Ulveunge

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning

En ulveunge er almindeligvis betegnelsen for de 8-9-årige spejdere hos KFUM-Spejderne i Danmark. En ulveflok er normalt opdelt i bander på 4-10 ulveunger. De tilsvarende betegnelser for aldersgruppen er henholdsvis smutter hos de grønne pigespejdere, minier hos Det Danske Spejderkorps og mejser hos Dansk Spejderkorps Sydslesvigs pigespejdere.

Arbejdet i ulveflokken er mere fagligt funderet end hos bæverne, hvor færdighederne i højere grad leges ind. Typisk er det som ulv, at spejderen lærer at håndtere kniv og sav, ligesom der tages de første skridt udi pioneringens kunst. Andre færdigheder som førstehjælp, båltænding og lejrliv kan også grundlægges i ulvetiden.

Efter tiden som ulveunge får spejderen mulighed for at rykke op til juniorflokken.

Navnet ulveunge stammer fra Robert Baden-Powell, der lod sig inspirere af Rudyard Kiplings Junglebogen, både til navn og til fantasiramme for spejderarbejdet.