The ScoutWiki Network server was upgraded on November 20th, 2019. The maintenance is now over. Please inform us in Slack or via email support@scoutwiki.org if you encounter any unexpected errors – it's possible the upgrade has missed something. Thanks and happy scoutwiki'ng!

Spejderlilje

Fra SpejderWiki
Version fra 30. maj 2017, 10:38 af Jørgen (diskussion | bidrag) Jørgen (diskussion | bidrag) (→‎Korpssammenlægninger: eksempler)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning
Den franske lilje i heraldisk udformning.

Spejderliljen, den franske lilje eller fleur de lis er et meget anvendt symbol gennem de sidste mange hundrede år. Den optræder i heraldikken og som almindelig udsmykning. Som logo er den nok mest kendt som logoet for spejderbevægelsen. Den blev indført af Robert Baden-Powell da han grundlagde spejderbevægelsen. Da WOSM blev oprettet, indgik liljen i verdensspejdermærket

Pigespejderne havde ligeledes spejderliljen som mærke indtil man på WAGGGS-verdenskonferencen i juli 1930 kårede Olave Baden-Powell til verdenspigespejderchef og indførte trekløveret som fælles mærke for pigespejdere over hele verden. I Danmark ændrede Det Danske Pigespejderkorps og KFUK-spejderne deres logo i 1931.

Symbolik

  • Liljens hvide farve symboliserer i heraldikken renhed.
  • Liljens tre blade har hver deres betydning: Det venstre betyder at tjene andre, det midterste betyder at tjene Gud og det højre betyder at adlyde spejderloven. En anden udlægning er Duty to self, Duty to others og Duty to God fra spejderbevægelsens tre grundpiller.
  • Båndet, der holder bladene sammen, symboliserer spejderfællesskabet.
  • De to femtakkede stjerner står for sandhed og viden, og de to gange fem takker symboliserer de 10 punkter i den oprindelige spejderlov.

Korpssammenlægninger

Specielt siden 1960'erne er der i mange lande sket sammenlægninger af drenge- og pigespejderkorps. Her har man generelt indføjet både lilje og trekløver i logoerne. Hvor drengespejderkorps har åbnet for tilgang af piger, er liljen som regel bibeholdt.