SpejderWiki:Stilmanual
Denne stilmanual har det simple formål at få artiklerne på SpejderWiki til at ligne hinanden. De følgende regler er ikke ment som den endelige sandhed. Den ene måde er ofte ligeså god som den anden, men hvis alle gør tingene på samme måde, så bliver SpejderWiki nemmere at læse og bruge, for ikke at nævne nemmere at skrive og redigere.
Nye skribenter bør huske på at klar, informativ og upartisk tekst altid er vigtigere end stil, præsentation og formatering. Det forventes ikke og det kræves ikke at nogen følger en eneste af nedenstående normer. En anden skribent vil sandsynligvis ændre artiklen for dig, så den følger nedenstående normer.
Se hvordan redigerer jeg en side for flere oplysninger om hvordan man bruger de forskellige ting nævnt nedenfor. Denne artikel fokuserer mest på hvornår man skal bruge en bestemt stil, ikke hvordan den bruges.