Tamburkorps

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

Et tamburkorps eller tambourkorps er et orkester, der har en grundbesætning bestående af marchtrommer, stortromme og fløjter, derudover spilles undertiden også tenortromme og lyre eller klokkespil. Foran korpset går en tambourmajor og dirigerer med tambourstaven. Tambourmajoren dirigerer musikken og styrer tamburkorpset på samme tid.

Tamburkorps er for en stor del organiseret i uniformerede ungdomskorps, eller under landsgarderforeningen som er en forening for danske bygarder.[1] I dag er de fleste tamburkorps en del af Det Danske Spejderkorps eller FDF. Der findes omkring 20 tamburkorps i Danmark tilknyttet disse korps. Det nok mest kendte tambourkorps i Danmark er tamburkorpset ved Tivoligarden. Livgardens Tambourkorps består af konstabler og værnepligtige, henholdsvis fløjter og marchtrommer.

Tamburkorps under DDS

Nedlagte tamburkorps eller uden korpstilknytning i dag

Tamburkorps under DDP pr 1968

  • Randers
  • Viborg
  • Nørresundby
  • Aalborg
  • Nykøbing F
  • Kolding
  • Fredericia
  • Vojens
  • Gram
  • Tønder
  • Haderslev
  • Struer
  • Jyderup
  • Hundested
  • Frederiksberg
  • Gladsaxe
  • Odense
  • Silkeborg
  • Holbæk
  • Sakskøbing
  • Slagelse
  • Hørsholm
  • Århus
  • Godthåb division
  • Haslev
  • Hundested (Blæseorkester)
  • Århus (Blæseorkester)[7]

Tamburkorps under FDF

Tamburkorps under KFUM-Spejderne

Tamburkorps under de grønne pigespejdere

Historie

Tambourer blev benyttet meget under Trediveårskrigen i begyndelsen af 1600-tallet, men er kendt mindst 100 år tidligere i renæssancen. Det var tambourerne, der omsatte officerernes mundtlige ordrer til auditive musiksignaler, som soldaterne på lang afstand kunne parere ordre til. I kamptummelen kunne mundtlige ordrer næsten ikke høres, i alt fald ikke på lang afstand, så derfor benyttede man igennem mange århundreder tamburer til at spille ordrene. En tambur kunne i gamle dage tegne kontrakt i 10, 20 eller 30 år, som man i dag vil kalde for en konstabel. Kongen kunne udleje sine regimenter, hvis han ville, for at tjene penge. Tamburen måtte rejse med sit regiment rundt i Europa, hvis der var brug for det, og havde han familie, så rejste de faktisk med allerbagest i geledderne.

Referencer