Spejdergruppe

Fra SpejderWiki
Version fra 24. jul. 2013, 18:59 af Medic (diskussion | bidrag) Medic (diskussion | bidrag) (Tilretter kategori)
Spring til navigation Spring til søgning

En spejdergruppe er den mindste selvstændige enhed i spejderkorpsene. Afdelingerne/grenene i en spejdergruppe kaldes hos Det Danske Spejderkorps mini, junior, trop og klan, og hos KFUM-Spejderne bæver, ulv, junior, Tropspejder, senior og rover. Aldersgrupperingerne varierer i de forskellige spejderkorps, men man kan normalt blive spejder fra 6-års-alderen.

En spejdergruppe ledes af gruppestyrelsen, der er de enkelte afdelingers ledere i samarbejde med gruppelederen og forældrerepræsentanter.

Flere spejdergrupper danner sammen en division eller en region, der oftest geografisk dækker en eller flere kommuner. Divisionerne samles i distrikter eller områder. Distrikter eller regioner er organiseret under de forskellige spejderkorps' divisioner, distrikter/områder og regioner er mest koordinerende og administrerende enheder.