Tidslinje for DDS og DDP: Forskelle mellem versioner
Jørgen (diskussion | bidrag) (alle andre kilder mener at Spejderjul blev firekorpsligt i 1949. Også Spejderjul selv!) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (Flyttet grevinden fra 1914-1916, selv om kilden siger andet.) |
||
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]] (DDS) og [[Det Danske Pigespejderkorps]] (DDP) blev sammenlagt 1/1 1973 til [[Det Danske Spejderkorps]] (DDS). Her er nogle highlights fra tiden fra den danske [[spejderbevægelsen i Danmark|spejderbevægelses]] stiftelse i 1909 til sammenlægningen. | [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]] (DDS) og [[Det Danske Pigespejderkorps]] (DDP) blev sammenlagt 1/1 1973 til [[Det Danske Spejderkorps]] (DDS). Her er nogle highlights fra tiden fra den danske [[spejderbevægelsen i Danmark|spejderbevægelses]] stiftelse i 1909 til sammenlægningen. | ||
Oprindeligt blev listen skrevet direkte af fra en oversigt, der blev lavet i forbindelse med sammenlægningen. Der er mange flere enkeltheder i artiklerne om de respektive korps. I øvrigt er den udgivne liste belemret med nogle faktuelle fejl. Disse bliver rettet løbende når de opdages. | |||
{| border="1" cellpadding="5" cellspacing="0" | {| border="1" cellpadding="5" cellspacing="0" | ||
Linje 32: | Linje 34: | ||
|- | |- | ||
| [[1914]] | | [[1914]] | ||
| | | | ||
|DDS deltog i den baltiske udstilling i Malmø. | |DDS deltog i den baltiske udstilling i Malmø. | ||
|- | |- | ||
Linje 43: | Linje 45: | ||
| [[1916]] | | [[1916]] | ||
|Den første [[korpslejr]] afholdtes i Barritskov.<ref name=ronne>[http://ronnespejder.dk/100aar/danskspejderhistorie.php Rønnespejdernes tidlinje for spejdernes 100-års jubilæum].</ref> | |Den første [[korpslejr]] afholdtes i Barritskov.<ref name=ronne>[http://ronnespejder.dk/100aar/danskspejderhistorie.php Rønnespejdernes tidlinje for spejdernes 100-års jubilæum].</ref> | ||
''[[Vejledning i Spejderliv]]'' udkom. | ''[[Vejledning i Spejderliv]]'' udkom.<br/> Grevinde [[Agnete Brockenhuus-Schack]] blev første [[spejderchef]].<ref>[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/312/origin/170/ Dansk Kvindebiografisk Leksikon] om Agnete Brockenhuus-Schack.</ref> | ||
|''[[Spejdernes Magasin (blad)|Spejdernes Magasin]]'' udkom. | |''[[Spejdernes Magasin (blad)|Spejdernes Magasin]]'' udkom. | ||
[[KFUM-Spejderne i Danmark|KFUM-spejderne]] dannede eget [[Spejderkorps|korps]]. | [[KFUM-Spejderne i Danmark|KFUM-spejderne]] dannede eget [[Spejderkorps|korps]]. | ||
Linje 97: | Linje 99: | ||
| [[1925]] | | [[1925]] | ||
|Det internationale blad ''Council Fire'' udkomr. | |Det internationale blad ''Council Fire'' udkomr. | ||
|DDS-[[korpsmærke]]t i emalje indførtes. | |DDS-[[korpsmærke]]t i emalje indførtes. I praksis kom det først på uniformerne først i det følgende år. | ||
|- | |- | ||
| [[1926]] | | [[1926]] |
Nuværende version fra 12. maj 2020, 18:47
Det Danske Spejderkorps (DDS) og Det Danske Pigespejderkorps (DDP) blev sammenlagt 1/1 1973 til Det Danske Spejderkorps (DDS). Her er nogle highlights fra tiden fra den danske spejderbevægelses stiftelse i 1909 til sammenlægningen.
Oprindeligt blev listen skrevet direkte af fra en oversigt, der blev lavet i forbindelse med sammenlægningen. Der er mange flere enkeltheder i artiklerne om de respektive korps. I øvrigt er den udgivne liste belemret med nogle faktuelle fejl. Disse bliver rettet løbende når de opdages.
Årstal | Pigespejderne | Drengespejderne | |
1909 | Dr. phil. Oscar Hansen holddt foredraget Scouting på gl. Hellerup Gymnasium.[1]
Den første patrulje dannedes - Ove Holm er Patruljefører. Arbejdet blev hjulpet igang af Rektor Hans Hartvig-Møller og premierløjtnant Cay Lembcke. | ||
1910 | Den første pigepatrulje dannedes (i en drengetrop).[2] | Det Danske Spejderkorps stiftedes 16. december.
Den første håndbog for spejdere udkom i form af en oversættelse af Scouting for Boys ved Lembcke: Patrouilleøvelser for Drenge. | |
1911 | Den første pigespejdertrop dannes. | Opvisning for B-P på Eremitagesletten.
Bladet Spejderen udkom. | |
1912 | Pigerne fik ny uniform: Hvid sweater, blå nederdel og grønt tørklæde. | De første søspejdere kom til.[2]
Spejdere i KFUM-regi indlemmedes i DDS som en selvstændig division. | |
1913 | Ændring af uniformen - der indførtes khaki bluse. | Lejr på Kalø med 634 deltagere.[2][3] | |
1914 | DDS deltog i den baltiske udstilling i Malmø. | ||
1915 | Divisioner oprettedes.
Der indførtes rødt tørklæde samt blå hat og bluse. |
Korpset inddeltes i divisioner.
Korpskontoret i København åbnede. | |
1916 | Den første korpslejr afholdtes i Barritskov.[4]
Vejledning i Spejderliv udkom. |
Spejdernes Magasin udkom.
KFUM-spejderne dannede eget korps. | |
1917 | |||
1918 | Korpset struktureredes med blandt andet bestyrelse.
Bladet Pigespejderne udkom. |
Den første flok med ulveunger oprettedes. | |
1919 | KFUK-spejderne dannede eget korps. | Der afholdtes lejr på Hindsgavl med 1.700 lejrdeltagere.[4] Dansk Spejderkorps Flensborg oprettedes. | |
1920 | Der afholdtes korpslejr ved Christiansminde.
'Willer' (Johanne Marie Pedersen) blev spejderchef. Korpset havde 1100 medlemmer. |
1. verdensjamboree i London, hvor korpset vandt pokalen for tovtrækning. | |
1921 | Korpsrådet oprettedes.
Lucie Marie Reventlow blev bestyrelsesformand, og hermed skabes |
Korpset rundede 5000 spejdere fordelt på 225 flokke og troppe. | |
1922 | Første korpsturnering på Brahetrolleborg.
Korpset blev medlem af den internationale pigespejderbevægelse. |
Det første Gilwell-kursus afholdtes.
Korpset blev medlem af WOSM ved oprettelsen[6]. Ved korpsrådsmødet 17. april deltes korpset i 2 (Spejderstriden) grundet uenigheder. | |
1923 | Elisabeth Flagstad blev spejderchef. | Det første ulvelederkursus afholdtes. Korpslejr i Rold Skov med 300 deltagere. | |
1924 | KFUK-spejderne og DDP dannede Pigespejdernes Fællesråd. | DDS og Det Danske Spejderforbund samledes igen i DDS.
2. verdensjamboree i Ermelunden. 3. internationale konference i WOSM i København. | |
1925 | Det internationale blad Council Fire udkomr. | DDS-korpsmærket i emalje indførtes. I praksis kom det først på uniformerne først i det følgende år. | |
1926 | Nordisk pigespejderstævne på Brahetrolleborg afholdtes. | Roverarbejdet begyndte så småt. | |
1927 | 'Depotet' oprettedes. | Internationalt søspejderstævne afholdtes ved Kronborg. | |
1928 | Der afholdtes korpslejr på Brahetrolleborg.
WAGGGS stiftedes. |
Korpslejr ved Gravenshoved med 1600 deltagere. | |
1929 | Blåmejsearbejdet begyndte - i starten hed de rødkælke. | 3. verdensjamboree i England med 1200 danske deltagere. | |
1930 | |||
1931 | Lilje-emblemet udskiftedes med trekløveren. Kitteluniformen indførtes. |
De første spejdertroppe oprettedes i Grønland. Flensborg Pigespejdertrop og Dansk Spejderkorps Flensborg sammenlagdes. Navneændring 1933 til Dansk Spejderkorps Sydslesvig | |
1932 | Korpslejr på Brændegård. Lejrkitlen indførtes.
Korpset var nu på 1362 spejdere. |
B-P skænkede Kuduhornet til Gilwelltroppen
Bloddonorkorpset oprettedes. | |
1933 | Grønt tørklæde genindførtes. Uniformsforbud for medlemmer over 14 år. | 4. verdensjamboree i Ungarn.
Sct. Georgsgilderne oprettedes. | |
1934 | Den første trekløvertræning afholdtes. | Den første landspatruljeturnering afholdtes ved Basnæs. | |
1935 | Dronning Ingrid blev protektrice.
Uniformsforbuddet ophævedes. |
25 års jubilæumslejr afholdtes på Ermelunden. | |
1936 | Jubilæumslejr på Brahetrolleborg. | Engelske søspejdere gæstede Danmark. | |
1937 | Den første patruljeførertræningslejr afholdtes. | Den 5. verdensjamboree afholdtes i Holland. | |
1938 | Lord og Lady B-P hyldedes af de fire spejderkorps. Elisabeth Flagstad dør, og Hanna Lund overtog posten som spejderchef. |
Lord og lady B-P gæstede Danmark om bord på S/S Orduna. | |
1939 | Dronning Ingrid blev formand for Fællesrådet. Hanna Lund blev spejderchef ved valg, og ikke udpegning. |
Frugtindsamling til børnehaver. B-P indstilledes og nomineredes til Nobels Fredspris, der ikke uddeltes p.g.a. krigens udbrud. | |
1940 | Pigespejderhuset i Lundsgade erhvervedes. | ||
1941 | Ledermøde i Stockholm.
Korpset var vokset til 5600 spejdere. |
B-P døde 8. januar i Kenya i en alder af 83 år. | |
1942 | Pigespejderbogen udkom.
Landslotteri afholdtes |
DDS var vokset til 11648 spejdere. | |
1943 | |||
1944 | Førerbladet og Blåmejsehåndbogen udkom. | Der afholdtes landslotteri til fordel for Spejdernes Hus. | |
1945 | Lady B-P besøgte Danmark.
Søspejderarbejdet for piger påbegyndtes. |
Det opgjordes at 24 voksne spejdere fra DDS gav deres liv i frihedskampen. | |
1946 | Korpslejr på Brahetrolleborg med 4000 deltagere. | Korpslejr på Ermelunden. | |
1947 | Fællesrådet arrangerede en stor fest i KB-hallen på grund af Ingrids fødselsdag. | 6. verdensjamboree i Frankrig.
1. jamborette i Rold skov. | |
1948 | Korpset fik ny organisation og nye love.
Divisionerne fordeledes i 5 distrikter. |
Den første landsskovmandsturnering afholdtes på Hylkedam. | |
1949 | Dronning Ingrid skænkede 2 lysestager som vandrepræmie. Spejderjul, der siden 1926 har været udgivet af KFUM-spejderne blev et 4-korps-projekt. |
Hylkedam overdroges fra Fyns Distrikt til korpset. | |
1950 | Kløverarbejdet (for handicappede spejdere) begyndte. | Baden-Powells Spejderbog udkom. | |
1951 | Korpslejr ved Grenå.
7. verdensjamboree i Østrig. | ||
1952 | De første pigespejdere opstod i Grønland.
De 4 korps fik fælles spejderlov og spejderløfte |
Landspatruljeturneringen Kipanda De 4 korps fik fælles spejderlov og spejderløfte | |
1953 | Korpsinstruktørerne fik en korpsbil. | Ryekol indviedes.
Wacamba ved Åbenrå - en opfølger for de bedste patruljer fra Kipanda. | |
1954 | Ledertræningscentret Jægergården indviedes | Korpset købte hus på Frydendalsvej 32 i København | |
1955 | Paradislejren indviedes af Pigespejdernes Fællesråd.
Korpset blev medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd. |
8. verdensjamboree i Canada. | |
1956 | Korpsturnering på Hylkedam.
Der afholdtes distriktsjamboretter. |
Colleruphus ved Holte indviedes. | |
1957 | Nordisk blåmejseførerlejr.
100-året for B-Ps fødsel. |
9. verdensjamboree i England.
B-Ps I livets skole udkom. | |
1958 | Ny organisation. | Samspil udsendtes af spejderkorpsene og Sct. Georgsgilderne til forældre. | |
1959 | Kertelejr på Paradislejren.
Ellen Arkil blev spejderchef |
50-års jubilæumslejr på Ahl Hage ved Ebeltoft.
Thorkild Glad blev spejderchef. | |
1960 | 7 jubilæumslejre på Fyn med besøg af Dr. Ingrid og Lady B-P. | Raske børn hjælper syge børn - den første spejderhjælpsuge lanceredes af alle 4 korps. | |
1961 | Korpset erhvervede Tandrup, Hanebakkerne, Troldhøj og Bavnehøj. | Operation Helleristning. | |
1962 | Nye love, ny formålsparagraf.
Korpset havde nu nået 20.130 spejdere. |
Søspejderne havde 50-års jubilæum. | |
1963 | 18. verdenskonference afholdtes i Nyborg | 10. verdensjamboree i Grækenland.
Vikingeskibet Imme Gram byggedes. | |
1964 | Paralellejre - Udenlandsfart.
Dansk-britisk førerlejr. |
Wacamba i Rold Skov | |
1965 | Korpsturnering.
Prinsesse Benedikte blev formand for Fællesrådet. |
Landsskovmandsturnering.
På verdensplan var der nu 10 millioner spejdere i 86 lande. | |
1966 | Den internationale blåmejsehilsen indførtes
Gården Rodbjerggård blev købt |
Udvalget Reform 66 blev nedsat, og der kom udmelding om forestående ændringer | |
1967 | Spirerne blev oprettet
Der udkom nyt arbejdsstof i form af Grønlandsbladet Majoriak |
Roverne havde den første Katángutekspedition til Grønland | |
1968 | Lejrpladsen Brændeå købtes på Fyn
Bente Øst Hansen blev spejderchef |
Der afholdtes Landsskovmandsturnering | |
1969 | Der var Nordisk Fællesrådsmøde
I Aalborg gennemførtes depotsammenlægning |
Der afholdtes 60 års jubilæumslejr ved Ny Hedeby
John Grevy blev spejderchef | |
1970 | Der afholdtes korpslejr ved Hostrup Sø
Betegnelsen fører ændredes til leder |
Der afholdtes International Søspejderlejr på Langeland
I København gennemførtes depotsammenlægning | |
1971 | Det fælles blad Spejd udkom for DDP, DDS og KFUK-spejderne
Lederhåndbogen udkom |
Der oprettedes fælles korpskontor i Lundsgade
Den fælles sangbog udkom | |
1972 | Det fælles lederblad udkom
Fælles lovforslag vedtoges |
Sammenlægningen af DDP og DDS vedtoges i de respektive korpsråd | |
1973 | D. 1. januar sammensluttedes Det Danske Pigespejderkorps og Det Danske Spejderkorps med i alt 41.000 spejdere til Det Danske Spejderkorps. |
Kilde
- "Historien om - Det danske spejderkorps/det danske pigespejderkorps". Folder udgivet af DDS, ukendt dato.
Referencer
- ↑ Esbjerg Spejdermuseum.
- ↑ 2,0 2,1 2,2 Om os - spejderne.dk
- ↑ Spejdermuseet Holmen om korpsets historie.
- ↑ 4,0 4,1 Rønnespejdernes tidlinje for spejdernes 100-års jubilæum.
- ↑ Dansk Kvindebiografisk Leksikon om Agnete Brockenhuus-Schack.
- ↑ http://oldsite.scout.org/es/scouts_en_el_mundo/paises2/national_scout_organisations/some_statistics