Stokkebjerglejren: Forskelle mellem versioner
Jørgen (diskussion | bidrag) (kilderet) |
Jørgen (diskussion | bidrag) m (nu med | og afluttedes >afsluttedes , selvom det nok er en generel holdning at folk bør afluttes - ellers er der lutter overalt....lutter lutter....) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[File:Stokkebjerglejren1.jpg|thumb|right|Stokkebjerglejren]] | [[File:Stokkebjerglejren1.jpg|thumb|right|Stokkebjerglejren]] | ||
'''Stokkebjerglejren''' afholdtes af [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)]] [[17. juli|17.]] - [[30. juli]] [[1911]] ved Nykøbing Sjælland. Nogle steder kaldes den for [[korpslejr]], men det var den første instruktionslejr for patruljeførere, idet korpset kun var lidt over et halvt år gammelt og mestendels bestod af grupperinger af interesserede drenge, der som nok eneste grundlag havde læst (eller kigget i) [[Baden-Powell]]s spejderbog ''[[Scouting for Boys]]''- enten på engelsk eller i den første danske (mangelfulde) oversættelse. Der var derfor hårdt brug for en patruljeføreruddannelse. | '''Stokkebjerglejren''' afholdtes af [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]] [[17. juli|17.]] - [[30. juli]] [[1911]] ved Nykøbing Sjælland. Nogle steder kaldes den for [[korpslejr]], men det var den første instruktionslejr for patruljeførere, idet korpset kun var lidt over et halvt år gammelt og mestendels bestod af grupperinger af interesserede drenge, der som nok eneste grundlag havde læst (eller kigget i) [[Baden-Powell]]s spejderbog ''[[Scouting for Boys]]''- enten på engelsk eller i den første danske (mangelfulde) oversættelse. Der var derfor hårdt brug for en patruljeføreruddannelse. | ||
Lejren var ledet af [[Cay Lembcke]]. 45 patruljeførere deltog - og 5 norske spejdere. | Lejren var ledet af [[Cay Lembcke]]. 45 patruljeførere deltog - og 5 norske spejdere. | ||
Om lejren skriver Carl Syrach Larsen<ref>''Det Danske Spejderkorps 1910-1935'', redigeret af Fritz Lerche</ref> fra 2. Frederiksberg trop at han fik plads på lejren (14 dage for 5 kr) da hans patruljefører blev forhindret. Rejseinformationerne var blevet sendt til hans tropsfører, der var på ferie, så han måtte opsøge Cay Lembcke på husarkasernen for at få besked om afrejsetidspunktet. Lejrdeltagerne blev opdelt i 3 troppe á 2 patruljer, og tjansen som patruljefører gik på omgang - hver mand sin dag, så de nåede hver at lede patruljen 2 dage på lejren. Hver morgen stod den på vandgang, og der var inspektion af både rengjorte telte og spejdere efter morgenmaden. Han skriver endvidere at træningen mest gik på patruljearbejde i alt fra lejrslagning, båltænding, madlavning, tømmerflådebygning og andre spejderfærdigheder. På en woodcraft-tur var de så heldige at træffe den lokale skovrider, der hjertens gerne fortalte løs om dyrespor, at finde nord og meget mere. Mon ikke dette 'tilfældige møde' var med i planen? Ved en snigeøvelse skulle alle drengene komme hurtigst og uset hen til skovridergården, hvor de alle blev inviteret ind på et lille traktement. Senere på natten blev de purret og skulle hjælpe skovrideren med at fange en krybskytte - en jagt, der | Om lejren skriver Carl Syrach Larsen<ref>''Det Danske Spejderkorps 1910-1935'', redigeret af Fritz Lerche</ref> fra 2. Frederiksberg trop at han fik plads på lejren (14 dage for 5 kr) da hans patruljefører blev forhindret. Rejseinformationerne var blevet sendt til hans tropsfører, der var på ferie, så han måtte opsøge Cay Lembcke på husarkasernen for at få besked om afrejsetidspunktet. Lejrdeltagerne blev opdelt i 3 troppe á 2 patruljer, og tjansen som patruljefører gik på omgang - hver mand sin dag, så de nåede hver at lede patruljen 2 dage på lejren. Hver morgen stod den på vandgang, og der var inspektion af både rengjorte telte og spejdere efter morgenmaden. Han skriver endvidere at træningen mest gik på patruljearbejde i alt fra lejrslagning, båltænding, madlavning, tømmerflådebygning og andre spejderfærdigheder. På en woodcraft-tur var de så heldige at træffe den lokale skovrider, der hjertens gerne fortalte løs om dyrespor, at finde nord og meget mere. Mon ikke dette 'tilfældige møde' var med i planen? Ved en snigeøvelse skulle alle drengene komme hurtigst og uset hen til skovridergården, hvor de alle blev inviteret ind på et lille traktement. Senere på natten blev de purret og skulle hjælpe skovrideren med at fange en krybskytte - en jagt, der afsluttedes i lejren med bål og sang. | ||
Iøvrigt var Carl Syrach Larsen deltager i de internationale topmøder i London i 1921 og København i 1924. Senere i livet blev han en forstbotanisk notabilitet og både ridder og kommandør af Dannebrog <ref>https://da.wikipedia.org/wiki/Carl_Syrach-Larsen</ref>. | Iøvrigt var Carl Syrach Larsen deltager i de internationale topmøder i London i [[1921]] og København i [[1924]]. Senere i livet blev han en forstbotanisk notabilitet og både ridder og kommandør af Dannebrog <ref>https://da.wikipedia.org/wiki/Carl_Syrach-Larsen</ref>. | ||
== Kilder og eksterne henvisninger == | == Kilder og eksterne henvisninger == | ||
Versionen fra 27. sep. 2014, 23:28
Stokkebjerglejren afholdtes af Det Danske Spejderkorps 17. - 30. juli 1911 ved Nykøbing Sjælland. Nogle steder kaldes den for korpslejr, men det var den første instruktionslejr for patruljeførere, idet korpset kun var lidt over et halvt år gammelt og mestendels bestod af grupperinger af interesserede drenge, der som nok eneste grundlag havde læst (eller kigget i) Baden-Powells spejderbog Scouting for Boys- enten på engelsk eller i den første danske (mangelfulde) oversættelse. Der var derfor hårdt brug for en patruljeføreruddannelse.
Lejren var ledet af Cay Lembcke. 45 patruljeførere deltog - og 5 norske spejdere.
Om lejren skriver Carl Syrach Larsen[1] fra 2. Frederiksberg trop at han fik plads på lejren (14 dage for 5 kr) da hans patruljefører blev forhindret. Rejseinformationerne var blevet sendt til hans tropsfører, der var på ferie, så han måtte opsøge Cay Lembcke på husarkasernen for at få besked om afrejsetidspunktet. Lejrdeltagerne blev opdelt i 3 troppe á 2 patruljer, og tjansen som patruljefører gik på omgang - hver mand sin dag, så de nåede hver at lede patruljen 2 dage på lejren. Hver morgen stod den på vandgang, og der var inspektion af både rengjorte telte og spejdere efter morgenmaden. Han skriver endvidere at træningen mest gik på patruljearbejde i alt fra lejrslagning, båltænding, madlavning, tømmerflådebygning og andre spejderfærdigheder. På en woodcraft-tur var de så heldige at træffe den lokale skovrider, der hjertens gerne fortalte løs om dyrespor, at finde nord og meget mere. Mon ikke dette 'tilfældige møde' var med i planen? Ved en snigeøvelse skulle alle drengene komme hurtigst og uset hen til skovridergården, hvor de alle blev inviteret ind på et lille traktement. Senere på natten blev de purret og skulle hjælpe skovrideren med at fange en krybskytte - en jagt, der afsluttedes i lejren med bål og sang.
Iøvrigt var Carl Syrach Larsen deltager i de internationale topmøder i London i 1921 og København i 1924. Senere i livet blev han en forstbotanisk notabilitet og både ridder og kommandør af Dannebrog [2].
Kilder og eksterne henvisninger
- Det Danske Spejderkorps 1910-1935, redigeret af Fritz Lerche
- Norske speidere på instruksjonsleir i Danmark 1911 - fra Norsk Speidermuseum
- ↑ Det Danske Spejderkorps 1910-1935, redigeret af Fritz Lerche
- ↑ https://da.wikipedia.org/wiki/Carl_Syrach-Larsen