Spejdernes Hjælpekorps: Forskelle mellem versioner

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
VisueltWikitekst
(→‎Kilder og eksterne henvisninger: ekstra kilde - endda meget interessant)
(væsentlige inputs fra Gilderne i Vejle)
Linje 1: Linje 1:
[[File:Beredskabsmærket.jpg|thumb|right|Beredskabsmærket. Det skulle sys på uniformen over højre brystlomme.]]
[[File:Beredskabsmærket.jpg|thumb|right|Beredskabsmærket. Det skulle sys på uniformen over højre brystlomme.]]
'''Spejdernes Hjælpekorps''' var et særligt korps der blev etableret [[31. august]] [[1939]], i forbindelse med anden verdenskrigs udbrud, da socialministeriet anmodede om [[spejder]]nes hjælp. Spejderne skulle bistå ved blandt andet ordonnanstjeneste og evakuering af gamle, syge og handicappede. Forbilledet var givetvis de engelske spejderes indsats under første verdenskrig. For at komme med i korpset skulle man være fyldt 18 år. Dette blev senere lempet til 16 år. Endvidere skulle man tage et særligt [[duelighedstegn]] - ''[[Beredskabsmærket]]'' - der iøvrigt fortsatte sin eksistens efter krigen som duelighedstegn - senere som et mærke, der kunne bæres når en særlig kombination af relaterede duelighedstegn var taget. Dette duelighedstegn indebar oprindeligt en uddannelse hos Civilforsvaret. Beredskabsmærket findes stadig hos [[KFUM-spejderne]] og [[De Gule Spejdere]].
'''Spejdernes Hjælpekorps''' var et særligt korps der blev etableret [[31. august]] [[1939]], i forbindelse med anden verdenskrigs udbrud, da socialministeriet anmodede om [[spejder]]nes hjælp. I begyndelsen var det 'blot' en forespørgsel om støtte til en eventuel evakuering af blinde, døvstumme og invalide<ref>http://www.1sctgeorgvejle.dk/files/Vadestedet-dec2014-jan-20150001.pdf</ref>, og to dage efter var der tilsagn fra 300 spejdere. Da arbejdsindsatsen gerne skulle være behørigt koordineret, dannedes et udvalg til det samme, med repræsentanter fra de 4 spejderkorps:
* [[Inger Buchardt]], korpssekretær i [[KFUK-Spejderne]]
* Mærta Stjernwærd, [[Det Danske Pigespejderkorps]], senere erstattet af Hanna Lund.
* forretningsfører [[Gunnar Ipsen]], distriktschef for København for [[KFUM-Spejderne]]
* [[Jens Hvass]], [[Det Danske Spejderkorps]], leder af førertræningen.


Spejderne gjorde tjeneste under civilforsvaret, og bistod i dettes arbejde.
Spejderne skulle bistå ved blandt andet ordonnanstjeneste og evakuering af gamle, syge og handicappede. Forbilledet var givetvis de engelske spejderes indsats under første verdenskrig. For at komme med i korpset skulle man være fyldt 18 år. Dette blev senere lempet til 16 år. Endvidere skulle man tage et særligt [[duelighedstegn]] - ''[[Beredskabsmærket]]'' - der iøvrigt fortsatte sin eksistens efter krigen som duelighedstegn - senere som et mærke, der kunne bæres når en særlig kombination af relaterede duelighedstegn var taget. Dette duelighedstegn indebar oprindeligt en uddannelse hos Civilforsvaret. Beredskabsmærket findes stadig hos [[KFUM-spejderne]] og [[De Gule Spejdere]]. Der blev uddannet spejderførere til at foretage uddannelsen af spejderne - i 1939 nåede man at få 685 ledere klar.


I [[1941]] var der 2500 spejdere fra 120 byer i korpset. Flere kilder nævner at korpset var dannet af spejdere fra [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]] og [[KFUM-spejderne]], mens andre antyder at det var alle korps. At [[Hanna Lund]] fra [[Det Danske Pigespejderkorps]] deltog i oprettelsen antyder at pigespejderne også deltog.  
Spejderne gjorde tjeneste under civilforsvaret, og bistod i dettes arbejde. De fik udleveret et rødt og hvidt armbind med sort tekst: ''Spejdernes Hjælpekorps'' samt en gasmaske. I løbet af en måned var ca 1000 voksne spejdere af begge køn tilmeldt hjælpekorpset. Senere i krigen benyttede man Hjælpekorpsets medlemmer til rumvagter i offentlige tilflugtsrum, på meldestationer under Luftværnsforeningens meldetjeneste og på kommandocentraler. Der var således brug for mange spejdere, hvorfor man i flere byer inddrog [[FDF]]erne i arbejdet.  


I Helsingør gjorde spejderne så stor indsats at Luftværnsforeningens Meldetjeneste helt overlod meldetjenesten til spejderne.
I [[1941]] var der 2500 spejdere fra 120 byer i korpset. Flere kilder nævner at korpset var dannet af spejdere fra [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]] og [[KFUM-spejderne]], men de fleste skriver at det var alle korps.
=== Tvivl om etableringsår ===
=== Tvivl om etableringsår ===
Der er modstridende oplysninger i kilderne om, hvornår korpset blev etableret. ''Spejderminder'' - en bog om spejderarbejdets første 40-50 år med indlæg fra alle korps, angiver 1939. Det samme gør Juninummeret 2010 af Sct. Georgs Gildernes blad ''Sct. Georg'' med Sønderjysk Spejdermuseum som kilde.
Der er modstridende oplysninger i kilderne om, hvornår korpset blev etableret. ''Spejderminder'' - en bog om spejderarbejdets første 40-50 år med indlæg fra alle korps, angiver 1939. Det samme gør Juninummeret 2010 af Sct. Georgs Gildernes blad ''Sct. Georg'' med Sønderjysk Spejdermuseum som kilde. Andre skrifter fra Gilderne siger ligeledes 1939<ref>http://www.1sctgeorgvejle.dk/files/Vadestedet-dec2014-jan-20150001.pdf</ref>.


[[Svend Ranvig]] angiver i ''Det Danske Spejderkorps Historie 1910-1973'' at korpset stiftedes oktober 1939, men at beredskabsmærket først blev indført i 1940. Ligeledes oprettes [[Spejdernes Ordonnanskorps]] i 1940 med [[Jens Hvass]] som leder. Da Hvass blev skovrider i Rold, blev hans lederstiling overtaget af [[Gunnar Ipsen]] fra KFUM-spejderne.  
[[Svend Ranvig]] angiver i ''Det Danske Spejderkorps Historie 1910-1973'' at korpset stiftedes oktober 1939, men at beredskabsmærket først blev indført i 1940. Ligeledes oprettes [[Spejdernes Ordonnanskorps]] i 1940 med [[Jens Hvass]] som leder. Da Hvass blev skovrider i Rold, blev hans lederstiling overtaget af [[Gunnar Ipsen]] fra KFUM-spejderne.  

Versionen fra 8. jul. 2016, 21:16

Beredskabsmærket. Det skulle sys på uniformen over højre brystlomme.

Spejdernes Hjælpekorps var et særligt korps der blev etableret 31. august 1939, i forbindelse med anden verdenskrigs udbrud, da socialministeriet anmodede om spejdernes hjælp. I begyndelsen var det 'blot' en forespørgsel om støtte til en eventuel evakuering af blinde, døvstumme og invalide[1], og to dage efter var der tilsagn fra 300 spejdere. Da arbejdsindsatsen gerne skulle være behørigt koordineret, dannedes et udvalg til det samme, med repræsentanter fra de 4 spejderkorps:

Spejderne skulle bistå ved blandt andet ordonnanstjeneste og evakuering af gamle, syge og handicappede. Forbilledet var givetvis de engelske spejderes indsats under første verdenskrig. For at komme med i korpset skulle man være fyldt 18 år. Dette blev senere lempet til 16 år. Endvidere skulle man tage et særligt duelighedstegn - Beredskabsmærket - der iøvrigt fortsatte sin eksistens efter krigen som duelighedstegn - senere som et mærke, der kunne bæres når en særlig kombination af relaterede duelighedstegn var taget. Dette duelighedstegn indebar oprindeligt en uddannelse hos Civilforsvaret. Beredskabsmærket findes stadig hos KFUM-spejderne og De Gule Spejdere. Der blev uddannet spejderførere til at foretage uddannelsen af spejderne - i 1939 nåede man at få 685 ledere klar.

Spejderne gjorde tjeneste under civilforsvaret, og bistod i dettes arbejde. De fik udleveret et rødt og hvidt armbind med sort tekst: Spejdernes Hjælpekorps samt en gasmaske. I løbet af en måned var ca 1000 voksne spejdere af begge køn tilmeldt hjælpekorpset. Senere i krigen benyttede man Hjælpekorpsets medlemmer til rumvagter i offentlige tilflugtsrum, på meldestationer under Luftværnsforeningens meldetjeneste og på kommandocentraler. Der var således brug for mange spejdere, hvorfor man i flere byer inddrog FDFerne i arbejdet.

I Helsingør gjorde spejderne så stor indsats at Luftværnsforeningens Meldetjeneste helt overlod meldetjenesten til spejderne.

I 1941 var der 2500 spejdere fra 120 byer i korpset. Flere kilder nævner at korpset var dannet af spejdere fra Det Danske Spejderkorps og KFUM-spejderne, men de fleste skriver at det var alle korps.

Tvivl om etableringsår

Der er modstridende oplysninger i kilderne om, hvornår korpset blev etableret. Spejderminder - en bog om spejderarbejdets første 40-50 år med indlæg fra alle korps, angiver 1939. Det samme gør Juninummeret 2010 af Sct. Georgs Gildernes blad Sct. Georg med Sønderjysk Spejdermuseum som kilde. Andre skrifter fra Gilderne siger ligeledes 1939[2].

Svend Ranvig angiver i Det Danske Spejderkorps Historie 1910-1973 at korpset stiftedes oktober 1939, men at beredskabsmærket først blev indført i 1940. Ligeledes oprettes Spejdernes Ordonnanskorps i 1940 med Jens Hvass som leder. Da Hvass blev skovrider i Rold, blev hans lederstiling overtaget af Gunnar Ipsen fra KFUM-spejderne.

Modsat mener De Grønne Pigespejderes 75-års jubilæumsbog Grønne Stier og en tidslinie, udgivet af DDS i forbindelse med sammenlægningen i 1973 at korpset begyndte i 1940.

Kilder og eksterne henvisninger

  1. ↑ http://www.1sctgeorgvejle.dk/files/Vadestedet-dec2014-jan-20150001.pdf
  2. ↑ http://www.1sctgeorgvejle.dk/files/Vadestedet-dec2014-jan-20150001.pdf
Hentet fra "http://da.scoutwiki.org/index.php?title=Spejdernes_Hjælpekorps&oldid=54858"