Spejderstriden: Forskelle mellem versioner

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
(bedre med det rette årstal)
(DSF medlemstal primo1923)
 
Linje 3: Linje 3:
En af grundene til splittelsen var spejderchefen [[Cay Lembcke]], der nok i de flestes øjne var for egenrådig. Han havde bl.a. i [[1915]] ved korpsrådsmødet foreslået at bestyrelsen afskaffedes så korpsrådet var øverste myndighed og spejderchefen nærmest enevældig. Forslaget forkastedes i øvrigt<ref> http://projekter.aau.dk/projekter/files/6140083/Cay%20Lembcke,%20spejdersport%20og%20fascisme%201910-1923.pdf</ref>.
En af grundene til splittelsen var spejderchefen [[Cay Lembcke]], der nok i de flestes øjne var for egenrådig. Han havde bl.a. i [[1915]] ved korpsrådsmødet foreslået at bestyrelsen afskaffedes så korpsrådet var øverste myndighed og spejderchefen nærmest enevældig. Forslaget forkastedes i øvrigt<ref> http://projekter.aau.dk/projekter/files/6140083/Cay%20Lembcke,%20spejdersport%20og%20fascisme%201910-1923.pdf</ref>.


Der har givetvis også været forskellige holdninger til korpsets linje, men det var spejderchefen, der var den største årsag til bruddet i korpset. Ved korpsrådsmødet [[17. april]] 1922 brød uenighederne ud i lys lue, og efter mødet spaltedes DDS i to, idet omkring halvdelen ag troppene meldte sig ud af korpset og dannede Dansk Spejderforbund med [[Helge Bennike]] som spejderchef. I januar 1922 talte korpset 5667 medlemmer, mens der ved årets udgang kun var 2500 tilbage.<ref>Svend Ranvig:DDS's historie 1909-1973 s. 44</ref>. Nogle steder gik hele [[division]]er over til Dansk Spejderforbund, mens splittelsen andre steder var mere udtalt. Der var eksempler på at selv troppe var indbyrdes uenige og splittedes i to, en til hvert korps.
Der har givetvis også været forskellige holdninger til korpsets linje, men det var spejderchefen, der var den største årsag til bruddet i korpset. Ved korpsrådsmødet [[17. april]] 1922 brød uenighederne ud i lys lue, og efter mødet spaltedes DDS i to, idet omkring halvdelen ag troppene meldte sig ud af korpset og dannede Dansk Spejderforbund med [[Helge Bennike]] som spejderchef. I januar 1922 talte DDS 5667 medlemmer, mens der ved årets udgang kun var 2500 tilbage.<ref>Svend Ranvig:DDS's historie 1909-1973 s. 44</ref> og på dette tidspunkt havde DSF ca 2900 spejdere<ref>Pjece fra Dansk Spejderforbund 1923</ref>. Nogle steder gik hele [[division]]er over til Dansk Spejderforbund, mens splittelsen andre steder var mere udtalt. Der var eksempler på at selv troppe var indbyrdes uenige og splittedes i to, en til hvert korps.


De to korps fortsatte så godt de nu kunne. Dansk Spejderforbund skulle finde sine egne ben og nåede i [[1923]] at afholde sommerlejr på [[Trellenæs]] og et svømmestævne. I DDS holdt man i oktober det første førerkursus efter [[Gilwell Park|Gilwell-mønsteret]], og Cay Lembcke begyndte at flirte med arbejderbevægelsen ved at holde et førerkursus for [[DUI]]-førere i november. I 1923 holdt man korpslejr i Rold Skov med 300 deltagere, og holdt det første ulvegilwell. [[Ove Holm]], der dengang sad i forretningsudvalget, gjorde hvad han kunne for at holde sammen på korpset og i øvrigt forsvare Cay Lembcke, der blev stærkt angrebet i pressen. Da Lembcke i efteråret 1923 nu forsøgte at blande spejderarbejde og politik ved - imod aftaler - at opstille  et særligt politisk program for de ældre spejdere i korpsets lederblad, knækkede filmen. Ove Holm og [[Jens Hvass]] tog en snekold dag i starten af november hjem til Lembcke på Amager Boulevard, og fik ham overbevist om at han måtte træde tilbage som spejderchef og bestyrelsesmedlem. De skulle nok overtage ledelsen af korpset og iøvrigt klare [[2. verdensjamboree|jamboreen]]. Ved bestyrelsesmødet 11. november gik Lembcke officielt af (sammen med frk. Ida Christensen, der ledede korpskontoret, og Professor Lindhard), og dette gav mulighed for at de to korps igen kunne mødes, og en endelig genforening skete [[9. marts]] [[1924]] med ''Spejderfreden''. 1. juni talte det nysammenlagte korps 4505 medlemmer.
De to korps fortsatte så godt de nu kunne. Dansk Spejderforbund skulle finde sine egne ben og nåede i [[1923]] at afholde sommerlejr på [[Trellenæs]] og et svømmestævne. I DDS holdt man i oktober det første førerkursus efter [[Gilwell Park|Gilwell-mønsteret]], og Cay Lembcke begyndte at flirte med arbejderbevægelsen ved at holde et førerkursus for [[DUI]]-førere i november. I 1923 holdt man korpslejr i Rold Skov med 300 deltagere, og holdt det første ulvegilwell. [[Ove Holm]], der dengang sad i forretningsudvalget, gjorde hvad han kunne for at holde sammen på korpset og i øvrigt forsvare Cay Lembcke, der blev stærkt angrebet i pressen. Da Lembcke i efteråret 1923 nu forsøgte at blande spejderarbejde og politik ved - imod aftaler - at opstille  et særligt politisk program for de ældre spejdere i korpsets lederblad, knækkede filmen. Ove Holm og [[Jens Hvass]] tog en snekold dag i starten af november hjem til Lembcke på Amager Boulevard, og fik ham overbevist om at han måtte træde tilbage som spejderchef og bestyrelsesmedlem. De skulle nok overtage ledelsen af korpset og iøvrigt klare [[2. verdensjamboree|jamboreen]]. Ved bestyrelsesmødet 11. november gik Lembcke officielt af (sammen med frk. Ida Christensen, der ledede korpskontoret, og Professor Lindhard), og dette gav mulighed for at de to korps igen kunne mødes, og en endelig genforening skete [[9. marts]] [[1924]] med ''Spejderfreden''. 1. juni talte det nysammenlagte korps 4505 medlemmer.

Nuværende version fra 25. mar. 2020, 21:12

Spejderstriden var en intern uoverensstemmelse i 1922 i Det Danske Spejderkorps, der førte til en deling af korpset i to organisationer - Det Danske Spejderkorps og Dansk Spejderforbund.

En af grundene til splittelsen var spejderchefen Cay Lembcke, der nok i de flestes øjne var for egenrådig. Han havde bl.a. i 1915 ved korpsrådsmødet foreslået at bestyrelsen afskaffedes så korpsrådet var øverste myndighed og spejderchefen nærmest enevældig. Forslaget forkastedes i øvrigt[1].

Der har givetvis også været forskellige holdninger til korpsets linje, men det var spejderchefen, der var den største årsag til bruddet i korpset. Ved korpsrådsmødet 17. april 1922 brød uenighederne ud i lys lue, og efter mødet spaltedes DDS i to, idet omkring halvdelen ag troppene meldte sig ud af korpset og dannede Dansk Spejderforbund med Helge Bennike som spejderchef. I januar 1922 talte DDS 5667 medlemmer, mens der ved årets udgang kun var 2500 tilbage.[2] og på dette tidspunkt havde DSF ca 2900 spejdere[3]. Nogle steder gik hele divisioner over til Dansk Spejderforbund, mens splittelsen andre steder var mere udtalt. Der var eksempler på at selv troppe var indbyrdes uenige og splittedes i to, en til hvert korps.

De to korps fortsatte så godt de nu kunne. Dansk Spejderforbund skulle finde sine egne ben og nåede i 1923 at afholde sommerlejr på Trellenæs og et svømmestævne. I DDS holdt man i oktober det første førerkursus efter Gilwell-mønsteret, og Cay Lembcke begyndte at flirte med arbejderbevægelsen ved at holde et førerkursus for DUI-førere i november. I 1923 holdt man korpslejr i Rold Skov med 300 deltagere, og holdt det første ulvegilwell. Ove Holm, der dengang sad i forretningsudvalget, gjorde hvad han kunne for at holde sammen på korpset og i øvrigt forsvare Cay Lembcke, der blev stærkt angrebet i pressen. Da Lembcke i efteråret 1923 nu forsøgte at blande spejderarbejde og politik ved - imod aftaler - at opstille et særligt politisk program for de ældre spejdere i korpsets lederblad, knækkede filmen. Ove Holm og Jens Hvass tog en snekold dag i starten af november hjem til Lembcke på Amager Boulevard, og fik ham overbevist om at han måtte træde tilbage som spejderchef og bestyrelsesmedlem. De skulle nok overtage ledelsen af korpset og iøvrigt klare jamboreen. Ved bestyrelsesmødet 11. november gik Lembcke officielt af (sammen med frk. Ida Christensen, der ledede korpskontoret, og Professor Lindhard), og dette gav mulighed for at de to korps igen kunne mødes, og en endelig genforening skete 9. marts 1924 med Spejderfreden. 1. juni talte det nysammenlagte korps 4505 medlemmer.

Kilder og eksterne henvisninger

  1. http://projekter.aau.dk/projekter/files/6140083/Cay%20Lembcke,%20spejdersport%20og%20fascisme%201910-1923.pdf
  2. Svend Ranvig:DDS's historie 1909-1973 s. 44
  3. Pjece fra Dansk Spejderforbund 1923