The ScoutWiki Network server was upgraded on November 20th, 2019. The maintenance is now over. Please inform us in Slack or via email support@scoutwiki.org if you encounter any unexpected errors – it's possible the upgrade has missed something. Thanks and happy scoutwiki'ng!

SpejderWiki:Stilmanual

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
Yes check.svg Denne side betragtes som en norm på SpejderWiki – den illustrerer standardopførsel, som mange bidragsydere anser for korrekt og benytter sig af. Selvom det kan være anbefalelsesværdig at følge den, så er det ikke en politik. Du skal derfor være velkommen til at rette sidens indhold, men det foretrækkes, at du konsulterer sidens diskussion inden større ændringer.

Denne stilmanual har det simple formål at få artiklerne på SpejderWiki til at ligne hinanden. De følgende regler er ikke ment som den endelige sandhed. Den ene måde er ofte ligeså god som den anden, men hvis alle gør tingene på samme måde, så bliver SpejderWiki nemmere at læse og bruge, for ikke at nævne nemmere at skrive og redigere.

Nye skribenter bør huske på at klar, informativ og upartisk tekst altid er vigtigere end stil, præsentation og formatering. Det forventes ikke og det kræves ikke at nogen følger en eneste af nedenstående normer. En anden skribent vil sandsynligvis hjælpe til og ændre artiklen for dig, så den følger nedenstående normer. Det vigtigste er trods alt at få noget godt indhold på siderne, så kan man altid justere det på plads sidenhen.

Se hvordan redigerer jeg en side for flere oplysninger om hvordan man bruger de forskellige ting nævnt nedenfor. Denne artikel fokuserer mest på hvornår man skal bruge en bestemt stil, ikke hvordan den bruges.


Navngivning

  • Brug lille begyndelsesbogstav for alle ord undtagen det første. Med mindre de normale grammatiske regler siger at alle ord i et emne skal være med stort (eks. Robert Baden-Powell), så skal kun det første ord være med stort, alle andre ord skal være med småt. Vores software retter selv det allerførste bogstav til stort, så når man henviser, er det ligegyldigt om man skriver det første bogstav stort eller lille.
  • Brug altid ental i artikler med mindre ordet altid forekommer i flertal (eksempelvis artiklen om Grønspætterne).
  • Brug flertal ved lister, f.eks Korpslejre i Det Danske Spejderkorps
  • Brug danske ord. Navngiv altid siderne på dansk, og placer oversættelsen til andre sprog i den første linje i artiklen. Medmindre den danske form næsten aldrig bruges på dansk. Følg altid Retskrivningsordbogens stavemåde, hvis ordet findes der. For titler, der har flere mulige stavemåder, laver man en omdirigering fra alle andre stavemåder. Er der flere navne, der dækker det samme, sættes artiklen under det mest brugte, og der laves igen omdirigeringer fra de andre navne. Eksempelvis skal både Lady B-P, Lady Baden-Powell og Olave Soames pege på artiklen Olave Baden-Powell.
  • Brug de mest almindelige navne på steder, personer, ting og lignende, men forsøg også at undgå konflikter med andre emner. Det kan desværre ikke undgås at der bliver navnekonflikter, da mange ord på dansk har flere betydninger. Blandt andet derfor har softwaren en indbygget mulighed for at behandle disse sider med flertydige titler.
  • Vær præcis, når det er nødvendigt. Når en titel betyder mere end én ting, så gør alle betydningerne tydelige, når du skriver artiklen. Du behøver ikke uddybe alle betydninger (det er der nok en anden, der gør).
  • Foretræk fulde sætninger frem for forkortelser, medmindre det du skriver om næsten altid omtales med sin forkortelse (eks. USA, WOSM og SMUK). Den fulde ordlyd er næsten altid mere entydig end en forkortelse, der ofte er flertydig.


Artiklens opbygning

  • For at beholde et nogenlunde ens udtryk i artiklerne, har vi valgt at hvis der er billede til artiklen eller en infoboks, skal disse sidde oppe til højre.
  • Dernæst en indledning/(introduktion til emnet), der kort forklarer hvad artiklen handler om. Opslagsordet skrives med fed. Hvis der er flere synonymer, skrives disse også med fed.
  • Så er det svært at regelsætte selve artiklen - det afhænger jo af emne og fylde. Hvis der er flere billeder, kan de sættes i de afsnit, de hører til. Du må godt venstrestille nogle, men hold dem på 200-250 pixels. Man kan jo altid klikke på dem og se dem i fuld størrelse.
  • Et Galleri sættes nederst, således at man kan kigge yderligere billeder når artiklen er læst. Her kan også bringes lister, f. eks over en forfatters bøger.
  • Se også-afsnittet bringes under selve artiklen. Her kan man linke til andre relevante eller beslægtede emner, der ikke logisk kan linkes til i artikelteksten.
  • Et afsnit med eksterne henvisninger kan give fingerpeg om, hvor man kan læse yderligere om emnet. Det kan godt slås sammen med afsnittet om kilder:
  • Kilder bringes nederst - her kan du angive, hvor du har dine informationer fra - hjemmesider, bøger m.m. I bunden af kilde-afsnittet kan man med fordel skrive {{reflist}}. Det anbringer de noter, der kan skrives oppe i teksten, under dette afsnit. Et lille trick er at skrive {{subst:koe}}, der er en genvejskode til et komplet afsnit med overskriften Kilder og eksterne henvisninger samt det førnævnte {{reflist}} inkluderet.
  • Allernederst i kildeteksten angives de kategorier, artiklen skal findes i, og nedenunder sætter vi eventuelle interwikilinks - så ved vi hvor de er.

Bemærk at kvalitetsskabeloner (stub, wikificering, sletning m.m.) altid sættes øverst i en artikel - hvis de er nødvendige.

Artiklens introduktion

Uddybende artikel: SpejderWiki:Skriv det indlysende.

Alle artikler bør have titlen og/eller emnet i fed skrift i den første linje eller alternativt senere i introduktionen. Dette opnås ved at omkranse ordet med tre apostroffer på hver side. Titlen eller emnet kan næsten altid laves til en del af den første sætning. Titlen og/eller emnet der fremhæves med fed omtales ofte som søgeord for artiklen, og bør kun fremhæves første gang de optræder. Andre ord bør ikke fremhæves med fed skrift, med mindre de også er søgeord til artiklen via omdirigering (#REDIRECT [[]]) eller det er oplistning, hvor overblikket forbedres (Eksempel Skønlitteratur med spejdertema.

Eksempler på introduktioner:

  • Spejdernes Lejr 2017 bliver den 2. fælleskorpslige landslejr i Danmark.
    • '''Spejdernes Lejr 2017''' bliver den 2. fælleskorpslige [[landslejr]] i Danmark.


Hvis en artikel har mere end et navn, så bør begge navne skrives med fed skrift, første gang de optræder i artiklen.

  • Sven V. Knudsen, Sven Valdemar Knudsen eller blot Svend Spejder (18. januar 1896 på Østerbro i København – 28. januar 1989 i Nakskov) var en dansk spejderfører i Det Danske Spejderkorps.
    • '''Sven V. Knudsen''', '''Sven Valdemar Knudsen''' eller blot '''Svend Spejder''' ([[18. januar]] [[1896]] på Østerbro i København – [[28. januar]] [[1989]] i Nakskov) var en dansk spejderfører i [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]].


Omhandler artiklen et sted, der har et dansk navn, skrives det indfødte navn i kursiv efter sproget i en parentes.

  • Rom (italiensk: Roma) er hovedstad i Italien.
    • '''Rom''' (italiensk: ''Roma'') er hovedstad i [[Italien]].


Det er bedst at fremhæve sammenhængen allerede i første sætning. For eksempel:

  • Verdens første spejderlejr lå ved Carr Edge nær Humshaugh i det nordligste England 22. august - 4. september 1908.
    • Verdens første spejderlejr lå ved Carr Edge nær '''Humshaugh''' i det nordligste [[England]] [[22. august]] - [[4. september]] [[1908]].


Hvis artiklens navn er titlen på en bog, film, tv-serie, avis, eller ugeblad, da benyttes både fed og kursiv (se desuden #Titler herunder).

  • Jeg lover er den tredje bog af Vilhelm Bjerregaard, skrevet i 1926.
    • '''''Jeg lover''''' er den tredje bog af [[Bill Hillcourt|Vilhelm Bjerregaard]], skrevet i [[1926]].


Navnet, og alternative navne, skal kun fremhæves én gang i artiklen.

Hvis det overhovedet er muligt, bør første afsnit kort besvare spørgsmålet "hvad er <artikelnavn>?" – dette svar kan så uddybes og kvalificeres i resten af artiklen.

Stednavne i artiklen

Når du skriver artikel om lejre, institutioner, virksomheder og lignende, er det en god ide også at skrive i hvilken by og evt. land de ligger. Artiklerne læses jo af mange forskellige folk. Det er derfor hensigtsmæssigt, at de kan stedfæste lokaliteten.

For eksempel (konstruerede):

  • Nordisk Film er verdens ældste eksisterende filmselskab. Det ligger i København.
  • Jægergården var en gammel skovridergård fra 1724, som lå i den sydlige del af Århus.
  • Palads Teatret er en biograf. Beliggenhed, Tordenskjoldsgade i Århus.
  • Agnetha Fältskog (født 5. april 1950 i Jönköping, Sverige) er en svensk sangerinde. Hun var tidligere medlem af musikgruppen ABBA.


Hvis artiklen kan være flertydig, fx fordi den forekommer i andre byer, bør bynavnet være en del af artiklens overskrift.

For eksempel:

  • Palads Teatret (København). Artikelnavn for biografen i København
  • Palads Teatret (Århus). Artikelnavn for biografen i Århus.

Samtidig laves en flertydig artikel. I eksemplet ovenfor laves en artikel med Palads Teatret, og der laves henvisninger til de to forskellige selvstændige artikler.

Se også vejledningen om Danske stednavne.

Biografier

Biografier bør startes med personens fulde navn i fed skrift og fødselsdag hvis den er kendt, samt dødsdag hvis personen er død. Eventuelle pseudonymer og navneændringer bør ligeledes placeres så tidligt som muligt i introduktionen. Brug ikke specialtegn som * og † til at indikere fødsel og død, da de ikke kan vises i alle browsere. Hvis der kun er tale om den ene af datoerne eller årstallene, så angives dette med enten født eller død.

  • Ingrid Ulbricht (22. april 1870 - 21. marts 1937) var leder af KFUK's hovedforening i København og stifter af KFUK-spejderne i Danmark sammen med bl.a. Augusta Frydendahl.
    • '''Ingrid Ulbricht''' ([[22. april]] [[1870]] - [[21. marts]] [[1937]]) var leder af KFUK's hovedforening i København og stifter af [[de grønne pigespejdere|KFUK-spejderne i Danmark]] sammen med bl.a. [[Augusta Frydendahl]].
  • Edward Michael "Bear" Grylls (født 7. juni 1974) er en engelsk eventyrer, forfatter og Tv-vært..
    • '''Edward Michael "Bear" Grylls''' (født [[7. juni]] [[1974]]) er en engelsk eventyrer, forfatter og Tv-vært.

Bemærk at ved angivelse af datointervaller bruges tankestregikke bindestreg. Tankestreg kan normalt ikke tastes direkte vha. tastaturet, men den kan fx indsættes ved at klikke på tankestregen i tegnlisten umiddelbart under redigeringsfeltet (det første tegn umiddelbart efter “Indsæt”).

Fødsels- og dødssted

Når også fødsels- og dødssted angives i en biografisk artikels parentes, bør disse informationer så vidt muligt være kortfattede.

Hvis et eller flere steder medtages i parentesen, angives dette altid med ordene født og død.

    • '''Agnes Baden-Powell''' (født [[16. december]] [[1858]] i Paddington, [[London]], død [[2. juni]] [[1945]]) var søster til [[Robert Baden-Powell]] og medstifter af [[pigespejderbevægelsen]].

Bemærk, at når født og død optræder i parentesen, benyttes altid komma som skilletegn og ikke tankestreg.

Kategorisering af biografier

Den letteste måde at kategorisere biografier på er ved at bruge skabelonen {{FD}}, som i dette eksempel (bedste mulighed): {{FD|Årstal (født)|Årstal (Død)|Efternavn/Familienavn, Fornavn}}

Årstallene kan erstattes med UKENDT, hvis fødsels- og dødsår ikke kendes. Derudover kan dødsåret erstattes med LEVENDE, hvis personen, der beskrives, stadig lever.

Eksempler:
{{FD|1899|1972|Frederik 9., Kong}} for HM Kong Frederik 9., der var spejder som ung.
{{FD|1974|LEVENDE|Grylls, Bear}} for Bear Grylls, den engelske spejderchef, der er født i 1974 og stadig lever.

Kender man ikke fødselsår eller dødsår kan [[Kategori:Ukendt fødselsår]] og [[Kategori:Uoplyst dødsår]] bruges.

Datoer og årstal

Datoer og årstal wikificeres (gøres til wikilinks med de firkantede klammer ([[]])) som regel altid, så folk kan søge om andre begivenheder på dagen eller i året. En anden og mere meta-baseret fordel er, at når vi har fået fyldt rigtig meget på SpejderWiki, kan man åbne en datoside og klikke på Hvad henviser hertil. Således findes nemt alle de begivenheder, der er sket på denne dato, og man kan fylde begivenheder ind på datoartiklen. Det samme gør sig gældende for årstallene. Ved omtale af begivenheder, der i andre spejdersammenhænge er uinteressante, kan man undlade at wikificere dato/år (for eksempel fødselsdagene for Prinsesse Benediktes børn, der for nuværende ikke har relevans for SpejderWiki).

Artikler om lande og byer

Vi har rigeligt albuerum herinde, og kan sagtens have artikler om lande og byer. Set med spejderøjne kan det rumme værdifulde informationer, vi skal bare holde os i spejderuniverset.

Byer

Der er ikke meget mening i at fylde byartikler med alment stof som for eksempel i artiklen om Helsingør at skrive om Kronborg, værftet og sundtolden. Det er Wikipedia meget bedre til. Derimod kan man sagtens nævne hvad der er af spejderkorps, spejdergrupper og spejderhytter, hvordan og hvornår spejderiet begyndte i byen og om der ligger kursusejendomme eller spejdercentre i eller nær byen. Kig gerne i kategorien Kategori:Byer i Danmark for at se hvordan det er gjort andre steder.

Lande

Beskrivelse af lande kan begrænses til en kort geografisk introduktion og derefter kan man gå over til landets spejderhistorie (evt. kort og med en uddybende artikel), hvad der er af spejderkorps i landet og hvordan de er organiseret. Andre relaterede børne- og ungdomsorganisationer kan også nævnes, ligesom Sct. Georgsgilder, større kursusejendomme og spejdercentre. Hvis spejderne har særlige forhold, om der er protektorater m.m. er også relevant. Bare fyld på. Kig gerne rundt i kategorien Kategori:Lande for at se hvordan man har gjort i andre artikler.

Hold det simpelt

Det er lettere for dig, og dem der følger efter dig, hvis du ikke gør det alt for indviklet.

Det er lettere at vise SpejderWiki, lettere at redigere og tilføje til artikler, hvis vi ikke laver det mere indviklet end hvad der er nødvendigt for at vise informationen på en brugbar og forståelig måde. En brugbar encyklopædi er det vigtigste mål, men den skal også være redigerbar for dine efterfølgere.

Undgå derfor at bruge HTML-kode, hvor det ikke er strengt nødvendigt – brug hellere SpejderWikis indbyggede formateringsmuligheder.

Sprogbrug

Dansk er det foretrukne sprog på den danske SpejderWiki, og man bør så vidt muligt følge retskrivningsordbogen. Da SpejderWiki er en åben encyklopædi, der skal kunne læses af alle, er det vigtigt at holde et naturligt og neutralt dansk (f.eks. ved at undgå indforståede fagudtryk og superlativer). Kun hvis der ikke eksisterer nogen dansk oversættelse, eller den udenlandske version er den mest brugte i det danske sprog, kan den udenlandske stavemåde bruges:

For eksempel hedder det harddisk i stedet for det danske ord fastpladelager som stort set aldrig bruges på dansk.