Welcome to the ScoutWiki Network

Spejdercentret Gurredam

Fra SpejderWiki
Version fra 2. sep 2019, 12:07 af Jørgen (diskussion | bidrag) Jørgen (diskussion | bidrag) (testw3w)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning
Spejdercentret Gurredam
Gurredam.png
By Gurre
Ejer af grund Spejderfonden Gurredam
Ejer af center Spejdercentret Gurredam
Korpstilknytning DDS via Øresund Division
Grundlagt 1969
Areal 9 ha.
Hjemmeside http://www.gurredam.dk
Adresse Gurrevej 322
Postnr/by 3000 Helsingør
Centerarbejder Pioner
Tørklædefarve Gul med blåt centermærke
Aspiranter uden mærke
Tørklæde Simple ffff00.svg

Spejdercentret Gurredam er et spejdercenter, der ligger cirka 5 km. uden for Helsingør i Nordsjælland. Området er totalt på 16 tønder land primært dækket med græs. Der findes 13 lejrpladser, der alle har levende hegn omkring sig. På nogle af lejrpladserne findes der shelters og udover dette er der også 2 patruljehytter.

Der er en større samlingshytte og et mindre 'anneks', der kan benyttes uafhængigt af hinanden. Toiletbygningen deles af alle på centret.

Med sin opdeling på lejrpladser og samtidigt store græsområder er Gurredam særdeles velegnet til både store og små lejre.

Gurredam grænser direkte op til skoven Nyrup Hegn hvor tilladelse til aktiviteter som f.eks. O-løb let kan opnås.

Gurredam er selvejende, men ideologisk tilknyttet Det Danske Spejderkorps. Centermedarbejderne kaldes Pionerer, og mødes en gang om måneden på centret. For at blive pioner skal man være fyldt 16 år, og være tilknyttet et af de danske spejderkorps.

Grundlaget for Gurredam er de lokale spejdergrupper fra alle korps, der hver har en fast lejrplads på centret. Oprindeligt stammer pionerstaben fra disse gruppers klaner og ledere, men er gennem de forløbne årtier blevet suppleret med aktive voksne spejdere fra det meste af landet - primært hovedstadsområdet - der driver centrets aktiviteter med landsdækkende arrangementer, såvel som arrangementer og aktiviteter til de tilknyttede grupper.

Eksterne henvisninger