olave Baden-Powell.
  • Brug de mest almindelige navne på steder, personer, ting og lignende, men forsøg også at undgå konflikter med andre emner. Det kan desværre ikke undgås at der bliver navnekonflikter, da mange ord på dansk har flere betydninger. Blandt andet derfor har softwaren en indbygget mulighed for at behandle disse sider med flertydige titler.
  • Vær præcis, når det er nødvendigt. Når en titel betyder mere end én ting, så gør alle betydningerne tydelige, når du skriver artiklen. Du behøver ikke uddybe alle betydninger (det er der nok en anden, der gør).
  • Foretræk fulde sætninger frem for forkortelser, medmindre det du skriver om næsten altid omtales med sin forkortelse (eks. USA, WOSM og SMUK). Den fulde ordlyd er næsten altid mere entydig end en forkortelse, der ofte er flertydig.


Artiklens opbygning

  • For at beholde et nogenlunde ens udtryk i artiklerne, har vi valgt at hvis der er billede til artiklen eller en infoboks, skal disse sidde oppe til højre.
  • Dernæst en indledning, der kort forklarer hvad artiklen handler om. Opslagsordet skrives med fed. Hvis der er flere synonymder, skrives disse også med fed.
  • Så er det svært at regelsætte selve artiklen - det afhænger jo af emne og fylde. Hvis der er flere billeder, kan de sættes i de afsnit, de hører til. Du må godt venstrestille nogle, men hold dem på 200-250 pixels. Man kan jo altid klikke på dem og de dem i fuld størrelse.
  • Et Galleri sættes nederst, således at man kan kigge yderligere billeder når artiklen er læst. Her kan også bringes lister, f. eks over en forfatters bøger.
  • Se også-afsnittet bringes under selve artiklen. Her kan man linke til andre relevante eller beslægtede emner, der ikke logisk kan linkes til i artikelteksten.
  • Et afsnit med eksterne henvisninger kan give fingerpeg om, hvor man kan læse yderligere om emnet. Det kan godt slås sammen med afsnittet om kilder:
  • Kilder bringes nederst - her kan du angive, hvor du har dine informationer fra - hjemmesider, bøger m.m. I bunden af kilde-afsnittet kan man med fordel skrive {{reflist}}. Det anbringer de noter, der kan skrives oppe i teksten, under dette afsnit.
  • Allernederst i kildeteksten angives de kategorier, artiklen skal findes i, og nedenunder sætter vi eventuelle interwikilinks - så ved vi hvor de er.

Bemærk at kvalitetsskabeloner (stub, wikificering, sletning m.m.) altid sættes øverst i en artikel - hvis de er nødvendige.

Artiklens introduktion

Uddybende artikel: SpejderWiki:Skriv det indlysende.

Alle artikler bør have titlen og/eller emnet i fed skrift i den første linje eller alternativt senere i introduktionen. Dette opnås ved at omkranse ordet med tre apostroffer på hver side. Titlen eller emnet kan næsten altid laves til en del af den første sætning. Titlen og/eller emnet der fremhæves med fed omtales ofte som søgeord for artiklen, og bør kun fremhæves første gang de optræder. Andre ord bør ikke fremhæves med fed skrift, med mindre de også er søgeord til artiklen via omdirigering (#REDIRECT [[]]) eller det er oplistning, hvor overblikket forbedres (Eksempel Skønlitteratur med spejdertema.

Eksempler på introduktioner:

  • Spejdernes Lejr 2017 bliver den 2. fælleskorpslige landslejr i Danmark.
    • '''Spejdernes Lejr 2017''' bliver den 2. fælleskorpslige [[landslejr]] i Danmark.

Hvis en artikel har mere end et navn, så bør begge navne skrives med fed skrift, første gang de optræder i artiklen.

  • Sven V. Knudsen, Sven Valdemar Knudsen eller blot Svend Spejder (18. januar 1896 på Østerbro i København – 28. januar 1989 i Nakskov) var en dansk spejderfører i Det Danske Spejderkorps.
    • '''Sven V. Knudsen''', '''Sven Valdemar Knudsen''' eller blot '''Svend Spejder''' ([[18. januar]] [[1896]] på Østerbro i København – [[28. januar]] [[1989]] i Nakskov) var en dansk spejderfører i [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]].

Omhandler artiklen et sted, der har et dansk navn, skrives det indfødte navn i kursiv efter sproget i en parentes.

  • Rom (italiensk: Roma) er hovedstad i Italien.
    • '''Rom''' (italiensk: ''Roma'') er hovedstad i [[Italien]].

Det er bedst at fremhæve sammenhængen allerede i første sætning. For eksempel:

  • Verdens første spejderlejr lå ved Carr Edge nær Humshaugh i det nordligste England 22. august - 4. september 1908.
    • Verdens første spejderlejr lå ved Carr Edge nær '''Humshaugh''' i det nordligste [[England]] [[22. august]] - [[4. september]] [[1908]].

Hvis artiklens navn er titlen på en bog, film, tv-serie, avis, eller ugeblad, da benyttes både fed og kursiv (se desuden #Titler herunder).

  • Jeg lover er den tredje bog af Vilhelm Bjerregaard, skrevet i 1926.
    • '''''Jeg lover''''' er den tredje bog af [[Bill Hillcourt|Vilhelm Bjerregaard]], skrevet i [[1926]].

Navnet, og alternative navne, skal kun fremhæves én gang i artiklen.

Hvis det overhovedet er muligt, bør første afsnit kort besvare spørgsmålet "hvad er <artikelnavn>?" – dette svar kan så uddybes og kvalificeres i resten af artiklen.

Stednavne i artiklen

Når du skriver artikel om lejre, institutioner, virksomheder og lignende, er det en god ide også at skrive i hvilken by og evt. land de ligger. Artiklerne læses jo af mange forskellige folk. Det er derfor hensigtsmæssigt, at de kan stedfæste lokaliteten.

For eksempel (konstruerede):

  • Nordisk Film er verdens ældste eksisterende filmselskab. Det ligger i København.
  • Jægergården var en gammel skovridergård fra 1724, som lå i den sydlige del af Århus.
  • Palads Teatret er en biograf. Beliggenhed, Tordenskjoldsgade i Århus.
  • Agnetha Fältskog (født 5. april 1950 i Jönköping, Sverige) er en svensk sangerinde. Hun var tidligere medlem af musikgruppen ABBA.

Hvis artiklen kan være flertydig, fx fordi den forekommer i andre byer, bør bynavnet være en del af artiklens overskrift.

For eksempel:

  • Palads Teatret (København). Artikelnavn for biografen i København
  • Palads Teatret (Århus). Artikelnavn for biografen i Århus.

Samtidig laves en flertydig artikel. I eksemplet ovenfor laves en artikel med Palads Teatret, og der laves henvisninger til de to forskellige selvstændige artikler.

Se også vejledningen om Danske stednavne.

Biografier

Biografier bør startes med personens fulde navn i fed skrift og fødselsdag hvis den er kendt, samt dødsdag hvis personen er død. Eventuelle pseudonymer og navneændringer bør ligeledes placeres så tidligt som muligt i introduktionen. Brug ikke specialtegn som * og † til at indikere fødsel og død, da de ikke kan vises i alle browsere. Hvis der kun er tale om den ene af datoerne eller årstallene, så angives dette med enten født eller død.

  • Ingrid Ulbricht (22. april 1870 - 21. marts 1937) var leder af KFUK's hovedforening i København og stifter af KFUK-spejderne i Danmark sammen med bl.a. Augusta Frydendahl.
    • '''Ingrid Ulbricht''' ([[22. april]] [[1870]] - [[21. marts]] [[1937]]) var leder af KFUK's hovedforening i København og stifter af [[de grønne pigespejdere|KFUK-spejderne i Danmark]] sammen med bl.a. [[Augusta Frydendahl]].
  • Edward Michael "Bear" Grylls (født 7. juni 1974) er en engelsk eventyrer, forfatter og Tv-vært..
    • '''Edward Michael "Bear" Grylls''' (født [[7. juni]] [[1974]]) er en engelsk eventyrer, forfatter og Tv-vært.

Bemærk at ved angivelse af datointervaller bruges tankestregikke bindestreg. Tankestreg kan normalt ikke tastes direkte vha. tastaturet, men den kan fx indsættes ved at klikke på tankestregen i tegnlisten umiddelbart under redigeringsfeltet (det første tegn umiddelbart efter “Indsæt”).

Fødsels- og dødssted

Når også fødsels- og dødssted angives i en biografisk artikels parentes, bør disse informationer så vidt muligt være kortfattede.

Hvis et eller flere steder medtages i parentesen, angives dette altid med ordene født og død.

    • '''Agnes Baden-Powell''' (født [[16. december]] [[1858]] i Paddington, [[London]], død [[2. juni]] [[1945]]) var søster til [[Robert Baden-Powell]] og medstifter af [[pigespejderbevægelsen]].

Bemærk, at når født og død optræder i parentesen, benyttes altid komma som skilletegn og ikke tankestreg.

Hold det simpelt

Det er lettere for dig, og dem der følger efter dig, hvis du ikke gør det alt for indviklet.

Det er lettere at vise SpejderWiki, lettere at redigere og tilføje til artikler, hvis vi ikke laver det mere indviklet end hvad der er nødvendigt for at vise informationen på en brugbar og forståelig måde. En brugbar encyklopædi er det vigtigste mål, men den skal også være redigerbar for dine efterfølgere.

Undgå derfor at bruge HTML-kode, hvor det ikke er strengt nødvendigt – brug hellere SpejderWikis indbyggede formateringsmuligheder.

Sprogbrug

Dansk er det foretrukne sprog på den danske SpejderWiki, og man bør så vidt muligt følge retskrivningsordbogen. Da SpejderWiki er en åben encyklopædi, der skal kunne læses af alle, er det vigtigt at holde et naturligt og neutralt dansk (f.eks. ved at undgå indforståede fagudtryk og superlativer). Kun hvis der ikke eksisterer nogen dansk oversættelse, eller den udenlandske version er den mest brugte i det danske sprog, kan den udenlandske stavemåde bruges:

For eksempel hedder det harddisk i stedet for det danske ord fastpladelager som stort set aldrig bruges på dansk.

Tegnsætning

Tegnsætning bør så vidt muligt følge dansk retstavning, sådan som den er foreskrevet af Dansk Sprognævn.

Bemærk: De to kommasystemer (traditionelt komma og nyt komma) som blev indført i 1996, er blevet slået sammen til enhedskommasystemet i 2004. Men den grundlæggende forskel mellem dem eksisterer stadig, og tekst som før var korrekt kommateret uanset system, vedbliver efter 2004 med at være korrekt kommateret. Forskellen i nye terminologi er om man sætter komma foran ikke-parentetiske ledsætninger, hvilket (som før) er frivilligt.

Overskrifter og indholdsfortegnelse

Brug == (to lighedstegn) til overskrifter, ikke ''' (tre apostroffer). Bemærk at med == behøves der ikke nogen tom linje bagefter for at sikre et linjeskift. De største fordele ved at bruge denne metode er at brugere kan få overskrifterne nummererede, hvis de har sat den indstilling under brugerindstillingerne, og ord der er rigtigt markeret har større vægt under søgning. Overskrifter gør også artiklen mere overskuelig for læseren. Underoverskrifter kan laves med === (tre lighedstegn) og/eller ==== (fire lighedstegn). For at øge læsevenligheden indsættes normalt et mellemrumstegn mellem ='erne og teksten i overskriften.

Det første bogstav i en overskrift bør altid være stort, men lad resten være små, med mindre det er egennavne.

Undgå links i overskrifter. Afhængig af opsætning og browser har nogle brugere svært ved at se dem rigtigt. Det er meget bedre at putte links i den første sætning under overskriften, eller ind i teksten hvor det passer.

Overskrifterne danner en Indholdsfortegnelse så snart der er mere end 3 overskrifter se Hjælp:Redigering#Placering af indholdsfortegnelse.

Formatering af specifikke ord og sætninger

Datoer og årstal

En side, hvis titel er et tal, handler om det pågældende årstal. Der eksisterer også sider for datoer, årtier, århundreder og årtusinder. De korrekte formater er gengivet her:

I artikler om datoer og årstal anvendes historisk præsens eller historisk nutid.

Årstalsafhængig information

Hvis en oplysning knytter sig til et bestemt årstal, men kan forudses at ville ændre sig senere, er det klogt at linke således: [[pr. årstal|årstal]]. Via artiklen pr. årstal er det muligt senere at se sider, hvis oplysninger kan kræve opdatering. Eks.:

Tal

Meget store og meget små tal

Astronomiske og meget små tal er uhensigtsmæssige med mange nuller og eksempelvis bør 1.000.000.000 skrives som en milliard, giga eller tilføjes multiplum 1×109 og 0,000001 skrives som en milliontedel, mikro eller tilføjes multiplum 1×10-6. Det pæne "gangetegn" × skrives &times;.

SI-enheder og decimaltal

Alle tal bør efterfølges af en dertil hørende SI-enhed, hvis der findes sådan en, som enhver videnskabelig tekst ville have det. Der bruges dansk kommasætning til decimaltal.

  • 23 m
  • 43,76 m/s
  • 3.445,02 A/s²
  • 21 °C (som er en undtagelse, da SI-enheden for temperatur er K for Kelvin, dog er grader celsius så udbredt på dansk, at det ofte er det bedste valg for de fleste artikler).

Tal under og over ti

En tommelfingerregel siger, at man skriver tal fra 1 til 10 med bogstaver og tal over 10 med tal. Det kan dog i nogle tilfælde, hvis man fx ønsker at lave en længere liste, være hensigtsmæssigt udelukkende at skrive i tal da skiftet fra tal til bogstaver efter 10 kan se grimt ud i forhold til sidens layout.

Beløb

Wikipedia følger sprog og ikke land, hvilket også betyder, at der ikke er nogen grund til at angive beløb i en bestemt valuta. Brug derfor den valuta, som anvendes i det land, som artiklen handler om. En del lande anvender endda samme møntfod (f.eks. kroner, dollar, pund), hvilket kan skabe forvirring. Brug derfor gerne ISO 4217:

Et andet problem med at omregne til en anden valuta er, at kurserne svinger konstant og beløbet vil derfor nemt blive forkert. Desuden tager omregningskursen heller ikke højde for inflationen, hvilket over tid kan give misvisende beløb.

Titler

Brug kursiv for titler eller navne på bøger, film, plader, tv-serier, magasiner, skibe, musikstykker og retssager.

Dele af værker

Dele af værker – kapitler i bøger, noveller i novellesamlinger, enkeltsange (herunder numre på album) etc. – angives i citationstegn (dobbelt-apostrof: " "). Hvis titlen samtidig er et link, så placer apostrofferne udenfor linket.

Eksempler

  • Stiftelsen, Stiftelsen og Imperiet
    • ''[[Stiftelsen]]'', ''Stiftelsen og Imperiet''
  • Così fan tutte er en opera
    • ''Così fan tutte'' er en opera
  • "Yesterday" er en sang, der findes på albummet Help!
    • "[[Yesterday]]" er en sang, der findes på albummet ''[[Help! (album)|Help!]]''

Citater

Citater bør angives i kursiv og i anførselstegn. Eksempelvis:

"Jeg tænker, derfor er jeg" – Rene Descartes

Ellers kan man bruge {{citat}}:

Citat Jeg tænker, derfor er jeg Citat
Rene Descartes

Eller den midterjusterede {{citat2}}:

Skabelon:Citat2

Illustrationer

Uddybende artikel: Wikipedia:Billedpolitik.
Genvej
WP:IL

Illustrationer (billeder, grafer, kurver, kortmateriale, tegninger) kan medvirke til dels at illustrere artiklerne, for at gøre materialet lettere forståeligt og dels gøre artiklerne mere lækre at se på.

Første illustration anbringes så vidt muligt øverst til højre (hvis der ikke er specificeret en side, placeres billedet til højre) på siden, og løbende illustrationer i højre side som thumbnails (miniaturer). Dette er dog ikke nogen helt fast regel; hvis du for eksempel har et portræt med et hoved der kigger til højre, så ser det som regel bedst ud i venstre side (kiggende ind i teksten).

Et billede indsættes i sin grundlæggende form (original størrelse, venstrejusteret) som:

[[Fil:Billede.jpg]]

I langt de fleste tilfælde anvendes også et antal yderligere indstillinger adskilt af pipe-tegnet("|"). Bemærk at parameteren right og left angiver hhv. højre- eller venstrejusteret. Angives ingen justering, vil det automatisk blive højrejusteret:

[[Fil:Billede.jpg|thumb|Denne billedtekst vises under billedet.]]
  • thumb (andre muligheder frame) signalerer at billedet skaleres (ned). For at få vist evt. billedtekst, skal man isætte formatteringsvinket thumb.

Bemærk at wiki opfatter store og små bogstaver forskelligt i Fil:Billede.jpg. Har man lagt billedet op under Fil:Billede.JPG kan man ikke refererer det som Fil:Billede.jpg. Mellemrum " " må gerne erstattes af understregning "_" og omvendt. I stedet for Fil: kan man skrive File:, som kan anvendes på de fleste sprogs wikier.

Billeder der indsættes i artikler vil typisk være indsat som såkaldte thumbnails (miniature-billeder). Thumbnails påføres ikke størrelsesangivelse, idet brugeren således selv kan styre dette via sine indstillinger. Anonyme brugere vil få præsenteret billederne i størrelse, hvor de er 220 pixel brede. Der er få undtagelser hvor thumbnails kan påføres en størrelse:

  • Ved grafer, kurver og kortmateriale, hvor der er behov for at kunne se detaljer, eller
  • Ved billeder/illustrationer hvor særlige detaljer ønskes synlige. Det skal således fremgå af billedteksten, hvilken detaljer der skeles til.

Til hovedregel anses det således ikke for gavnligt at indsætte billeder i en bestemt størrelse, da Wikipedia læses på mange forskellige medier, i mange forskellige skærmstørrelser, og det der ser fantastisk ud på én skærm gør det ikke nødvendigvis på en anden.[1][2]

Billedstørrelse indsættes med xxxpx formateringen – f.eks. for at få et billede, der er centreret på siden og som er 500 pixel bredt anvendes:

[[Fil:Billede.jpg|center|500px|Denne billedtekst vises under billedet.]]

Ved et højformat-billede (hvor antallet af pixels i højden er større end antallet af pixels i bredden) anvendes desuden upright som indstilling:

[[Fil:Billede.jpg|thumb|upright|Denne billedtekst vises under billedet.]]

Illustrationer indsat i artikler markeres som hovedregel ikke med kilde/skaber, idet dette er tilgængeligt ved et klik på billedet. Vær opmærksom på at visse illustratorer stiller større krav til krediteringen, hvor kreditering bør indsættes med Skabelon:Tl.

Links mellem artikler

Det anbefales kraftigt at linke internt mellem artikler i Wikipedia. For eksempel Anders Fogh Rasmussen ved at sætte firkantede parenteser om ordet: [[Anders Fogh Rasmussen]]. Brug disse links til de ord og sætninger i artiklen, som du mener er værd at læse en separat artikel om. At lave en henvisning til ikke-eksisterende artikler (røde links) er også fint, det inspirerer som regel andre til at skrive artiklen. Men undlad at lave henvisninger fra alle forekomster af et ord. Det er fint nok at linke et ord, første gang ordet optræder i din artikel.

Links der følger reglerne for navngivning har en meget større chance for at føre til allerede eksisterende artikler. Hvis der ikke eksisterer en artikel, vil det være nemmere at navngive den nye artikel rigtigt, hvis disse regler følges.

Prøv at skrive dine henvisninger præcist. Hvis den artikel du linker til ikke eksisterer, så prøv at søge lidt rundt efter den evt. i et andet vindue på din skærm. Det kan godt være, at den er blevet navngivet lidt anderledes, end du har forestillet dig.

Skab sammenhæng mellem artiklerne

Uddybende artikel: Wikipedia:Skab sammenhæng mellem artiklerne.

Opslag i en encyklopædi er knudepunkter i et hypertekstsystem. Det er vigtigt ikke blot at skrive et opslag, men også sørge for at der er hyperlinks til de øvrige opslag i det net som Wikipedia udgør og artiklen du skriver bør du også prøve om du kan linke til fra andre eksisterende artikler. Lav links til overliggende opslag og kategorier (Charles Darwin var en biolog, Sahara er en ørken i Afrika, stavnsbåndet blev indført i 1733). Lav også henvisninger til naboopslag (proton, se også elektron, Danmark har en fælles grænse med Tyskland). Sørg for at kategorierne hverken bliver for dybe og smalle eller for flade. Start med det generelle opslag, det hjælper til at give underopslagene brugbare navne.

Hvis du er utilfreds med en henvisning, så ret den til eller opdater det opslag der henvises til. Kun i sjældne tilfælde bør man fjerne en henvisning, medmindre den optræder to eller flere gange. Husk på at en henvisning ikke automatisk bliver fulgt, så den er ikke til besvær for den der ikke følger den. Hvis der er nogle henvisninger der er vigtigere end andre, er der bedre måder at fremhæve dem på end at slette andre henvisninger.

Denne retningslinje er modsatrettet Lav kun links, der er relevante for indholdet.

Prøv at undgå link til artikler der er flertydige.

Alwiki

Alwiki er den idé at alle ord, sætninger og udtryk skal være henvisninger til Wikipedia opslag.

For eksempel:

Wikipedia-brugerne har diskuteret dette koncept og besluttet at forkaste det. Det bliver indimellem foreslået, at det skal genindføres, men forslaget har endnu ikke vundet konsensus.

Links til Wikipediaer på andre sprog

Det er muligt at indsætte direkte links til artikler på andre sprogs Wikipediaer ved eksempelvis at skrive: [[:en:Wikipedia]]. Dette vil frembringe en henvisning til den engelske artikel om Wikipedia. Imidlertid bør brugen af sådanne links begrænses til helt særlige tilfælde og generelt ikke placeres i afsnittene med eksterne henvisninger eller "Se også"-links. Årsagen er, at dette er den danske Wikipedia, og brugerne forventer dermed at finde information på dansk – ellers ville de have besøgt den tilsvarende side på et andet sprog.

Se desuden afsnittet Henvisninger til andre sprog længere nede på siden.

Se også-afsnit

Relaterede emner man ikke kan linke direkte til fra artiklens tekst, kan refereres nederst i selve artiklen i et separat Se også-afsnit. Hvis ikke du prioriterer og kommenterer disse links, bør du vælge at anføre dem i alfabetisk rækkefølge. Eksempler:

=== Se også ===
*[[Internet]]
*[[Netværk]]
*[[Tv]]

- der vil komme til at se således ud:

Se også

Alternativt eksempel, hvis der er mange relaterede emner (mere end 10?):

=== Se også ===
*[[Internet]], [[netværk]] og [[tv]]

- der vil komme til at se således ud:

Se også

Tabeller

En tabel giver mulighed for at placere tekst og tal samt figurer på en side. Der er flere muligheder i Wikipedia.

Syntakser som er baseret på:

De tre nævnte syntakser understøttes af Wiki.

For uddybning af muligheder omkring tabeller se Hjælp, tabeller.

Enkle tabeller

En linje der starter med et mellemrum, bliver automatisk vist med en skrifttype, hvor alle tegn har samme bredde. Dette kan bruges til at lave enkle tabeller:

foo     bar     baz
alpha   beta    gamma

En linje der starter med et mellemrum og uden andet indhold på linjen, giver en ekstra tom linje, hvilket kan være en lidt forvirrende fejl – eller måske lige det du ønsker.

HTML-tabeller

Der er også mulighed for at lave enkle, men alligevel fleksible tabeller, hvis man anvender HTML-koderne: table, tr, td og evt. flere, f.eks.

Eksempel 1

dimensionmålnoterhenv
højde110 meterburde være 100 meterse også: bygning
længde100 meterer lige i plet
bredde90 meterburde forøgeskøb en lineal

men som altid med HTML-kodning skal man passe på ikke at påvirke de øvrige, følgende elementer i siden. Så man bør forsøge sig frem, før man gemmer resultatet.

Eksempel 2

Overskrift
xxx ggg
ccc ttt
vvv rrr

Kode til eksempel 2

1.     <table border="1" width="700" >   
2.     <tr>
3.     <td colspan="2" align="center" bgcolor="#CCCCCC" ><strong>Overskrift</strong></td>
       </tr> 
       <tr>          
4.     <td width="300>xxx</td> 
       <td width="400">ggg</td>
       </tr>    
       <tr>
       <td>ccc</td>
       <td>ttt</td>
       </tr>
       <tr>
       <td>vvv</td>
       <td>rrr</td>
       </tr>
       </table>

Kommentarer:
1. Tabellens rammetykkelse = ( border="1") og bredde =  ( width="700")
2. Række = (<tr>)
3. Dækker to kolonner = (colspan="2"), centrerer tekst  = (align="center"),  
angiver baggrundsfarve = (bgcolor="#CCCCCC")  og fremhæver oveskrift  = (<strong>Overskrift</strong>)
4. Kolonne =  (<td>) og bredde af kolonne = (width="300">)


Større tabeller

Under flere emner forsøger vi at indpasse facts i tabeller (informationsbokse).

For at adskille emnerne forsøger vi at indføre en farvekode.

De nedenfor angivne farvekoder er, hvor muligt baseret på engelske wiki.

Det skal pointeres, at ikke alle valgte farver er websikre.

ARTIKLER FARVE VISUEL HEX HTML farve EKSEMPEL SKABELON/ INFORMATIONSBOKS
Astronomi Lysegul   FFFFCC ? Jupiter (planet) Ja
Automobiler Hvid   FFFFFF white ? ?
Cykelsport Lysegrøn   ADDFAD ? Michael Rasmussen Ja
Fauna Lyserød   FFC0CB pink Admiral (sommerfugl) Ja
Flora Lysegrøn   90EE90 lightgreen Cypres-familien Ja
Fly Himmelblå   87CEEB skyblue Spitfire Nej
Kemi ?   FFDEAD navajowhite ? Nej
Kirker, danske Blå   99BBFF ? Lyø Kirke Ja
Kommune ?   FF9999 ? Odense Kommune Ja
Krigsslag (slag) Lyseblå   B0C4DE lightsteelblue Kampen ved Lundby Ja
Lande ?   EFEFEF ? Danmark Ja
Musik (sang) ?   ? ? Dejlig er den himmel blå Ja
Provstier, danske Blå   99BBFF ? Fåborg Provsti Ja
Sogne, danske Blå   99BBFF ? Frederikshavn Sogn Ja
Sprogboks Græsgrøn   7CFC00 lawngreen Indonesisk (sprog) Ja
Undervisningsinstitution Lysegrå   F5F5F5 whitesmoke Harvard-universitetet Ja
Våben Mørkegrøn   006400 darkgreen ? ?

Wikitabeller

Der findes en wiki-syntaks for tabeller, så man ikke behøver at bruge HTML. Syntaksen kræver nogen tilvænning.

Her er et eksempel:

Overskriften
Kolonneoverskrift Anden kolonne
A 1
B 2
C 3

Skrives som:

{| border="2"
|+Overskriften
|-
! Kolonneoverskrift
! Anden kolonne
|-
| A || 1
|-
| B || 2
|-
| C || 3
|}

eller

{| border="2"
|+Overskriften
|-
! Kolonneoverskrift
! Anden kolonne
|-
| A
| 1
|-
| B
| 2
|-
| C
| 3
|}

Flertydige artikler

Opbygning af flertydige artikler[3]:

UdseendeWikikode

Artikel har flere betydninger:

Se også

  • Jura – hvor en "artikel" er et punkt i en vedtægt


Skabelon:Message box long

'''Artikel''' har flere betydninger:

*[[Artikel (litteratur)]] – et afgrænset skrift som en del af avis eller tidsskrift

*[[Artikel (ting)]] – en ting af en bestemt type, f.eks. el-artikel

*[[Artikel (grammatik)]] – et grammatisk kendeord

'''Se også'''

*[[Jura]] – hvor en "artikel" er et punkt i en vedtægt

{{Flertydig}} eller {{Flertydig|Artikel}}

(Bemærk, at der kan indsættes overskrifter til inddeling af de forskellige betydninger, hvis den flertydige artikel bliver lang. Bemærk desuden også, at teksten efter artikelnavnet "... har flere betydninger" kun er vejledende – den kan og nogen gange bør tilpasses en given flertydig artikel.)

Skabeloner

Som nævnt i forbindelse med artikler med flertydige navne {{flertydig}} kan man lave skabeloner til at sætte ind i sine artikler. Det er for det meste aktuelt at lave skabeloner, når man har brug for at indsætte det samme indhold i mange artikler. En anden grund kan være at lave en standardformatering af mange (evt. optionelle) tekstdata, argumenter. F.eks. {{Commonscat|argument1|optionel argument2}} . Argumenterne kan sagtens være en længere tekst med f.eks. mellemrum " ". Der skal blot anvendes pipe-tegn; "|" mellem argumenterne.

En skabelon oprettes ved at man skriver følgende i URL-linjen:

http://da.wikipedia.org/wiki/Skabelon:XXX

hvor XXX er skabelonens ønskede navn.

Herefter redigeres siden på normal vis.

Nye skabeloner tilføjes listen over skabeloner og selve skabelonen bør tilføjes en passende kategori:

<noinclude>[[Kategori:Skabeloner]]</noinclude>

Vil man isætte en kategori alene i de artikler skabelonen anvendes på, skrives:

<includeonly>[[Kategori:Navne]]</includeonly>

Lister

Uddybende artikel: Wikipedia:Lister.

Artikler hvis primære indhold er en liste, eksempelvis verdens lande, navngives normalt med flertalsformen af navnet på emnet, og uden teksten "liste over". Nyoprettede lister føjes til oversigten over tematiske lister.

Generelt gælder at lister ikke bør være simple navneopremsninger men suppleres med yderligere oplysninger og kunne afgrænses og sorteres naturligt. De nærmere forhold omkring dette fremgår af Wikipedia:Lister. Her skal derfor kun angives forholdene omkring angivelse af navne.

Ved oplistninger af virkelige personer, firmaer, organisationer og lokaliteter forsynes disses navne konsekvent med links. Undtagen er dog ved ting af ren lokal karakter og andet, der ikke i sig selv opfylder notabilitetskravene for en artikel, men her bør dog også overvejes, om de pågældende ting og personer i det hele taget skal medtages.

Ved oplistninger af fiktive personer osv., hvor særskilte artikler ikke kan forventes, benyttes to forskellige muligheder afhængig af stofmængden. Er der meget, får den enkelte hver sit afsnit med tilhørende overskrift. Er der lidt nøjes med punktopstilling hvor navnene angives med fed eventuelt efterfulgt af orginalnavn i parentes og kursiv. Ved translittererede navne angives disse både med de originale tegn og translittereret.

Eksempler:
  • Trubadurix (Assurancetourix). Gallerbyens skjald og resten af beboernes ...
  • Makoto Yutaka (豊麻琴, Yutaka Makoto) er Megumis nære veninde og...

Noter/kilder/referencer/henvisninger

Noter

Uddybende artikel: Hjælp:Redigering#Noter.

Noter kan angives på flere måder, men den enkleste er at gøre følgende:

  1. Indsæt <ref>på det sted, som noten skal henvise til. Notehenvisningen placeres efter punktum og komma.
  2. Skriv indholdet af noten (f.eks. [Jf. Ultensack og Wollenweber: Einleitung zur Frühgeschichte der Transportmittel, 2007 ISBN 3-23-45678-90, side 7] (Forfattere, titel og alt andet er frit opfundet til denne lejlighed)).
  3. Slut af med at indsætte </ref> efter notens indhold.
  4. Nederst i artiklen (umiddelbart oven over kategorierne) skriver du f.eks. == Noter == og på næste linje {{reflist}}

Kilder og henvisninger

Uddybende artikel: Wikipedia:Eksterne henvisninger.

Kilder og henvisninger (links) til andre steder på internettet bør så vidt muligt angives med et afsnit nederst i artiklen, så det er klart for læseren hvornår et link leder vedkommende væk fra Wikipedia. Eksempel:

 == Eksterne henvisninger ==
 *[http://www.danmark.dk/ Danmark.dk]

- der vil komme til at se således ud:

Eksterne henvisninger

Indeholder et eksternt link også kilden til oplysningerne, skrives "Eksterne kilder/henvisninger".

Eksterne henvisninger bør indføjes med omtanke. Indhold og kvalitet bør være afgørende for, om pågældende sted medtages blandt de eksterne henvisninger. Vejledende er følgende eksterne henvisninger af værdi for kvaliteten af en artikel:

For biografier
  1. henvisninger til nekrologer og/eller fx Kraks Blå Bog, Salmonsens Konversationsleksikon eller lignende opslagsværker,
  2. henvisninger til de af personen forfattede artikler, der er tilgængelige på internettet,
  3. henvisninger til tekstuddrag (citater).
For tematiske artikler
  1. henvisninger til artikler, der direkte refereres eller citeres i wiki-artiklen,
  2. henvisninger til artikler, der uddyber et emne mere, end wiki-artiklen giver mulighed for,
  3. henvisninger til Salmonsens Konversationsleksikon eller lignende opslagsværker,
  4. henvisninger til tekstuddrag (citater).

At lave links til en søgemaskine som for eksempel Google giver derimod ingen ekstra værdi til artiklen. De fleste brugere vil selv kunne finde ud af at bruge deres favoritsøgemaskine til at finde yderligere information.

Se også Wikipedia:Kilder for oplysninger om de forskellige kilder der frit kan (og ikke kan) bruges for den danske Wikipedia.

Litteraturangivelsers typografi

Det følgende system anvendes af alle engelske (amerikanske, osv.) forlæggere og tidsskriftredaktører og i den engelske Wikipedia. Det er også anbefalelsesværdigt i andre danske skrifter, og betyder følgende:

Titler på bøger og tidsskrifter sættes i kursiv.

Titler på ikke selvstændigt udgivne skrifter, som et kapitel i en bog, en afhandling i et tidsskrift, et enkelt digt, osv., sættes i antikva, gerne i anførselstegn. Derudover anføres sidetal.

Er en bog udkommet som en del af en serie, skrives seriens navn i parentes med antikva.

For tidsskrifter angives nummer og år, for aviser dog dato. For internetartikler angives dato hvis den fremgår.

For bøger angives forlagsnavn og udgivelsesår altid. For bøger udgivet efter 1970 bør ISBN-nummer desuden angives.

I nogle lande (men ikke Danmark) er det desuden gængs praksis at oplyse udgivelsesby og/eller land. Er byen velkendt, er angivelsen af landet unødvendig.

Fiktive eksempler:

Jensen, Anton. "Tre skuespillere", Nordisk tidskrift för dramaturgi, 1963, side 76-89.
Kristensen, Per. "Til hende", i hans Samlede digte, Odenseforlaget 1988, side 14. ISBN 87-99-99999-0.
Grylbo, Aase. Thomas Fincke (Acta historica scientiarum naturalium, 25.), Forlaget København 2008. ISBN 978-87-88888-88-1.

For kilder der findes i digitaliseret form på WWW og som man kan linke til, er det ikke nødvendigt at angive sidenummer, eksempelvis:

"Steen Steensen Blicher" i Salmonsens konversationsleksikon, 1915

Bemærk at såvel artiklen (normal stil i citationstegn, ekstern henvisning) som værkets titel (kursiv stil, intern henvisning) er links i dette tilfælde.

Henvisninger til andre sprog

Uddybende artikel: Hjælp:Henvisninger til andre sprog.

Helt nederst til venstre i artiklerne er der en "Andre sprog"-kasse (såkaldte interwiki-henvisninger til tilsvarende artikler på andre sprog). Disse henvisninger er nyttige for besøgende der ved en fejl er havnet i en artikel hvis sprog de ikke forstår, samt som eventuelle referencer til flere oplysninger om emnet. Interwiki styres centralt på Wikidata.

Se også

Noter

  1. Den danske debat på Landsbybrønden om tvungen billedstørrelse.
  2. Den tilsvarende politik på engelsk Wikipedia om tvungen billedstørrelse.
  3. Vedtaget ved afstemning, som blev afsluttet 17. juni 2005

-->