Spejderforfatterne: Forskelle mellem versioner

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
(reinhard)
(julebøgerne)
Linje 10: Linje 10:
Spejderforfatterne er ikke en lukket klub - der er mange, der kunne nævnes. [[Holger Buchhave]] har for eksempel gået stille med dørene i sit forfatterskab. Han var delingsfører i Hellerup og redaktør af ''Danske Drenge'' i en årrække, men har ikke nævnt spejdere eller FDF i sine bøger, selvom flere af dem foregår i et ret passende miljø. [[Christian Reinhard]] er et andet godt bud på en spejderforfatter fra den tid.
Spejderforfatterne er ikke en lukket klub - der er mange, der kunne nævnes. [[Holger Buchhave]] har for eksempel gået stille med dørene i sit forfatterskab. Han var delingsfører i Hellerup og redaktør af ''Danske Drenge'' i en årrække, men har ikke nævnt spejdere eller FDF i sine bøger, selvom flere af dem foregår i et ret passende miljø. [[Christian Reinhard]] er et andet godt bud på en spejderforfatter fra den tid.


Det var ret populært at læse bøger om spejdere - og flere udgivelser har nærmest pyntet sig med lånte fjer. Flere bøger med småhistorier er blevet markedsført med den eneste spejderhistorie som titel (se [[Skønlitteratur med spejdertema]], hvor bl.a. ''Spejder-Niels'', ''Bob og Top'' og ''En rask Spejderdaad'' er gode eksempler herpå).
Det var ret populært at læse bøger om spejdere - og flere udgivelser har nærmest pyntet sig med lånte fjer. Flere bøger med småhistorier er blevet markedsført med den eneste spejderhistorie som titel (se [[Skønlitteratur med spejdertema]], hvor bl.a. ''Spejder-Niels'', ''Bob og Top'' og ''En rask Spejderdaad'' er gode eksempler herpå). Nogle af 'julebøgerne' med korte historier for de unge mennesker havde en årrække også gerne en eller to spejderhistorier.


== Se også ==
== Se også ==

Versionen fra 14. feb. 2018, 22:44

I dansk børnelitteratur omfatter begrebet spejderforfatterne de drengebogsforfattere, der i begyndelsen af 1900-tallet havde berøringsflade med de uniformerede ungdomsbevægelser. De havde sammen den største indflydelse på børneromanen i første halvdel af det 20. århundrede. Deres popularitet var understøttet af tidens begyndende opgør med 'den sorte skole' og den strenge opdragelse. Med (oftest) drengene som selvstændige hovedpersoner med høj moral og ansvarsfølelse i et miljø, der levnede albuerum til skøre ideer og gale streger, vandt den 'nye generation drengebøger' hurtigt terræn. Det nye syn på drengen som individ var også på vej ind i skolesystemet, hvor der skete store forandringer efter den nye folkeskolelov i 1899. Det første elevråd blev f. eks. dannet på Gammel Hellerup Gymnasium i 1909.

Med begrebet Spejderforfatterne tænkes mest på:

Spejderforfatterne er ikke en lukket klub - der er mange, der kunne nævnes. Holger Buchhave har for eksempel gået stille med dørene i sit forfatterskab. Han var delingsfører i Hellerup og redaktør af Danske Drenge i en årrække, men har ikke nævnt spejdere eller FDF i sine bøger, selvom flere af dem foregår i et ret passende miljø. Christian Reinhard er et andet godt bud på en spejderforfatter fra den tid.

Det var ret populært at læse bøger om spejdere - og flere udgivelser har nærmest pyntet sig med lånte fjer. Flere bøger med småhistorier er blevet markedsført med den eneste spejderhistorie som titel (se Skønlitteratur med spejdertema, hvor bl.a. Spejder-Niels, Bob og Top og En rask Spejderdaad er gode eksempler herpå). Nogle af 'julebøgerne' med korte historier for de unge mennesker havde en årrække også gerne en eller to spejderhistorier.

Se også

Kilder

  • Historien om børnelitteratur - dansk børnelitteratur gennem 400 år af Torben Weinreich. Branner og Korch 2006 ISBN 87-411-0199-5