Tidslinje for DDS og DDP: Forskelle mellem versioner

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
m (wiki)
(konsekvensrettelse)
Linje 1: Linje 1:
[[Det Danske Spejderkorps (1909-1972)|Det Danske Spejderkorps]] (DDS) og [[Det Danske Pigespejderkorps]] (DDP) blev sammenlagt 1/1 1973 til [[Det Danske Spejderkorps]] (DDS). Her er nogle highlights fra tiden fra den danske [[spejderbevægelsen i Danmark|spejderbevægelses]] stiftelse i 1909 til sammenlægningen.
[[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]] (DDS) og [[Det Danske Pigespejderkorps]] (DDP) blev sammenlagt 1/1 1973 til [[Det Danske Spejderkorps]] (DDS). Her er nogle highlights fra tiden fra den danske [[spejderbevægelsen i Danmark|spejderbevægelses]] stiftelse i 1909 til sammenlægningen.


{| border="1" cellpadding="5" cellspacing="0"
{| border="1" cellpadding="5" cellspacing="0"

Versionen fra 8. maj 2014, 10:03

Det Danske Spejderkorps (DDS) og Det Danske Pigespejderkorps (DDP) blev sammenlagt 1/1 1973 til Det Danske Spejderkorps (DDS). Her er nogle highlights fra tiden fra den danske spejderbevægelses stiftelse i 1909 til sammenlægningen.

Årstal Pigespejderne Drengespejderne
1909 Dr. phil. Oscar Hansen holder foredraget Scouting på gl. Hellerup Gymnasium.[1]

Den første patrulje dannes - Ove Holm er Patruljefører. Arbejdet hjælpes igang af Rektor Hartvig-Møller ogpremierløjtnant Cay Lembke.

1910 Den første pigepatrulje dannes (i en drengetrop).[2] Det Danske Spejderkorps stiftes 16. december.

Den første håndbog for spejdere udkommer i form af en oversættelse af Scouting for boys ved Lembke.

1911 Den første pigespejdertrop dannes. Opvisning for B-PEremitagesletten.

Bladet Spejderen udkommer.

1912 Pigerne får ny uniform: Hvid sweater, blå nederdel og grønt tørklæde. De første søspejdere kommer til.[2]

Spejdere i KFUM-regi indlemmes i DDS som en selvstændig division.

1913 Ændring af uniformen - der indføres khaki bluse. Lejr på Kalø med 634 deltagere.[2][3]
1914 Grevinde Agnete Brockenhuus-Schack bliver første spejderchef.[4] DDS deltager i den baltiske udstilling i Malmø.
1915 Divisioner oprettes.

Der indføres rødt tørklæde samt blå hat og bluse.

Korpset inddeles i divisioner.

Korpskontoret i København åbner.

1916 Den første korpslejr afholdes i Barritskov.[5]

Vejledning i Spejderliv udkommer.

Spejdernes Magasin udkommer.

KFUM-spejderne danner eget korps.

1917
1918 Korpset struktureres med blandt andet bestyrelse.

Bladet Pigespejderne udkommer.

Den første ulveflok oprettes.
1919 KFUK-spejderne danner eget korps. Der afholdes lejr på Hindsgavl med 1.700 lejrdeltagere.[5]
Dansk Spejderkorps Flensborg oprettes.
1920 Der afholdes korpslejr ved Christiansminde.

'Willer' (Johanne Marie Pedersen) bliver spejderchef. Korpset har 1100 medlemmer.

1. verdensjamboree i London, hvor korpset vinder pokalen for tovtrækning.

Verdensspejderorganisationen WOSM stiftes af B-P.

1921 Korpsrådet oprettes.

Lucie Marie Reventlow bliver bestyrelsesformand, og hermed skabes
forbindelsen til hendes gods Brahetrolleborg og Korinth.
Flensborg Pigespejdertrop oprettes.

Korpset runder 5000 spejdere fordelt på 225 flokke og troppe.
1922 Første korpsturnering på Brahetrolleborg.

Korpset bliver medlem af den internationale pigespejderbevægelse.
Spejderskolen oprettes i Korinth. Ledes af Elisabeth Flagstad.

Det første Gilwell-kursus afholdes.
1923 Elisabeth Flagstad bliver spejderchef. Det første ulvelederkursus afholdes.

Korpslejr i Rold Skov med 300 deltagere.
Dansk Spejderforbund afholder korpslejr på Trællenæs med 1000 deltagere.
DDS og Dansk Spejderforbund forenes igen i DDS.

1924 KFUK-spejderne og DDP danner Pigespejdernes Fællesråd. 2. verdensjamboree i Ermelunden.

3. internationale konference i WOSM i København.

1925 Det internationale blad Council Fire udkommer. DDS-korpsmærket i emalje indføres.
1926 Nordisk pigespejderstævne på Brahetrolleborg afholdes. Roverarbejdet begynder så småt.
1927 'Depotet' oprettes. Internationalt søspejderstævne afholdes ved Kronborg.
1928 Der afholdes korpslejr på Brahetrolleborg.

WAGGGS stiftes.

Korpslejr ved Gravenshoved med 1600 deltagere.
1929 Blåmejsearbejdet begynder - i starten hed de rødkælke. 3. verdensjamboree i England med 1200 danske deltagere.
1930
1931 Lilje-emblemet udskiftes med trekløveren.

Kitteluniformen indføres.

De første spejdertroppe oprettes i Grønland.
Flensborg Pigespejdertrop og Dansk Spejderkorps Flensborg sammenlægges. Navneændring 1933 til Dansk Spejderkorps Sydslesvig
1932 Korpslejr på Brændegård. Lejrkitlen indføres.

Korpset er nu på 1362 spejdere.

B-P skænker Kuduhornet til Gilwelltroppen

Bloddonorkorpset oprettes

1933 Grønt tørklæde genindføres. Uniformsforbud for medlemmer over 14 år. 4. verdensjamboree i Ungarn.

Sct. Georgsgilderne oprettes.

1934 Den første trekløvertræning afholdes. Den første landspatruljeturnering afholdes ved Basnæs.
1935 Dronning Ingrid bliver protektrice.

Uniformsforbuddet ophæves.

25 års jubilæumslejr afholdes i Ermelunden.
1936 Jubilæumslejr på Brahetrolleborg. Engelske søspejdere gæster Danmark.
1937 Den første patruljeførertræningslejr afholdes. Den 5. verdensjamboree afholdes i Holland.
1938 Lord og lady B-P hyldes af de fire spejderkorps. Lord og lady B-P gæster Danmark om bord på S/S Orduna.
1939 Dronning Ingrid bliver formand for Fællesrådet.

Hanna Lund bliver spejderchef ved valg, og ikke udpegning.
Pax Ting afholdes i Ungarn.
Lederkurser på Fænø indledes.

Frugtindsamling til børnehaver.

B-P indstilles og nomineres til Nobels Fredspris, der ikke uddeles p.g.a. krigens udbrud.

1940 Pigespejderhuset i Lundsgade erhverves. Spejdernes Hjælpekorps oprettes af både DDS og KFUM-spejderne.
1941 Ledermøde i Stockholm.

Korpset er vokset til 5600 spejdere.

B-P dør i Kenya i en alder af 83 år.
1942 Pigespejderbogen udkommer.

Landslotteri afholdes

DDS er vokset til 11648 spejdere.
1943
1944 Førerbladet og Blåmejsehåndbogen udkommer. Der afholdes landslotteri til fordel for Spejdernes Hus.
1945 Lady B-P besøger Danmark.

Søspejderarbejdet for piger påbegyndes.

Det opgøres at 24 voksne spejdere fra DDS gav deres liv i frihedskampen.
1946 Korpslejr på Brahetrolleborg med 4000 deltagere. Korpslejr i Ermelunden.
1947 Fællesrådet arrangerer en stor fest i KB-hallen 6. verdensjamboree i Frankrig.

1. jamborette i Rold skov.

1948 Korpset får ny organisation og nye love.

Divisionerne fordeles i 5 distrikter.

Den første landsskovmandsturnering afholdes på Hylkedam.
1949 Dronning Ingrid skænker 2 lysestager som vandrepræmie. Hylkedam overdrages fra Fyns Distrikt til korpset.
1950 Kløverarbejdet (for handicappede spejdere) begynder. Baden-Powells Spejderbog udkommer.
1951 Spejderjul, der siden 1926 har været udgivet af KFUM-spejderne bliver et 4-korps-projekt. Korpslejr ved Grenå.

7. verdensjamboree i Østrig.

1952 De første pigespejdere opstår i Grønland.

De 4 korps får fælles spejderlov og spejderløfte

Landspatruljeturneringen Kipanda

De 4 korps får fælles spejderlov og spejderløfte

1953 Korpsinstruktørerne får en korpsbil. Ryekol indvies.

Wakamba ved Åbenrå - en opfølger for de bedste patruljer fra Kipanda.

1954 Ledertræningscentret Jægergården indvies Korpset køber hus på Frydendalsvej 32 i København
1955 Paradislejren indvies af Pigespejdernes Fællesråd.

Korpset bliver medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd.

8. verdensjamboree i Canada.
1956 Korpsturnering på Hylkedam.

Der afholdes distriktsjamboretter.

Colleruphus ved Holte indvies.
1957 Nordisk blåmejseførerlejr.

100-året for B-Ps fødsel.

9. verdensjamboree i England.

B-Ps I livets skole udkommer.

1958 Ny organisation. Samspil udsendes af spejderkorpsene og Sct. Georgsgilderne til forældre.
1959 Kertelejr på Paradislejren.

Ellen Arkil bliver spejderchef

50-års jubilæumslejr på Ahl Hage ved Ebeltoft.

Thorkild Glad bliver spejderchef.

1960 7 jubilæumslejre på Fyn med besøg af Dr. Ingrid og Lady B-P. Raske børn hjælper syge børn - den første spejderhjælpsuge lanceres af alle 4 korps.
1961 Korpset erhverver Tandrup, Hanebakkerne, Troldhøj og Bavnehøj. Operation Helleristning.
1962 Nye love, ny formålsparagraf.

Korpset har nu nået 20130 spejdere.

Søspejderne har 50-års jubilæum.
1963 18. verdenskonference afholdes i Nyborg 10. verdensjamboree i Grækenland.

Vikingeskibet Imme Gram bygges.

1964 Paralellejre - Udenlandsfart.

Dansk-britisk førerlejr.

Wacamba i Rold Skov
1965 Korpsturnering.

Prinsesse Benedikte bliver formand for Fællesrådet.

Landsskovmandsturnering.

På verdensplan er der nu 10 millioner spejdere i 86 lande.

1966 Den internationale blåmejsehilsen indføres

Gården Rodbjerggård bliver købt

Udvalget Reform 66 bliver nedsat, og der kommer udmelding om forestående ændringer
1967 Spirerne bliver oprettet

Der udkommer nyt arbejdsstof i form af Grønlandsbladet Majoriak

Roverne har den første Katángutekspedition til Grønland
1968 Lejrpladsen Brændeå købes på Fyn

Bente Øst Hansen bliver spejderchef

Der afholdes Landsskovmandsturnering
1969 Der er Nordisk Fællesrådsmøde

I Aalborg gennemføres depotsammenlægning

Der afholdes 60 års jubilæumslejr ved Ny Hedeby

John Grevy bliver spejderchef

1970 Der afholdes korpslejr ved Hostrup Sø

Betegnelsen fører ændres til leder
Hej Spejder udkommer for første gang
Pigespejderne ophører

Der afholdes International Søspejderlejr på Langeland

I København gennemføres depotsammenlægning
Den fælles spejderlov og -løfte vedtages
Spejdernes Magasin ophører

1971 Det fælles blad Spejd udkommer for DDP, DDS og KFUK-spejderne

Lederhåndbogen udkommer
Kløverarbejde ændres til handicaparbejde
Lederbladet ophører
Den fælles lejr Explorer 71 afholdes i Skotland

Der oprettes fælles korpskontor i Lundsgade

Den fælles sangbog udkommer
Der afholdes fælles D.C.-møde
Fælles Int. Training the Team
Course, Miljø udkommer
Den første internationale lejr i Grønland afholdes

1972 Det fælles lederblad udkommer

Fælles lovforslag vedtages

Sammenlægningen af DDP og DDS vedtages i de respektive korpsråd
1973 D. 1. januar sammensluttes Det Danske Pigespejderkorps og Det Danske Spejderkorps med i alt 41.000 spejdere

Kilde

  • "Historien om - Det danske spejderkorps/det danske pigespejderkorps". Folder udgivet af DDS, ukendt dato.

Referencer