23.036
redigeringer
Talje (gearing): Forskelle mellem versioner
Fra SpejderWiki
→Andre taljeeksempler: tror godt man kan forestille sig en sko med snørebånd
Bot egel (diskussion | bidrag) m (r2.7.5) (Robot fjerner: ar, cs, de, en, eo, fr, it, pt, sv, uk og ændrer: fi) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Andre taljeeksempler: tror godt man kan forestille sig en sko med snørebånd) |
||
| (4 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Tackle principle.png|thumb|150px|Princippet i en simpel talje (klapløber).]] | |||
En '''talje''' er en mekanisk indretning, som kan forøge eller formindske en fysisk kraft. "Prisen" for at få forøget kraften på denne måde, er, at der skal trækkes over en længere strækning, end hvis man udøvede trækket direkte, dvs. uden brug af en talje. Mere generelt kan taljer lave et helt antal op- eller nedgearinger. | |||
En '''talje''' er en mekanisk indretning, som kan forøge eller formindske en | |||
I teorien her regnes der ikke med vægten af tovet og blokkene samt friktionen i disse. | I teorien her regnes der ikke med vægten af tovet og blokkene samt friktionen i disse. | ||
== Teori == | == Teori == | ||
På billedet til højre ses en talje, der bruges til at løfte et lod en vis strækning ''s'': Dette i sig selv kræver en vis kraft ''F'', der modsvarer tyngdekraften på loddet. Taljen har et hjul (kaldes en skive), så det [[tov]], der løber igennem den, kan rulle frit og (ideelt set) uden mekanisk modstand igennem den. Derved fordeles vægten af loddet (og taljen selv) ligeligt på den bjælke, som tovet er bundet fast i i den ene ende og den krog, der løfter opad i tovets anden ende. Resultatet er, at krogen kun skal trække tovets frie ende opad med halvdelen af den samlede tyngdekraft.<br /> | |||
På | Som det ses, er konsekvensen at den frie ende af tovet skal trækkes en dobbelt så lang strækning opad (2·''s''), som loddet bliver løftet. Så arbejdet er det samme; enten at løfte f. eks. 50 kg en meter eller 25 kg 2 meter. | ||
Som det ses, er konsekvensen | |||
I princippet kunne man bruge endnu en talje til at løfte tovets frie ende opad, og derved skal der kun en fjerdedel af den oprindelige kraft til at løfte loddet. Til dette formål benytter man i praksis et system med en mere avanceret talje, hvor der sidder to eller flere hjul i modsætning til det ene hjul i den viste talje, og hvor tovet løber igennem flere gange. | I princippet kunne man bruge endnu en talje til at løfte tovets frie ende opad, og derved skal der kun en fjerdedel af den oprindelige kraft til at løfte loddet. Til dette formål benytter man i praksis et system med en mere avanceret talje, hvor der sidder to eller flere hjul i modsætning til det ene hjul i den viste talje, og hvor tovet løber igennem flere gange. | ||
| Linje 30: | Linje 25: | ||
=== Tre-slået talje (Nr. 3) === | === Tre-slået talje (Nr. 3) === | ||
Her har den faste blok to skiver. Den store skive i den faste blok laver igen kun omledning af trækket, den lille skive (i praksis vil de oftest have samme størrelse) giver 3 ganges forstærkning sammen med den løse blok. | Her har den faste blok to skiver. Den store skive i den faste blok laver igen kun omledning af trækket, den lille skive (i praksis vil de oftest have samme størrelse og sidde ved siden af hinanden) giver 3 ganges forstærkning sammen med den løse blok. | ||
En nem måde at finde forstærkningen på, er ved at tælle rebene mellem skiverne – her er der tre reb, så det giver tre gange. | En nem måde at finde forstærkningen på, er ved at tælle rebene mellem skiverne – her er der tre reb, så det giver tre gange. | ||
| Linje 47: | Linje 42: | ||
En talje med ''n'' skiver kaldes en ''n''-skåret talje. | En talje med ''n'' skiver kaldes en ''n''-skåret talje. | ||
Friktionen i en talje regnes generelt til 5% af byrdens vægt pr. blokskive. For vores treskårne talje ovenfor, føles det som om byrden øges med 3 x 5% ( | Friktionen i en talje regnes generelt til 5% af byrdens vægt pr. blokskive. For vores treskårne talje ovenfor, føles det som om byrden øges med 3 x 5% (=0,15 gange byrden). Den nødvendige kraft Fz i løberen til at løfte byrden Fl bliver da:<br /> | ||
Fz=(Fl+0,15*Fl)/3 | |||
En mere generel formel, der kan bruges på alle taljer bliver:<br /> | En mere generel formel, der kan bruges på alle taljer bliver:<br /> | ||
Fz=(Fl+n*0,05*Fl)/n | |||
== At skære en talje == | == At skære en talje == | ||
(At trække tovet den rigtige vej igennem blokkene.) | (At trække tovet den rigtige vej igennem blokkene.) | ||
I de ovenfor viste blokke (Violinblokke) giver det sig selv, men med almindelige blokke kan der nemt opstå lidt forvirring. | I de ovenfor viste blokke (Violinblokke) giver det sig selv, men med almindelige blokke kan der nemt opstå lidt forvirring. | ||
Start med at lægge begge blokkene på | Start med at lægge begge blokkene på jorden/gulvet/dørken, så skiverne ligger vandret. Løberen tages i højre hånd, og skæres fra højre gennem det øverste skivgat i den øverste blok. Herefter fra venstre gennem øverste skivgat på nederste blok. Og så kører man bare videre med næste 'lag' i blokkene, indtil der ikke er flere. | ||
Når taljen er skåret fuld, sættes [[tamp]]en fast i | Når taljen er skåret fuld, sættes [[tamp]]en fast i hundsvotten (øjet på den 'sidste blok) med et [[flagknob]]. | ||
== Andre taljeeksempler == | == Andre taljeeksempler == | ||
Et simpelt hverdagseksempel på en (ineffektiv) talje, er det samlede system af snørebånd anvendt på en sko. Når man strammer snørebåndet, vil vejlængden blive taget fra afstandene mellem snørebåndsøjerne, hvor det er muligt. Typisk vil den meste afstand tages fra området nærmest skinnebenet. | |||
Et simpelt hverdagseksempel på en (ineffektiv) talje, er det samlede | |||
== Eksterne henvisninger == | == Eksterne henvisninger == | ||
* Leif Rosendahl: ''Sømandskab og signalering for Yachtskippere'' (Direktoratet for søfartsuddannelsen 1981) | * Leif Rosendahl: ''Sømandskab og signalering for Yachtskippere'' (Direktoratet for søfartsuddannelsen 1981) | ||
* Jens Kusk Jensen: ''Haandbog i Praktisk Sømandsskab'' (genoptryk af 4. udg. 1924, Høst og Søns forlag 1995) | * Jens Kusk Jensen: ''Haandbog i Praktisk Sømandsskab'' (genoptryk af 4. udg. 1924, Høst og Søns forlag 1995) | ||
[[Kategori:Rebarbejde]] | [[Kategori:Rebarbejde]] | ||
[[fi:Väkipyörä]] | [[fi:Väkipyörä]] | ||
[[nl:Katrol]] | [[nl:Katrol]] | ||
