Tre Spejdere i Afrika

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

Tre Spejdere i Afrika er en bog skrevet af Robert Dick Douglas, David R. Martin og Douglas L. Oliver om deres safari i Afrika med naturfotografen Martin Johnson og dennes kone Osa i juli-august 1928.

Forhistorien

Forlæggeren og æresspejderen George Palmer Putnam havde god erfaring med at tage drenge med på sine opdagelsesrejser. Han søn David havde i den forbindelse skrevet to bøger om sine ture med sin far til hhv. Arktis omkring Grønland og Galapagos-øerne i Stillehavet. Bøgerne blev godt modtaget som drengebøger og oversat til mange sprog.

Inspireret af dette og hans udnævnelse til Honorary Scout i 1927 gav Putnam ideen om at få udvalgt to spejdere og sende dem på en safari med de kendte naturfotografer, ægteparret Martin og Osa Johnson. Vi taler om 1920'erne, og Johnson-parret var banebrydende i deres måde at beskrive dyrene, naturen og indbyggerne på i den fjerne himmelstrøg, de besøgte (Afrika, de sydlige stillehavsøer, Borneo m.m.) i form af bøger og film. Parrets film og bøger var meget populære.

En af Putnams bekendte, advokaten Davis T. Layman, syntes om ideen og spyttede i kassen, så der kunne komme tre spejdere på safari. Invitationen til dette eventyr blev trykt i medlemsbladet for Boy Scouts of America, Boys' Life.

Udvælgelsen skete ved at 'lokalrådene' rundt i spejderkorpset kunne indstille en eller to egnede spejdere på grundlag af deres 'duelighed i marken, gode spejderopførsel og evne til skriftlig fremstilling'. Der blev indstillet over 200 spejdere, der så kunne indsende deres ansøgning med en liste over deres meriter, skolekarakterer, anbefalinger og et par stile, og efter vurdering i forskellige komiteer, blev feltet indskrænket til 17 spejdere. En sidste komite udvalgte heraf 7 til personlig fremstilling for forlægger Putnam, oberst (og fhv. præsident for USA) Theodore Roosevelt samt spejderchef James E. West. Grunden til at spejderne skulle være gode til skriftlig fremstilling var at de sammen skulle samle deres dagbogsnotater til een samlet bog om turen. Den bog, der ligger til grund for denne artikel.

På denne måde blev Robert Dick Douglas, David R. Martin og Douglas L. Oliver udvalgt til safarien.

Da Spejderlovens sjette bud lød på at en spejder er god mod dyr, var der nogle overvejelser forbundet med turen. Det var uundgåeligt at dræbe dyr - der skulle skaffes mad til hele safarigruppen, og kød kunne ikke holde længe i varmen. Men at det ikke skulle være en safari med drab for jagtens skyld var alle enige om - det var en fotosafari med et helt andet formål. Dog skortede det ikke på ønsker fra de tre spejderes kammerater om at tage forskellige souvenirs med hjem til dem - sågar tigerskind blev de bedt om, skønt der aldrig har levet tigre i Afrika.

Rejsen

Turen begyndte for spejderne da de samledes i New York 4. juni 1928. De boede bl.a. hos spejderchefen i de næste dage, idet de først skulle sejle d. 9. Disse dage gik med at samle udrustning og lidt sightseeing, samt mødes med flere af de mænd, der stod bag ideen til turen. De mødte også en særlig patrulje af byens eaglespejdere, der kaldte sig (oversat til tjenestepatrulje), der gjorde en indsats for lokalsamfundet.

Kilder og eksterne henvisninger