Tidslinje for DDS og DDP: Forskelle mellem versioner
Jørgen (diskussion | bidrag) (en start, der er vist kage nu....) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (Spejdernes Magasin nr 1 1926 fortæller om korpsmærket) |
||
(61 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]] (DDS) og [[Det Danske Pigespejderkorps]] (DDP) blev sammenlagt 1/1 1973 til [[Det Danske Spejderkorps]] (DDS). Her er nogle highlights fra tiden fra den danske [[spejderbevægelsen i Danmark|spejderbevægelses]] stiftelse i 1909 til sammenlægningen. | |||
Oprindeligt blev listen skrevet direkte af fra en oversigt, der blev lavet i forbindelse med sammenlægningen. Der er mange flere enkeltheder i artiklerne om de respektive korps. I øvrigt er den udgivne liste belemret med nogle faktuelle fejl. Disse bliver rettet løbende når de opdages. | |||
{| border="1" cellpadding="5" cellspacing="0" | |||
|Årstal | |||
|'''Pigespejderne''' | |||
|'''Drengespejderne''' | |||
|- | |||
| [[1909]] | |||
| | |||
|Dr. phil. [[Oscar Hansen]] holddt foredraget ''Scouting'' på gl. Hellerup Gymnasium.<ref>[http://www.esbjerg-spejdermuseum.dk/joomla/index.php?option=com_content&view=article&id=11&Itemid=11 Esbjerg Spejdermuseum].</ref> | |||
Den første [[patrulje]] dannedes - [[Ove Holm]] er [[Patruljefører]]. Arbejdet blev hjulpet igang af Rektor [[Hans Hartvig-Møller]] og premierløjtnant [[Cay Lembcke]]. | |||
|- | |||
| [[1910]] | |||
|Den første pigepatrulje dannedes (i en drengetrop).<ref name=historie>[http://spejderne.dk/om_os/ Om os - spejderne.dk]</ref> | |||
|[[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]] stiftedes [[16. december]]. | |||
Den første håndbog for spejdere udkom i form af en oversættelse af ''[[Scouting for Boys]]'' ved Lembcke: [[Patrouilleøvelser for Drenge]]. | |||
|- | |||
| [[1911]] | |||
|Den første pigespejdertrop dannes. | |||
|Opvisning for [[Robert Baden-Powell|B-P]] på Eremitagesletten. | |||
Bladet ''[[Spejderen (blad 1911)|Spejderen]]'' udkom. | |||
|- | |||
| [[1912]] | |||
|Pigerne fik ny uniform: Hvid sweater, blå nederdel og grønt tørklæde. | |||
|De første [[søspejder]]e kom til.<ref name=historie/> | |||
Spejdere i KFUM-regi indlemmedes i DDS som en selvstændig [[Divisioner under Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|division]]. | |||
|- | |||
| [[1913]] | |||
|Ændring af uniformen - der indførtes [[khaki]] bluse. | |||
|Lejr på [[Kalølejren|Kalø]] med 634 deltagere.<ref name=historie/><ref>[http://www.spejdermuseet.dk/index.php/korpset/korpset Spejdermuseet Holmen] om korpsets historie.</ref> | |||
|- | |||
| [[1914]] | |||
|Grevinde [[Agnete Brockenhuus-Schack]] blev første [[spejderchef]].<ref>[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/312/origin/170/ Dansk Kvindebiografisk Leksikon] om Agnete Brockenhuus-Schack.</ref> | |||
|DDS deltog i den baltiske udstilling i Malmø. | |||
|- | |||
| [[1915]] | |||
|[[Division]]er oprettedes. | |||
Der indførtes rødt tørklæde samt blå hat og bluse. | |||
|Korpset inddeltes i divisioner. | |||
[[Korpskontor]]et i København åbnede. | |||
|- | |||
| [[1916]] | |||
|Den første [[korpslejr]] afholdtes i Barritskov.<ref name=ronne>[http://ronnespejder.dk/100aar/danskspejderhistorie.php Rønnespejdernes tidlinje for spejdernes 100-års jubilæum].</ref> | |||
''[[Vejledning i Spejderliv]]'' udkom. | |||
|''[[Spejdernes Magasin (blad)|Spejdernes Magasin]]'' udkom. | |||
[[KFUM-Spejderne i Danmark|KFUM-spejderne]] dannede eget [[Spejderkorps|korps]]. | |||
|- | |||
|[[1917]] | |||
| | |||
| | |||
|- | |||
| [[1918]] | |||
|Korpset struktureredes med blandt andet bestyrelse. | |||
Bladet ''[[Pigespejderne (blad)|Pigespejderne]]'' udkom. | |||
|Den første flok med [[ulveunge]]r oprettedes. | |||
|- | |||
| [[1919]] | |||
|[[De grønne pigespejdere|KFUK-spejderne]] dannede eget korps. | |||
|Der afholdtes lejr på [[Hindsgavllejren|Hindsgavl]] med 1.700 lejrdeltagere.<ref name=ronne/><br />[[Dansk Spejderkorps Sydslesvig|Dansk Spejderkorps Flensborg]] oprettedes. | |||
|- | |||
| [[1920]] | |||
* | |Der afholdtes [[korpslejr]] ved Christiansminde. | ||
'Willer' ([[Johanne Marie Pedersen]]) blev spejderchef. | |||
Korpset havde 1100 medlemmer. | |||
|[[1. verdensjamboree]] i [[Kensington Olympia|London]], hvor korpset vandt pokalen for tovtrækning.<br /> | |||
|- | |||
| [[1921]] | |||
|[[Korpsråd]]et oprettedes. | |||
[[Lucie Marie Reventlow]] blev bestyrelsesformand, og hermed skabes<br /> | |||
forbindelsen til hendes gods [[Brahetrolleborg]] og [[Korinth]]. <br /> | |||
[[Dansk Spejderkorps Sydslesvig|Flensborg Pigespejdertrop]] oprettedes. Kongepokalen skænkedes af Chr. X. | |||
|Korpset rundede 5000 spejdere fordelt på 225 flokke og troppe. | |||
|- | |||
| [[1922]] | |||
|Første korpsturnering på [[Brahetrolleborg]]. | |||
Korpset blev medlem af den internationale pigespejderbevægelse.<br /> | |||
[[Spejderskolen]] oprettedes i Korinth, ledet af [[Elisabeth Flagstad]]. | |||
|Det første Gilwell-kursus afholdtes. | |||
Korpset blev medlem af [[WOSM]] ved oprettelsen<ref>http://oldsite.scout.org/es/scouts_en_el_mundo/paises2/national_scout_organisations/some_statistics</ref>. | |||
Ved korpsrådsmødet [[17. april]] deltes korpset i 2 ([[Spejderstriden]]) grundet uenigheder. | |||
|- | |||
| [[1923]] | |||
|[[Elisabeth Flagstad]] blev spejderchef. <!-- Seniorprogrammet udformes--> | |||
|Det første ulvelederkursus afholdtes.<br /> | |||
Korpslejr i Rold Skov med 300 deltagere.<br /> | |||
[[Dansk Spejderforbund]] afholdt korpslejr på Trællenæs med 1000 deltagere.<br /> | |||
DDS og [[Dansk Spejderforbund]] kunne nærme sig hinanden igen efter [[Cay Lembcke|Lembckes]] afgang. | |||
|- | |||
| [[1924]] | |||
|KFUK-spejderne og DDP dannede [[Pigespejdernes Fællesråd]]. | |||
|DDS og Det Danske Spejderforbund samledes igen i DDS. | |||
[[2. verdensjamboree]] i [[Ermelunden]]. | |||
3. internationale konference i [[WOSM]] i København. | |||
|- | |||
| [[1925]] | |||
|Det internationale blad ''Council Fire'' udkomr. | |||
|DDS-[[korpsmærke]]t i emalje indførtes. I praksis kom det først på uniformerne først i det følgende år. | |||
|- | |||
| [[1926]] | |||
|Nordisk pigespejderstævne på [[Brahetrolleborg]] afholdtes. | |||
|[[Rover]]arbejdet begyndte så småt. | |||
|- | |||
| [[1927]] | |||
|'Depotet' oprettedes. | |||
|Internationalt [[søspejder]]stævne afholdtes ved Kronborg. | |||
|- | |||
| [[1928]] | |||
|Der afholdtes korpslejr på Brahetrolleborg. | |||
[[WAGGGS]] stiftedes. | |||
|Korpslejr ved Gravenshoved med 1600 deltagere. | |||
|- | |||
| [[1929]] | |||
|[[Blåmejse]]arbejdet begyndte - i starten hed de [[rødkælk]]e. | |||
|[[3. verdensjamboree]] i England med 1200 danske deltagere. | |||
|- | |||
| [[1930]] | |||
| | |||
| | |||
|- | |||
| [[1931]] | |||
|[[Spejderlilje|Lilje]]-emblemet udskiftedes med [[trekløver]]en.<br /> | |||
Kitteluniformen indførtes. | |||
|De første spejdertroppe oprettedes i Grønland.<br />Flensborg Pigespejdertrop og Dansk Spejderkorps Flensborg sammenlagdes. Navneændring [[1933]] til [[Dansk Spejderkorps Sydslesvig]] | |||
|- | |||
| [[1932]] | |||
|Korpslejr på Brændegård. Lejrkitlen indførtes. | |||
Korpset var nu på 1362 spejdere. | |||
|B-P skænkede [[Kuduhornet]] til [[Gilwelltroppen]] | |||
[[Bloddonorerne i Danmark|Bloddonorkorpset]] oprettedes. | |||
|- | |||
| [[1933]] | |||
|Grønt tørklæde genindførtes. [[Uniformsforbuddet i 1933|Uniformsforbud]] for medlemmer over 14 år. | |||
|[[4. verdensjamboree]] i Ungarn. | |||
[[Sct. Georgsgilderne]] oprettedes. | |||
|- | |||
| [[1934]] | |||
|Den første [[trekløvertræning]] afholdtes. | |||
|Den første [[landspatruljeturnering]] afholdtes ved Basnæs. | |||
|- | |||
| [[1935]] | |||
|[[Dronning Ingrid]] blev [[protektor|protektrice]]. | |||
Uniformsforbuddet ophævedes. | |||
|25 års jubilæumslejr afholdtes på Ermelunden. | |||
|- | |||
| [[1936]] | |||
|Jubilæumslejr på [[Brahetrolleborg]]. | |||
|Engelske søspejdere gæstede Danmark. | |||
|- | |||
| [[1937]] | |||
|Den første patruljeførertræningslejr afholdtes. | |||
|Den [[5. verdensjamboree]] afholdtes i Holland. | |||
|- | |||
| [[1938]] | |||
|[[Robert Baden-Powell|Lord]] og [[Lady B-P]] hyldedes af de fire spejderkorps.<br/> | |||
[[Elisabeth Flagstad]] dør, og [[Hanna Lund]] overtog posten som [[spejderchef]]. | |||
|Lord og lady B-P gæstede Danmark om bord på [[S/S Orduna.]] | |||
|- | |||
| [[1939]] | |||
|Dronning Ingrid blev formand for Fællesrådet.<br /> | |||
[[Hanna Lund]] blev spejderchef ved valg, og ikke udpegning.<br /> | |||
[[Pax Ting]] afholdtes i [[Ungarn]].<br /> | |||
Lederkurser på Fænø indledtes.<br /> | |||
[[Spejdernes Hjælpekorps]] oprettedes af både DDS, DDP, KFUK- og KFUM-spejderne. | |||
|Frugtindsamling til børnehaver.<br /> | |||
B-P indstilledes og nomineredes til Nobels Fredspris, der ikke uddeltes p.g.a. krigens udbrud.<br /> | |||
[[Spejdernes Hjælpekorps]] oprettedes af både DDS, DDP, KFUK- og KFUM-spejderne. | |||
|- | |||
| [[1940]] | |||
|[[Pigespejderhuset]] i Lundsgade erhvervedes. | |||
| | |||
|- | |||
| [[1941]] | |||
|Ledermøde i Stockholm. | |||
Korpset var vokset til 5600 spejdere. | |||
|[[B-P]] døde [[8. januar]] i Kenya i en alder af 83 år. | |||
|- | |||
| [[1942]] | |||
|[[Pigespejderbogen]] udkom. | |||
Landslotteri afholdtes | |||
|DDS var vokset til 11648 spejdere. | |||
|- | |||
| [[1943]] | |||
| | |||
| | |||
|- | |||
| [[1944]] | |||
|[[Førerbladet (DDP)|Førerbladet]] og [[Blåmejsehåndbogen]] udkom. | |||
|Der afholdtes landslotteri til fordel for [[Spejdernes Hus]]. | |||
|- | |||
| [[1945]] | |||
|Lady B-P besøgte Danmark. | |||
Søspejderarbejdet for piger påbegyndtes. | |||
|Det opgjordes at 24 voksne spejdere fra DDS gav deres liv i [[besættelsen|frihedskampen]]. | |||
|- | |||
| [[1946]] | |||
|Korpslejr på [[Brahetrolleborg]] med 4000 deltagere. | |||
|Korpslejr på Ermelunden. | |||
|- | |||
| [[1947]] | |||
|Fællesrådet arrangerede en stor fest i KB-hallen på grund af Ingrids fødselsdag. | |||
|[[6. verdensjamboree]] i Frankrig. | |||
1. [[jamborette]] i Rold skov. | |||
|- | |||
| [[1948]] | |||
|Korpset fik ny organisation og nye love. | |||
Divisionerne fordeledes i 5 distrikter. | |||
|Den første [[skovmand|landsskovmandsturnering]] afholdtes på [[Hylkedam]]. | |||
|- | |||
| [[1949]] | |||
|Dronning Ingrid skænkede 2 lysestager som vandrepræmie.<br/>''[[Spejderjul]]'', der siden 1926 har været udgivet af KFUM-spejderne blev et 4-korps-projekt. | |||
|Hylkedam overdroges fra Fyns Distrikt til korpset. | |||
|- | |||
| [[1950]] | |||
|[[Kløverspejder|Kløverarbejdet]] (for handicappede spejdere) begyndte. | |||
|''[[Baden-Powells Spejderbog]]'' udkom. | |||
|- | |||
| [[1951]] | |||
| | |||
|Korpslejr ved Grenå. | |||
[[7. verdensjamboree]] i Østrig. | |||
|- | |||
| [[1952]] | |||
|De første pigespejdere opstod i Grønland. | |||
De 4 korps fik fælles [[spejderloven|spejderlov]] og [[spejderløftet|spejderløfte]] | |||
|Landspatruljeturneringen ''[[Kipanda]]''<br /> | |||
De 4 korps fik fælles spejderlov og spejderløfte | |||
|- | |||
| [[1953]] | |||
|Korpsinstruktørerne fik en korpsbil. | |||
|[[Ryekol]] indviedes. | |||
''[[Wacamba]]'' ved Åbenrå - en opfølger for de bedste patruljer fra Kipanda. | |||
|- | |||
| [[1954]] | |||
|Ledertræningscentret ''[[Jægergården]]'' indviedes | |||
|Korpset købte hus på Frydendalsvej 32 i København | |||
|- | |||
| [[1955]] | |||
|[[Paradislejren]] indviedes af Pigespejdernes Fællesråd. | |||
Korpset blev medlem af [[Dansk Ungdoms Fællesråd]]. | |||
|[[8. verdensjamboree]] i Canada. | |||
|- | |||
| [[1956]] | |||
|Korpsturnering på Hylkedam. | |||
Der afholdtes distriktsjamboretter. | |||
|[[Colleruphus]] ved Holte indviedes. | |||
|- | |||
| [[1957]] | |||
|Nordisk blåmejseførerlejr. | |||
100-året for [[B-P]]s fødsel. | |||
|[[9. verdensjamboree]] i England. | |||
B-Ps ''I livets skole'' udkom. | |||
|- | |||
| [[1958]] | |||
|Ny organisation. | |||
|''[[Samspil]]'' udsendtes af spejderkorpsene og [[Sct. Georgsgilderne]] til forældre. | |||
|- | |||
| [[1959]] | |||
|[[Kertelejr]] på Paradislejren. | |||
[[Ellen Arkil]] blev spejderchef | |||
|50-års jubilæumslejr på [[Ahl Hage]] ved Ebeltoft. | |||
[[Thorkild Glad]] blev spejderchef. | |||
|- | |||
| [[1960]] | |||
|7 jubilæumslejre på Fyn med besøg af Dr. Ingrid og Lady B-P. | |||
|''Raske børn hjælper syge børn'' - den første [[spejderhjælpen|spejderhjælpsuge]] lanceredes af alle 4 korps. | |||
|- | |||
| [[1961]] | |||
|Korpset erhvervede [[Tandrup]], [[Hanebakkerne]], [[Troldhøj]] og [[Bavnehøj]]. | |||
|[[Operation Helleristning]]. | |||
|- | |||
| [[1962]] | |||
|Nye love, ny formålsparagraf. | |||
Korpset havde nu nået 20.130 spejdere. | |||
|Søspejderne havde 50-års jubilæum. | |||
|- | |||
| [[1963]] | |||
|18. verdenskonference afholdtes i Nyborg | |||
|[[10. verdensjamboree]] i Grækenland. | |||
Vikingeskibet ''[[Imme Gram]]'' byggedes. | |||
|- | |||
| [[1964]] | |||
|Paralellejre - Udenlandsfart. | |||
Dansk-britisk førerlejr. | |||
|[[Wacamba]] i Rold Skov | |||
|- | |||
| [[1965]] | |||
|Korpsturnering. | |||
[[Prinsesse Benedikte]] blev formand for Fællesrådet. | |||
|Landsskovmandsturnering. | |||
På verdensplan var der nu 10 millioner spejdere i 86 lande. | |||
|- | |||
| [[1966]] | |||
|Den internationale [[blåmejse]]hilsen indførtes | |||
Gården [[Rodbjerggård]] blev købt | |||
|Udvalget [[Reform 66]] blev nedsat, og der kom udmelding om forestående ændringer | |||
|- | |||
| [[1967]] | |||
|[[Spirerne]] blev oprettet | |||
Der udkom nyt arbejdsstof i form af Grønlandsbladet ''[[Majoriak]] | |||
|[[Rover]]ne havde den første [[Katángut]]ekspedition til Grønland | |||
|- | |||
| [[1968]] | |||
|Lejrpladsen [[Brændeå]] købtes på Fyn | |||
[[Bente Øst Hansen]] blev spejderchef | |||
|Der afholdtes [[Landsskovmandsturnering]] | |||
|- | |||
| [[1969]] | |||
|Der var Nordisk Fællesrådsmøde | |||
I Aalborg gennemførtes depotsammenlægning | |||
|Der afholdtes 60 års jubilæumslejr ved [[Ny-Hedeby Spejdercenter|Ny Hedeby]] | |||
[[John Grevy]] blev spejderchef | |||
|- | |||
| [[1970]] | |||
|Der afholdtes korpslejr ved [[Hostrup Sø]] | |||
Betegnelsen ''fører'' ændredes til ''leder''<br/> | |||
''[[Hej Spejder]]'' udkom for første gang<br/> | |||
''[[Pigespejderne (blad)|Pigespejderne]]'' ophørte | |||
|Der afholdtes International Søspejderlejr på Langeland | |||
I København gennemførtes depotsammenlægning<br/> | |||
Den fælles [[Spejderloven|spejderlov]] og [[Spejderløftet|-løfte]] vedtoges<br/> | |||
''[[Spejdernes Magasin (blad)|Spejdernes Magasin]] ophørte | |||
|- | |||
| [[1971]] | |||
|Det fælles blad ''[[Spejd]]'' udkom for DDP, DDS og KFUK-spejderne | |||
Lederhåndbogen udkom<br/> | |||
''Kløverarbejde'' ændredes til ''handicaparbejde''<br/> | |||
''[[Lederbladet]]'' ophørte<br/> | |||
Den fælles lejr ''[[Explorer 71]] afholdtes i Skotland | |||
|Der oprettedes fælles [[korpskontor]] i Lundsgade | |||
Den fælles [[sangbog]] udkom<br/> | |||
Der afholdtes fælles [[D.C.|D.C.-møde]]<br/> | |||
Fælles [[Int. Training the Team]]<br/> | |||
Course, ''Miljø'' udkommer<br/> | |||
Den første internationale lejr i Grønland afholdes | |||
|- | |||
| [[1972]] | |||
|Det fælles lederblad udkom | |||
Fælles lovforslag vedtoges | |||
|Sammenlægningen af DDP og DDS vedtoges i de respektive korpsråd | |||
|- | |||
|[[1973]] | |||
|colspan="3" align="center" | D. 1. januar sammensluttedes [[Det Danske Pigespejderkorps]] og [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]] med i alt 41.000 spejdere til [[Det Danske Spejderkorps]]. | |||
|} | |||
== Kilde == | |||
* "Historien om - ''Det danske spejderkorps/det danske pigespejderkorps''". Folder udgivet af [[Det Danske Spejderkorps|DDS]], ukendt dato. | |||
== Referencer == | |||
{{reflist}} | |||
[[Kategori:Historie]] |
Versionen fra 29. jan. 2019, 10:39
Det Danske Spejderkorps (DDS) og Det Danske Pigespejderkorps (DDP) blev sammenlagt 1/1 1973 til Det Danske Spejderkorps (DDS). Her er nogle highlights fra tiden fra den danske spejderbevægelses stiftelse i 1909 til sammenlægningen.
Oprindeligt blev listen skrevet direkte af fra en oversigt, der blev lavet i forbindelse med sammenlægningen. Der er mange flere enkeltheder i artiklerne om de respektive korps. I øvrigt er den udgivne liste belemret med nogle faktuelle fejl. Disse bliver rettet løbende når de opdages.
Årstal | Pigespejderne | Drengespejderne | |
1909 | Dr. phil. Oscar Hansen holddt foredraget Scouting på gl. Hellerup Gymnasium.[1]
Den første patrulje dannedes - Ove Holm er Patruljefører. Arbejdet blev hjulpet igang af Rektor Hans Hartvig-Møller og premierløjtnant Cay Lembcke. | ||
1910 | Den første pigepatrulje dannedes (i en drengetrop).[2] | Det Danske Spejderkorps stiftedes 16. december.
Den første håndbog for spejdere udkom i form af en oversættelse af Scouting for Boys ved Lembcke: Patrouilleøvelser for Drenge. | |
1911 | Den første pigespejdertrop dannes. | Opvisning for B-P på Eremitagesletten.
Bladet Spejderen udkom. | |
1912 | Pigerne fik ny uniform: Hvid sweater, blå nederdel og grønt tørklæde. | De første søspejdere kom til.[2]
Spejdere i KFUM-regi indlemmedes i DDS som en selvstændig division. | |
1913 | Ændring af uniformen - der indførtes khaki bluse. | Lejr på Kalø med 634 deltagere.[2][3] | |
1914 | Grevinde Agnete Brockenhuus-Schack blev første spejderchef.[4] | DDS deltog i den baltiske udstilling i Malmø. | |
1915 | Divisioner oprettedes.
Der indførtes rødt tørklæde samt blå hat og bluse. |
Korpset inddeltes i divisioner.
Korpskontoret i København åbnede. | |
1916 | Den første korpslejr afholdtes i Barritskov.[5]
Vejledning i Spejderliv udkom. |
Spejdernes Magasin udkom.
KFUM-spejderne dannede eget korps. | |
1917 | |||
1918 | Korpset struktureredes med blandt andet bestyrelse.
Bladet Pigespejderne udkom. |
Den første flok med ulveunger oprettedes. | |
1919 | KFUK-spejderne dannede eget korps. | Der afholdtes lejr på Hindsgavl med 1.700 lejrdeltagere.[5] Dansk Spejderkorps Flensborg oprettedes. | |
1920 | Der afholdtes korpslejr ved Christiansminde.
'Willer' (Johanne Marie Pedersen) blev spejderchef. Korpset havde 1100 medlemmer. |
1. verdensjamboree i London, hvor korpset vandt pokalen for tovtrækning. | |
1921 | Korpsrådet oprettedes.
Lucie Marie Reventlow blev bestyrelsesformand, og hermed skabes |
Korpset rundede 5000 spejdere fordelt på 225 flokke og troppe. | |
1922 | Første korpsturnering på Brahetrolleborg.
Korpset blev medlem af den internationale pigespejderbevægelse. |
Det første Gilwell-kursus afholdtes.
Korpset blev medlem af WOSM ved oprettelsen[6]. Ved korpsrådsmødet 17. april deltes korpset i 2 (Spejderstriden) grundet uenigheder. | |
1923 | Elisabeth Flagstad blev spejderchef. | Det første ulvelederkursus afholdtes. Korpslejr i Rold Skov med 300 deltagere. | |
1924 | KFUK-spejderne og DDP dannede Pigespejdernes Fællesråd. | DDS og Det Danske Spejderforbund samledes igen i DDS.
2. verdensjamboree i Ermelunden. 3. internationale konference i WOSM i København. | |
1925 | Det internationale blad Council Fire udkomr. | DDS-korpsmærket i emalje indførtes. I praksis kom det først på uniformerne først i det følgende år. | |
1926 | Nordisk pigespejderstævne på Brahetrolleborg afholdtes. | Roverarbejdet begyndte så småt. | |
1927 | 'Depotet' oprettedes. | Internationalt søspejderstævne afholdtes ved Kronborg. | |
1928 | Der afholdtes korpslejr på Brahetrolleborg.
WAGGGS stiftedes. |
Korpslejr ved Gravenshoved med 1600 deltagere. | |
1929 | Blåmejsearbejdet begyndte - i starten hed de rødkælke. | 3. verdensjamboree i England med 1200 danske deltagere. | |
1930 | |||
1931 | Lilje-emblemet udskiftedes med trekløveren. Kitteluniformen indførtes. |
De første spejdertroppe oprettedes i Grønland. Flensborg Pigespejdertrop og Dansk Spejderkorps Flensborg sammenlagdes. Navneændring 1933 til Dansk Spejderkorps Sydslesvig | |
1932 | Korpslejr på Brændegård. Lejrkitlen indførtes.
Korpset var nu på 1362 spejdere. |
B-P skænkede Kuduhornet til Gilwelltroppen
Bloddonorkorpset oprettedes. | |
1933 | Grønt tørklæde genindførtes. Uniformsforbud for medlemmer over 14 år. | 4. verdensjamboree i Ungarn.
Sct. Georgsgilderne oprettedes. | |
1934 | Den første trekløvertræning afholdtes. | Den første landspatruljeturnering afholdtes ved Basnæs. | |
1935 | Dronning Ingrid blev protektrice.
Uniformsforbuddet ophævedes. |
25 års jubilæumslejr afholdtes på Ermelunden. | |
1936 | Jubilæumslejr på Brahetrolleborg. | Engelske søspejdere gæstede Danmark. | |
1937 | Den første patruljeførertræningslejr afholdtes. | Den 5. verdensjamboree afholdtes i Holland. | |
1938 | Lord og Lady B-P hyldedes af de fire spejderkorps. Elisabeth Flagstad dør, og Hanna Lund overtog posten som spejderchef. |
Lord og lady B-P gæstede Danmark om bord på S/S Orduna. | |
1939 | Dronning Ingrid blev formand for Fællesrådet. Hanna Lund blev spejderchef ved valg, og ikke udpegning. |
Frugtindsamling til børnehaver. B-P indstilledes og nomineredes til Nobels Fredspris, der ikke uddeltes p.g.a. krigens udbrud. | |
1940 | Pigespejderhuset i Lundsgade erhvervedes. | ||
1941 | Ledermøde i Stockholm.
Korpset var vokset til 5600 spejdere. |
B-P døde 8. januar i Kenya i en alder af 83 år. | |
1942 | Pigespejderbogen udkom.
Landslotteri afholdtes |
DDS var vokset til 11648 spejdere. | |
1943 | |||
1944 | Førerbladet og Blåmejsehåndbogen udkom. | Der afholdtes landslotteri til fordel for Spejdernes Hus. | |
1945 | Lady B-P besøgte Danmark.
Søspejderarbejdet for piger påbegyndtes. |
Det opgjordes at 24 voksne spejdere fra DDS gav deres liv i frihedskampen. | |
1946 | Korpslejr på Brahetrolleborg med 4000 deltagere. | Korpslejr på Ermelunden. | |
1947 | Fællesrådet arrangerede en stor fest i KB-hallen på grund af Ingrids fødselsdag. | 6. verdensjamboree i Frankrig.
1. jamborette i Rold skov. | |
1948 | Korpset fik ny organisation og nye love.
Divisionerne fordeledes i 5 distrikter. |
Den første landsskovmandsturnering afholdtes på Hylkedam. | |
1949 | Dronning Ingrid skænkede 2 lysestager som vandrepræmie. Spejderjul, der siden 1926 har været udgivet af KFUM-spejderne blev et 4-korps-projekt. |
Hylkedam overdroges fra Fyns Distrikt til korpset. | |
1950 | Kløverarbejdet (for handicappede spejdere) begyndte. | Baden-Powells Spejderbog udkom. | |
1951 | Korpslejr ved Grenå.
7. verdensjamboree i Østrig. | ||
1952 | De første pigespejdere opstod i Grønland.
De 4 korps fik fælles spejderlov og spejderløfte |
Landspatruljeturneringen Kipanda De 4 korps fik fælles spejderlov og spejderløfte | |
1953 | Korpsinstruktørerne fik en korpsbil. | Ryekol indviedes.
Wacamba ved Åbenrå - en opfølger for de bedste patruljer fra Kipanda. | |
1954 | Ledertræningscentret Jægergården indviedes | Korpset købte hus på Frydendalsvej 32 i København | |
1955 | Paradislejren indviedes af Pigespejdernes Fællesråd.
Korpset blev medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd. |
8. verdensjamboree i Canada. | |
1956 | Korpsturnering på Hylkedam.
Der afholdtes distriktsjamboretter. |
Colleruphus ved Holte indviedes. | |
1957 | Nordisk blåmejseførerlejr.
100-året for B-Ps fødsel. |
9. verdensjamboree i England.
B-Ps I livets skole udkom. | |
1958 | Ny organisation. | Samspil udsendtes af spejderkorpsene og Sct. Georgsgilderne til forældre. | |
1959 | Kertelejr på Paradislejren.
Ellen Arkil blev spejderchef |
50-års jubilæumslejr på Ahl Hage ved Ebeltoft.
Thorkild Glad blev spejderchef. | |
1960 | 7 jubilæumslejre på Fyn med besøg af Dr. Ingrid og Lady B-P. | Raske børn hjælper syge børn - den første spejderhjælpsuge lanceredes af alle 4 korps. | |
1961 | Korpset erhvervede Tandrup, Hanebakkerne, Troldhøj og Bavnehøj. | Operation Helleristning. | |
1962 | Nye love, ny formålsparagraf.
Korpset havde nu nået 20.130 spejdere. |
Søspejderne havde 50-års jubilæum. | |
1963 | 18. verdenskonference afholdtes i Nyborg | 10. verdensjamboree i Grækenland.
Vikingeskibet Imme Gram byggedes. | |
1964 | Paralellejre - Udenlandsfart.
Dansk-britisk førerlejr. |
Wacamba i Rold Skov | |
1965 | Korpsturnering.
Prinsesse Benedikte blev formand for Fællesrådet. |
Landsskovmandsturnering.
På verdensplan var der nu 10 millioner spejdere i 86 lande. | |
1966 | Den internationale blåmejsehilsen indførtes
Gården Rodbjerggård blev købt |
Udvalget Reform 66 blev nedsat, og der kom udmelding om forestående ændringer | |
1967 | Spirerne blev oprettet
Der udkom nyt arbejdsstof i form af Grønlandsbladet Majoriak |
Roverne havde den første Katángutekspedition til Grønland | |
1968 | Lejrpladsen Brændeå købtes på Fyn
Bente Øst Hansen blev spejderchef |
Der afholdtes Landsskovmandsturnering | |
1969 | Der var Nordisk Fællesrådsmøde
I Aalborg gennemførtes depotsammenlægning |
Der afholdtes 60 års jubilæumslejr ved Ny Hedeby
John Grevy blev spejderchef | |
1970 | Der afholdtes korpslejr ved Hostrup Sø
Betegnelsen fører ændredes til leder |
Der afholdtes International Søspejderlejr på Langeland
I København gennemførtes depotsammenlægning | |
1971 | Det fælles blad Spejd udkom for DDP, DDS og KFUK-spejderne
Lederhåndbogen udkom |
Der oprettedes fælles korpskontor i Lundsgade
Den fælles sangbog udkom | |
1972 | Det fælles lederblad udkom
Fælles lovforslag vedtoges |
Sammenlægningen af DDP og DDS vedtoges i de respektive korpsråd | |
1973 | D. 1. januar sammensluttedes Det Danske Pigespejderkorps og Det Danske Spejderkorps med i alt 41.000 spejdere til Det Danske Spejderkorps. |
Kilde
- "Historien om - Det danske spejderkorps/det danske pigespejderkorps". Folder udgivet af DDS, ukendt dato.
Referencer
- ↑ Esbjerg Spejdermuseum.
- ↑ 2,0 2,1 2,2 Om os - spejderne.dk
- ↑ Spejdermuseet Holmen om korpsets historie.
- ↑ Dansk Kvindebiografisk Leksikon om Agnete Brockenhuus-Schack.
- ↑ 5,0 5,1 Rønnespejdernes tidlinje for spejdernes 100-års jubilæum.
- ↑ http://oldsite.scout.org/es/scouts_en_el_mundo/paises2/national_scout_organisations/some_statistics