Forskel mellem versioner af "Væbner"

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
(De første år...)
 
m (wiki)
 
(4 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
  +
{{harflertydig4|Søger du KFUM-Spejdernes medlemsblad, se venligst [[Væbneren]]}}
En '''væbner''' er en aldersklasse indenfor [[FDF]]. I begyndelsen var væbnerbegrebet vagt og brugt forskelligt - det var [[Rudolf Bruhn]], der lancerede ordet fra Danmarks 'store fortid', men først i 1919 definerede man væbnerne klart. Forbundssekretær Axel Bang stak linjerne ud i [[Førerbladet]] i august 1919: Når en FDF'er havde gennemgået de første tre klasser, der varer to år, kommer han i væbnerelevklassen (husk at drengene dengang begyndte da de var 11 år). Denne klasse er forberedelsen til 1. væbnerprøve, og når den er taget, udnævnes drengen til væbner og må bære den grå væbnerbluse. Herefter beskæftiges han nogle år med væbnerprøverne (i FDF-stof, gymnastik, eksercits mm) samt det nye spejderstof<ref>Historien om FDF 1934</ref>.
+
En '''væbner''' er en aldersklasse indenfor [[FDF]]. I begyndelsen var væbnerbegrebet vagt og brugt forskelligt - det var [[Rudolf Bruhn]], der lancerede ordet fra Danmarks 'store fortid', men først i [[1919]] definerede man væbnerne klart. Forbundssekretær Axel Bang stak linjerne ud i [[Førerbladet (FDF)|Førerbladet]] i august 1919: Når en FDF'er havde gennemgået de første tre klasser, der varer to år, kommer han i væbnerelevklassen (husk at drengene dengang begyndte da de var 11 år). Denne klasse er forberedelsen til 1. væbnerprøve, og når den er taget, udnævnes drengen til væbner og må bære den grå væbnerbluse. Herefter beskæftiges han nogle år med [[væbnerprøverne]] (i FDF-stof, gymnastik, eksercits mm) samt det nye spejderstof<ref>Historien om FDF 1934</ref>.
 
Med indførelsen af væbneridrætten og væbneren som aldersgruppe, var mange problemer med den oprindelige aldersinddeling løst; Man kunne fortsætte i FDF efter det 14. år (for sektionsførere 15. år). Hidtil måtte man træde ud af forbundet og 'nøjes' med ungdomsafdelingen i det lokale KFUM. Nu kunne drengene få en hel ungdom i FDF. Det gav nogle andre bivirkninger; Da kredsene spændte bredere aldersmæssigt, var det nærliggende at opdele aktiviteterne, hvorfor de store fælles kredsture blev sjældnere.
 
 
   
 
Med indførelsen af 'spejderstoffet' (væbneridrætten) og væbneren som aldersgruppe, var mange problemer med den oprindelige aldersinddeling løst; Man kunne fortsætte i FDF efter det 14. år (for sektionsførere 15. år). Hidtil måtte man træde ud af forbundet og 'nøjes' med ungdomsafdelingen i det lokale KFUM. Nu kunne drengene få en hel ungdom i FDF. Det gav nogle andre bivirkninger: Da kredsene spændte bredere aldersmæssigt, var det nærliggende at aldersopdele aktiviteterne, hvorfor de store fælles kredsture blev sjældnere.
   
  +
Snart var væbnerne en fast del af kredsene. Udover prøverne indførtes en række [[væbnermærker]], og i [[1921]] indførtes [[Væbnerløftet]].
   
   
Linje 10: Linje 10:
   
   
  +
== Kilder og eksterne henvisninger ==
   
   

Nuværende version fra 1. jul 2018, 15:33

Disambig bordered fade.svg Søger du KFUM-Spejdernes medlemsblad, se venligst Væbneren

En væbner er en aldersklasse indenfor FDF. I begyndelsen var væbnerbegrebet vagt og brugt forskelligt - det var Rudolf Bruhn, der lancerede ordet fra Danmarks 'store fortid', men først i 1919 definerede man væbnerne klart. Forbundssekretær Axel Bang stak linjerne ud i Førerbladet i august 1919: Når en FDF'er havde gennemgået de første tre klasser, der varer to år, kommer han i væbnerelevklassen (husk at drengene dengang begyndte da de var 11 år). Denne klasse er forberedelsen til 1. væbnerprøve, og når den er taget, udnævnes drengen til væbner og må bære den grå væbnerbluse. Herefter beskæftiges han nogle år med væbnerprøverne (i FDF-stof, gymnastik, eksercits mm) samt det nye spejderstof[1].

Med indførelsen af 'spejderstoffet' (væbneridrætten) og væbneren som aldersgruppe, var mange problemer med den oprindelige aldersinddeling løst; Man kunne fortsætte i FDF efter det 14. år (for sektionsførere 15. år). Hidtil måtte man træde ud af forbundet og 'nøjes' med ungdomsafdelingen i det lokale KFUM. Nu kunne drengene få en hel ungdom i FDF. Det gav nogle andre bivirkninger: Da kredsene spændte bredere aldersmæssigt, var det nærliggende at aldersopdele aktiviteterne, hvorfor de store fælles kredsture blev sjældnere.

Snart var væbnerne en fast del af kredsene. Udover prøverne indførtes en række væbnermærker, og i 1921 indførtes Væbnerløftet.



Kilder og eksterne henvisninger

  1. Historien om FDF 1934