Spejdergården Maglevad

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning

Spejdergården Maglevad er Stenlændernes "Spejderhus". Består af Stuehus, Laden og Stald, samt "Hønsehus", hvor klanen holder til. På grunden er der desuden bålhytte og flere sheltere.

Historien om Maglevad går langt tilbage i tiden og fremgår Stenlændernes Spejdermuseums årsberetning fra 1999:

I begyndelse af 1800 tallet flyttede en række gårde i Stenløse ud fra bymidten til det omkringliggende land. En af disse gårde var Maglevad, hvis navn knyttede sig til vadestedet, hvor man kunne vade over Stenløse å. I de følgende år brændte Maglevad ned flere gange, for endelig at få bygget det nuværende stuehus i 1912. Familien Eskildsen, der da havde beboet gården i en længere årrække solgte gården i 1964 til overlæge Koch. Denne læge satte stuehuset i stand, og indrettede det med de rum som vi ser i dag - opsatte spindeltrappen m.v. Imidlertid fortsatte han ikke landbrugs¬driften og dermed begyndte udlængerne at forfalde. I begyndelsen af 70’erne skete der det, at ejendommen skiftede status fra landzone til byzone, da området besluttedes udlagt til industrikvarter. Hermed steg ejendomsvurderingen kraftigt, hvorefter kommunen efter lov om tilbudspligt blev tvunget til at købe Maglevad i 1972. Sideløbende med dette skal Stenlændernes - eller 1. Stenløse, som gruppen hed dengang - hyttesituation kort ridses op. I 1965 havde troppen lejet (vederlagsfrit) en byggegrund af kommunen på Bækholm for en periode af 50 år. Ved frivillig arbejdskraft lykkedes det i tiden herefter at bygge en spejderhytte på dette areal, således at Bækholm-hytten kunne stå færdig i 1966. Hytten var på 90 m2, men snart var pladsen allerede for trang. Planerne gik på en udvidelse af hytten. Nogle spejderforældre havde da udarbejdet et udvidelsesprojekt, der skulle kunne løse pladsproblemerne på Bækholm. Vi er nu fremme i 1972, hvor problemerne var særdeles udtalte. Tropsrådsformand Kjeld Celinder var da til møde med byrådsmedlemmet Hans Aage Jørgensen (formand for kulturelt udvalg) og da talen faldt på hytteproblemerne, hviskede han Kjeld i øret, at kommunen da havde en ejendom, som måske kunne have interesse. Kjeld kontaktede Kirsten Hermann, nyvalgt gruppeleder, og de og Hans Aage Jørgensen, samt Grethe Handberg (flokleder) drog så ud til Maglevad, der på daværende tidspunkt havde været benyttet “som bolig for mennesker med problemer”.[Det har sidenhen vist sig at være bandet Musikpatruljen, der boede på Maglevad]. Det havde ikke forskønnet gårdens udseende. Græsset voksede i højde med vindueskarmene, indenfor var der rodet og griset, hvortil kom at alle vægge var malet okseblodsfarvede, hvilket gav en noget dyster stemning.

Kirsten, Kjeld og Grethe kunne se mulighederne i Maglevad og sagde straks “ja tak”. KFUK-spejderne havde også lokaleproblemer, og havde besigtiget Bækholm, som de gerne ville overtage efter Stenlænderne. Det medførte så en byttehandel, hvor Stenlænderne udlånte Bækholm til pigerne mod at komme til Maglevad. Stenlænderne fik den 24. oktober 1972 tilladelse til at benytte stuehus, hønsehus og lade, men ikke staldlængen, der var i fare for at styrte sammen. På grund af udstykningsplanerne kom der ikke til at stå noget i overenskomsten om hvor længe Stenlænderne kunne benytte Maglevad. Der stod tværtimod, at gruppen skulle rykke ud den dag kommunen selv skulle bruge Maglevad. Den 16. december 1972 kunne børn og voksne tage Maglevad i brug med pomp og pragt. Med spejderkærre, faner og tamburmusik gik alle spejdere fra Bækholm i den ene ende af byen til Maglevad i den anden ende. Den dag blev Maglevad til Spejdergården Maglevad. I løbet af 1973 udvekslede Stenlænderne skitser over overenskomsterne på de to hytter med kommunen. I 1974 erfarede gruppen imidlertid gennem gruppestyrelsesmedlemmet Kjeld Larsen, indvalgt i Fritidsnævnet, at kontrakterne helt var forsvundet på kommunen. Disse dukkede først op og blev underskrevet den 17. april 1975!

En flok af frivillige forældre havde i mellemtiden etableret et byggehold, der koncentrerede sig om stuehus og hønsehus og en lille smule om laden, men selvfølgelig ikke stalden, som gruppen ikke havde lånt af kommunen. Gruppen fik også et lille etableringstilskud fra kommunen, men størsteparten af midlerne kom fra avisindsamlingerne. Den 15. maj 1974 bad gruppen kommunen om at istandsætte stalden og sikre ladens tag, da gruppen mente, at der var fare for sammenstyrtning. Gruppen turde ikke tage ansvaret for børnenes tilstedeværelse i nærheden af de to bygninger. I stedet satte kommunen sig til at regne på det hele, og kom frem til, at det var for dyrt at istandsætte det. Så spurgte gruppen om ikke man kunne rive bygningerne ned, men det var de for gode til. Så man ofrede alene et lille beløb på at aflåse bygningerne. Denne aflåsning var nu ikke særlig effektiv, da der var adskillige huller og lemme i murværket, hvorfor gruppen på ny i foråret 1975 bad om enten effektiv sikring eller nedrivning. På det tidspunkt fremkom der forslag fra et enkelt medlem af byrådet om salg af ejendommen. Kommunen slap for udgifter til sikring/vedligeholdelse, og fik endda en indtægt ved salget. Stenlændernes store arbejde med istandsættelse ville være spildt. Sidst på sommeren blev dette yderligere aktuelt, da der viste sig en køber. Nu inviterede gruppestyrelsen byrådet ud til Maglevad den 6. september, dels for at orientere om spejderarbejdet, men også for at vise gården frem. Byrådet blev meget overrasket over at se hvor meget den frivillige indsats havde gjort ved de faldefærdige bygninger, samt at få at vide, at man allerede havde brugt 45.000 avisindsamlede kroner og tusindvis af arbejdstimer. På samme møde erfarede gruppestyrelsen, at det faktisk var gruppens krav om nedrivning, der var årsag til forslaget om salg af Maglevad. Kravet om nedrivning blev herefter omgående mundtligt trukket tilbage. Tværtimod var gruppen indstillet på at sætte bygningerne i stand, såfremt vi kunne få en aftale om lån af Maglevad i en længere årrække. Dette mundtlige forslag blev fulgt op af et skriftligt tilbud den 19. september om en ny overenskomst på Maglevad gældende for 50 år, mod at de grønne spejdere fik Bækholm. Gruppens forslag blev behandlet på byrådsmøde den 15. oktober 1975. Her blev det besluttet, at Stenlænderne fik tilsagn om fortsat at kunne være på Maglevad, ja mere end det, nemlig at samtlige bygninger blev stillet gruppen til rådighed, ligesom gruppen sandelig fik et tilskud på 25.000 kr. til istandsættelse, der egentlig var afsat til nedrivning. Det blev ikke som ønsket 50 år, men 14 år, da amtet havde udtalt at vederlagsfrie lejemål på 15 år og derover, var af så lang varighed, at de skulle regnskabsmæssigt betragtes som værende foræret bort. Det ønskede kommunen dog ikke. Modydelsen var som nævnt, at brugsretten over Bækholm i samme tidsrum blev overdraget til KFUM- og K-spejderne. Enden var så lykkelig at Stenlænderne holdt en stor spejderfest på Sandbjergskolen den 7. december med optræden mv. Der var dog et men, nemlig at kontrakterne atter en gang endnu ikke var endeligt underskrevet, men lagt i kulturelt udvalg til udarbejdelse. De næste mange år gik herefter med at rykke kommunen for at verificere den allerede indgåede aftale. De blev først underskrevet i 1981! Mere om det senere. I årsskiftet 1975-76 blev der arbejdet med planerne om Maglevads istandsættelse. Alle blev gennem Gruppebladet Rullen opfordret til at give bud på hvorledes Stalden og Laden kunne anvendes, og der blev herefter indsendt byggeandragende til kommunen vedrørende udlængerne. På denne baggrund blev der udstedt byggetilladelse den 15. juni 1976. Nu gik byggeholdet under ledelse af Jacob Post og Henning Frederiksen i gang med det store arbejde at forvandle ruinhob til Spejdergård. I april 1977 skete der imidlertid noget af et tilbageslag for gruppens optimisme. På byrådsmødet den 27. april besluttedes det, at de “unge motor¬cykelentusiaster” i rockerbanden 666 (senere Bandidos), skulle have klublokaler på et stykke af Maglevads jord. Stenlændernes protester var nytteløse og i nattens mulm og mørke den 29. juni blev 3 pavilloner kørt ned og opstillet klods op af Maglevad på de tidligere patruljegrunde (nuværende parkeringsplads). Trods røster om helt at opgive ævred og lukke spejderiet, hankede man op i nakken og forsøgte at få det bedste ud af situationen. Der blev bygget videre, forhandlet videre og spejdet videre. Samme år etableredes der en grusvej langs Stenløse å som ny tilkørselsvej, i stedet for Maglevadvej. Navnlig af hensyn til gruppens stakkels naboer på toppen af Maglevadvej, der var lidt trætte af op til 50 larmende motorcykler på deres private vej døgnet rundt. Den 14. januar 1978 holdt gruppen på ny åbent hus på Maglevad med deltagelse af medlemmer fra byrådet. De var meget velvillige over for at yde yderligere tilskud på 35.000 (som gruppen dog aldrig fik, men talte meget om). Endvidere fik gruppen som kompensation for "naboerne" lovning på patruljegrundene på bakken bag Maglevad. Den 8. november 1978 klokken 22.15 afbrød 666 selv deres naboskab ved at nedbrænde deres hytter til grunden. Trods Falcks meget nære beliggenhed lader historien forlyde, at brandbilerne først nåede frem, da man var sikker på, at alt var væk. I december afholdtes det første julemarked på Maglevad inde i Laden, der hverken er helt eller halvt færdig. Det var meget koldt, men en stor succes. I 1979 blev der bevilget 20.000 kr. fra kommunen til den udvendige istandsættelse og man arbejdede med at sætte døre og vinduer i laden. Det var byggeholdets storhedstid med ca. 20 aktive på holdet. Der gik nu rygter i byen om en ny Mc. klub på området øst for Maglevad, og gruppen rettede henvendelse til landskabsarkitekten Charlotte Skibsted. Hun udarbejdede en plan over Maglevad incl. det nu snart berygtede område mod øst. Forslaget blev nærmest fejet af bordet på kommunen, indtil Charlotte Skibsted begyndte at tale om at bevare de gamle træer. Så røg forslaget kun skuffen, ikke i papirkurven. Den 21. februar 1980 var der atter møde med kommunen, hvor der blev udstedt et diktat om, at Bækholm (der stadig var Stenlændernes, da kontrakterne aldrig var blevet underskrevet) vederlagsfrit skulle overdrages til kommunen, og at gruppen skulle godkende kontrakt uden den østlige jord. Kommunen krævede svar senest den 11. april 1980. Den 23. juni 1980 svarede gruppen, at man var villige til at overdrage Bækholm vederlagsfrit, mod en lejekontrakt på 15 år omfattende de ca. 850 m2 i det sydøstlige hjørne, samtlige bygninger opført på grunden, hele arealet på ca. 6550 m2, samt arealet med patruljegrunde på ca. 2160 m2 på særlige vilkår. Sidstnævnte var således alene gruppens “dag for dag”, og indtil kommunen skulle bruge dem til andet. Den 15. oktober 1980 blev gruppens forslag godkendt på byrådsmøde, den 2. april 1981 var kontrakten underskrevet af borgmesteren og den 9. april 1981 vedtog gruppestyrelsen at godkende kontrakterne, der herefter var gældende indtil den 31. december 1995. Man kunne nu med stor glæde fejre gruppens 25 års jubilæum den 9. oktober 1981. Alt dette var politik, og byggeholdet havde undervejs ufortrødent bygget videre, dels for egne midler, dels for kommunale tilskud, idet reglen var, at den udvendige vedligeholdelse påhvilede kommunen, mens den indvendige var gruppens opgave. I 1981 kunne man således meddele, at man næsten var færdig med Laden og ville begynde at gnave sig ind på Stalden med toiletter og garderobe. Nu er det jo svært at “være færdig” med noget og helt frem til slutningen af firserne arbejdes der stadig på Laden. I 1980 fik man krogulvet forærende fra den gamle Stenløse Kro, der stod foran nedrivning. Det blev lagt i 1981 og nu havde Laden virkelig skiftet karakter.

Byggeholdet var skrumpet gevaldigt til 5-7 mand, men der arbejdedes videre i Stalden. I 1983 skulle det besluttes om de oprindelige planer med sovesal og patruljerum skulle føres ud i livet. Det dalende børnetal gjorde at planerne ændredes, og der indrettes blot nogle rum til senere anvendelse. I 1983 og 1984 deltog Stenlænderne i Plant et Træ kampagnen og fik plantet de første af en række træer. I 1984 flyttede skovbørnehavens legestue, der siden Bækholms tid havde fået husly hos spejderne. I deres sted rykkede Stenløse legestue ind og har fortsat deres gang på Maglevad. (I 1998 ønskede skovbørnehaven atter at låne Maglevad et par timer om ugen, hvad de selvfølgelig fik lov til). I 1987 oplyses det optimistisk fra byggeholdet, at man arbejder på at afslutte arbejdet med Maglevad dette år. I 1988 oplyses det optimistisk fra byggeholdet, at man arbejder på... I 1989 oplyses det optimistisk.... I 1989 udarbejdes der endvidere regler for udlån af Maglevad, der revideres i 1992. I 1990 var loftet over stalden blevet isoleret og loftet over stalden kunne nu anvendes til lager. I starten af 90’erne etableredes baderum, lagerrum mv. i Stalden I 1996 ønskede kommunen at afslutte byens længste byggesag (byggetilladelsen var fra 1976!), og vi opfyldte de tilbageværende lovbefalede krav og opnåede ibrugtagningstilladelse. Samtidig trak Jacob Post - Primus motor i byggeholdet siden starten sig tilbage og overlod det videre arbejde til andre. I kontrakten fra 1981 stod at kommunen havde pligt til at genoptage forhandlingerne senest 2 år før udløbet, dvs. i slutningen af 1993. Gruppen hørte imidlertid intet fra kommunen, og tvivlen begyndte at melde sig. Hvad ville der ske? I 1994 blev der holdt møder i Samrådet, da de andre ungdomskorps var i samme situation. DDS i Ganløse og KFUM havde begge kontrakter, der udløb samtidig med Stenlænderne. FDF havde kontrakt, der udløb i 1998, og som kommunen måske ikke ønskede at forlænge. Man enedes om at føre fælles forhandlinger. Der afholdtes herefter 3 møder med kommunen i 1995/96, hvor der besluttes kontraktforlængelser for de tre spejdergrupper frem til 31. december 2010. Først i 1998 blev kontrakterne gensidigt godkendt og underskrevet, således at Maglevad kan være spejdergård også ind i det næste årtusinde. Og byggeholdet - ja de eksisterer da endnu. Godt nok har de skiftet navn til vedligeholdelsesholdet, men uden dem til at pusle om Maglevad ville meget nok se anderledes ud. I alt er der gennem tiden brugt hundredtusindvis af kroner og et aldeles uberegneligt antal arbejdstimer på Spejdergården Maglevad. Intet under at Stenlændernes gruppe er meget glade for at være her.


1965: Stenlænderne lejer en grund på Bækholm i 50 år vederlagsfrit af kommunen.

1966: Troppen bygger et 90 m2 grundmuret hus indeholdende stort mødelokale, mindre patruljerum samt køkken og toiletter.

1972: Oktober: Tilladelse gives til at benytte Maglevad mod at en tilsvarende tilladelse gives KFUK i Stenløse til benyttelse af Bækholm. Stenlænderne giver altså afkald på det hus de ejer på Bækholm til fordel for et lejemål af Maglevad.

1972: December: Troppen flytter under tamburmusik til Maglevad.

1973 - 1975: Stuehus istandsættes for 45.000 kr. og masser af frivillig arbejdskraft.

1974, forår: Troppen beder kommunen om en effektiv sikring af udlængerne, da der er fare for sammenstyrtning, alternativt en nedrivning.

1975, forår: Der rykkes for nedrivning, og samtidigt melder der sig en køber til ejendommen. Byrådet inviteres til at besøge Maglevad.

1975, efterår: Ansøgningen om nedrivning tilbagekaldes, og der ansøges i stedet om tilladelse til at istandsætte udlængerne.

1975, 15. oktober: Byrådet beslutter at både stuehus og udlænger stilles til Stenlændernes rådighed, idet det overlades til spejderne selv at beslutte om de vil istandsætte eller nedrive udlængerne. De 25.000 kr. der var afsat til nedrivningen udbetales til spejderne.

1976, 15. juni: Byggetilladelse udstedes for istandsættelse af stald og lade.

1978: Dec.: Det første julemarked afholdes i laden, der nu var sikker mod sammenstyrtning.

1981: Gulvet fra den gamle kro i Stenløse foræres af entreprenør Kaj Wilhelmsen, og bliver lagt i laden. En 15 års lejekontrakt bliver underskrevet.

1996: Der udstedes bygningsattest til Stenlænderne for afslutningen af kommunes længste byggesag, varighed 20 år. Bygningerne er nu helt forsvarlige med nødudgange, nødbelysning, slukningsudstyr, samt alle installationer.

2000: I 25 året for byrådsbeslutningen arbejder byggeholdet stadig på den indvendige færdiggørelse.

2010: Maglevad betegnes som "bevaringsværdig" i lokalplanen for området.

2012: Gulvet i Laden renoveres ligesom ydermure og vinduer i Stuehuset. Pejsen sløjfes i pejsestuen og der opsættes brændeovn.

2019: I forbindelse med etableringen af kraftvarmeværket på grunden bag Maglevad bliver al elvarme erstattet af fjernvarmeradiatorer.