Torry Gredsted

Fra SpejderWiki
Version fra 29. dec. 2020, 23:14 af Jørgen (diskussion | bidrag) Jørgen (diskussion | bidrag) (→‎Spejderliv: Under Liljemærket var fællesblad for to divisioner (Mindebogen s. 56)
Spring til navigation Spring til søgning
Torry Gredsted.

Thorvald 'Torry' Gredsted (24. september 1885 i Odense – 1. november 1945 på Fanø) var en meget populær drengebogsforfatter i første halvdel af 1900-tallet. Han var en af de forfattere, der i litteraturen kaldes Spejderforfatterne, og var tillige spejderleder i Viborg i en årrække.

Torry.png

I sin skoletid drømte han om at komme til søs, men hans far forlangte at han holdt ved skolen til han blev student i 1904. Han blev cand. phil. i 1905 og derefter søgte han ind i hæren som officer, og kom til 6. bataljon i Viborg i 1908 som sekondløjtnant. Efter et kort afbræk på knap et år hos gendarmerne i Dansk Vestindien i 1914, kom han igen til Viborg. I 1918 blev han kompagnichef og 1919 udnævntes han til kaptajn, og samme år tog han orlov for at udleve nogle af sin barndoms drømme. Han påmønstrede en firemastet fuldrigger, 'Henry Smidt', der sejlede cement til Sydamerika. I løbet af de næste 2 år sejlede han rundt i verden, boede et lille års tid på Korsika og senere et halvt års tid i Thailand. Han oplevede naturfolk rundt om på kloden og de konflikter, den hvide mand skabte i disse sårbare samfund. Mange af hans oplevelser inspirerede ham senere i hans forfatterskab.

Gredsted var en retskaffen mand med en ærlighed og et temperament, der af og til var en dårlig kombination. Han måtte en tur i fængsel i 30 dage under krigen, da han kom til at sige sin ærlige mening om Hitler til en tysk soldat, og han fik stuearrest af militæret efter et håndgemæng, da han ville tage en anden mands flag ned efter solnedgang[1].

I 1922 vendte han tilbage til Viborg og hæren, men forlod denne 31. april (!) 1924 på ventepenge. Han genindtrådte som kaptajn af reserven i juli 1928 og tog sin afsked oktober 1929 på grund af svagelighed. 1931-1939 var han lærer ved Wads Kostskole på Bogø, og flyttede derefter til Sønderho på Fanø, hvor han tilbragte sine sidste år. Han ligger begravet på Søndermark Kirkegård på Frederiksberg. Torry Gredsted blev aldrig gift, men efterlod sine bogindtægter til et legat for Bogø Kostskole. Gennem sit liv var han ofte uden mange penge, men havde altid døren åben for 'gamle drenge' og når forholdene tillod det, drog han på rejse til steder i Nordeuropa, gerne med en elev eller spejder som følgesvend. Til andre tider sparede han lidt på pengene ved at cykle fremfor at benytte tog og bus - ved flere lejligheder er han cyklet fra Viborg eller Randers til Aarhus til møde eller parader[2].

Spejderliv

Blokhytten som 1. Viborgs spejdere selv byggede. Billede fra Spejderliv (1912)

Selv sagde Torry Gredsted at han selv havde haft en spejderlignende barndom med megen aktivitet i naturen, og hans interesse for spejderarbejdet blev vakt da han så bogen Patrouilleøvelser for Drenge i boghandlerens vindue.[3] Nogle drenge i Viborg havde samlet sig om spejderarbejdet, og manglede en leder. De spurgte ad, og således var Torry Gredsted med til at starte spejderarbejdet i Viborg i 1910. Han var en noget streng officer og også spejderleder, men han var vellidt begge steder, da han vel stillede krav, men ikke større end at han selv kunne være med. Han fik i 1912 skaffet både grund og byggetilladelse til en spejderhytte i Ødalen i det sydøstlige Viborg. Sammen med drengene slæbte de selv stammer til en blokhytte og huggede tømmeret til med håndkraft. Den stråtækte blokhytte er desværre brændt for længst (hele 2 gange), men erstattet af en muret hytte (hedder stadig blokhuset), der den dag i dag er spejderhytte, tilhørende Waingungastammen.

Gredsted var kun væk fra Viborg et halvt års tid (18. februar 1914 - 4 september samme år) da han var gendarm i Dansk Vestindien, og vendte tilbage til sit gamle kompagni i Viborg, og dermed også til spejderarbejdet.

Torry Gredsted var med til at oprette Nørrejydske Division 1912, og blev senere divisionschef i Midtjydske Division efter at han medvirkede til dens oprettelse 1917. Hans organisatoriske talent bød det næsten[4]. Han grundlagde divisionsbladet Under Liljemærket som et fælles blad i de to divisioner, hvor Vilhelm Bjerregaard fra 3. Aarhus Trop også fik skrevet lidt, og har på denne måde kendt ham og måske her blevet inspireret til at lade sine journalistiske evner udmønte sig i et forfatterskab.

Han deltog på korpsljren ved Gravenshoved 1919, og var med på udflugten til det endnu tyske Sønderjylland med overnatning i Dybbøl Skanser ifølge kolonnechef for Randers Kolonne Jørgen Bøje i mindebogen om Gredsted. I samme bog skrev en anden af 'hans drenge' at han også deltog på 2. verdensjamboreeErmelunden i 1924.

Gredsted var redaktør af Ungdomsbladet Fri i 1927 og af Spejdernes Magasin 1928-29.

Forfatterskab

Torry Gredsteds far underviste på Odense Katedralskole og sørgede for at give de unge mennesker en god vidensballast og en nysgerrighed på livet. Dette smittede så også af på hans egne børn, og Torry fik tid til at skrive lidt mellem sine andre gøremål. Da han sejlede rundt i verden blev kimen lagt til mangen en drengebog, og han var meget produktiv allerede inden han kvittede hæren i 1924 og helligede sig sit forfatterskab på fuld tid. Han døde i 1945 - 60 år gammel- og efterlod sig en stak manuskripter, der er udgivet posthumt.

De første mange Tarzan-bøger var oversat fra engelsk af enten Gunnar Jørgensen eller Torry Gredsted. Gredsted skrev også adskillige historier til OTA-bøgerne i begyndelsen af 1930'erne[5]. Sit forfatterskab krydrede Gredsted med en del andre oversættelser, bl.a. en hel serie af Charles Gilson.

Sit forfatterskab har Gredsted muligvis begyndt allerede i tiden før 1910 med småskriverier. I avisen Hejmdal (dansksproget avis i det dengang tyske Aabenraa) kan man 26. februar 1910 læse en anmeldelse af Maanedsmagasinets martshæfte, hvor der bl.a. var en artikel om Boy Scouts af Cay Lembcke. Sidst i artiklen nævnes skribenterne med mindre bidrag, heriblandt en 'Frk.' Torry Gredsted.

Som et kuriosum kan nævnes at hans søster Else også skrev børnebøger - under navnet Else Gredsted-Møller.

Bibliografi

  • 1916Drenge (novellesamling)
  • 1918Paw. En dansk indianerdrengs eventyr. Filmatiseret med premiere 18. december 1959.
  • 1919 - I den 11. time
  • 1920Eventyrblod
  • 1921Den gamle Sejlmager
  • 1921 – Hocoota. En Fortælling
  • 1922Jorden rundt i syv dage
  • 1922 – Præriens søn
  • 1924 – Plejesønnen : Fortælling fra Højalperne
  • 1924 – Ulydig og andre Fortællinger for Børn
  • 1926Jean Piaggi
  • 1929Klosterjægeren. En fortælling fra Højalperne
  • 1930Der spindes en ende
  • 1930Den grønne ring
  • 1932Paw i urskoven
  • 1932 – Bjørnejagten og andre Fortællinger
  • 1932 – Krybskytten og andre Fortællinger
  • 1932 – Kun en Negerdreng og andre Fortællinger
  • 1932 – Orkanens Helt og andre Fortællinger
  • 1934Løftet som bandt
    • 1935Boden betales (Løftet som bandt, nr. 2)
  • 1936Drenge under våben: fortælling fra Abessinien
  • 1937Drengs vilje
    • 1938Fredløs (Drengs vilje, nr. 2)
  • 1941 Alle Vegne fra
  • 1942Slavedrengen

Udgivet posthumt:

  • 1947Høegs kostskole
  • 1947 – Høvdingesønnen
  • 1954En historie om en lille gravhund
  • 1962 – Tyrefægtningen
  • 1963Mawa og Nippo
  • 1994På jagt efter æbletyve

De med fed markerede titler har handling relateret til spejdere. En stor del af bøgerne er genoptrykt flere gange på flere forlag.

Sange

  • Jo, du sad der inden vægge[6]
  • Når troppen slider sig frem[7]

Kilder og eksterne henvisninger

  1. Torry Gredsted - en mindebog side 68 og 74
  2. Torry Gredsted - en mindebog side 47 og 53
  3. http://www.spejdermuseetaarhus.dk/torry-gredsted/
  4. Spejdersport, nekrolog 10/1945
  5. Historien om børnelitteratur af Torben Weinreich side 393
  6. Danske Baptisters Spejderkorps' sangbog 1965 nr 336
  7. Danske Baptisters Spejderkorps' sangbog 1965 nr 346