Valdemarsdag

Det ældste nationalflag som stadig er i brug er Dannebrog, Danmarks flag fra det 13. århundrede

Valdemarsdag er en mærkedag, der altid ligger 15. juni. Dagen markerer slaget ved Lyndanisse i Estland, hvor sagnet fortæller at Dannebrog faldt ned fra himlen.

Legenden

Der findes flere romantiserede versioner af legenden, de bunder alle i slaget mellem Valdemar Sejrs styrker og esterne. Kampen var ulige h√•rd, og da det s√• allerv√¶rst ud, faldt biskoppen p√• kn√¶ og l√łftede bedende sine h√¶nder mod himlen. Krigslykken vendte, og de danske styrker vandt terr√¶n indtil biskoppen blev tr√¶t i h√¶nderne og lod dem falde. S√• vandt esterne frem. Man lod da m√¶nd skiftes til at holde biskoppens h√¶nder oppe, s√• danskerne kunne vinde.

P√• et tidspunkt i kampen faldt en fane ned fra himlen - den var r√łd med et hvidt kors p√•. Den lod man f√łre kampen an, og vandt dermed slaget.

Historien

Under et korstog til de baltiske lande (Estland, Letland, Litauen) kom den danske konge, Valdemar Sejr (1170 - 1241) i kamp ved byen Lyndanisse i Estland 15. juni 1219.

Tiden omkring √•r 1200 er kendt som korstogstiden, hvor mange af landene i Vesteuropa drog p√• korstog for at kristne hedninge. Konger og adelsm√¶nd i prim√¶rt England og Frankrig drog til Pal√¶stina og de omkringliggende omr√•der for at sikre et kristent herred√łmme over den region, hvor kristendommen opstod (og hvor Jesus grav siges at ligge). I Skandinavien 'n√łjedes' man med at drage til syd√łstsiden af √ėsters√łen og kristne de omr√•der d√©r - og s√• lige ogs√• at erobre landene og beholde dem som kolonier. Hvorvidt der var tale om camouflerede plyndringstogter kan man diskutere, men der er eksempel p√• at man med sv√¶rdet i h√•nd kristnede et omr√•de, der allerede var blevet kristnet √•r forinden, men det opdagede man for sent p√• grund af at man ikke talte deres sprog.

Under sit korstog med angiveligvis 1500 langskibe ankom kong Valdemar Sejr med sine styrker til det nordlige Estland i juni m√•ned. Der var hovedsagelig danskere med, men ogs√• styrker fra tidligere erobrede omr√•der, bl.a. tyskere og vendere fra R√ľgen, samt flere kirkelige overhoveder, blandt andet biskop Anders Sunesen. De anlagde en borg ved det, vi i dag kender som Tallinn (der betyder danskerborgen). Esterne samlede styrker sammen, og ved aftentid 15. juni angreb esterne fra flere sider og spredte korsfarerne. Esterne havde ikke opdaget de vendiske styrker, og da disse samledes og gik ind i kampen, kunne korsfarerne samles til et fornyet modangreb og jage esterne p√• flugt.

Der faldt jo nok intet flag ned fra himlen, men med så mange styrker forenet i kampen, er det sandsynligt at der blandt de mange flag og faner har været en johanniterfane i front under kampen, og den var magen til det, vi i dag kender som Dannebrog.

Markering af Valdemarsdag

Foreningen Danmarks-Samfundet markerer Valdemarsdagen med flagparader flere steder i landet. Foreningen står for salg af små dannebrogsflag i dagene op til Valdemarsdag, og pengene går til uddeling af dannebrogsfaner og -flag til organisationer og foreninger.

I 2017 var der Valdemarsarrangementer f√łlgende steder: Aarhus, Hedensted, Viborg, Grenaa, Hasle, Holstebro, K√łge, K√łbenhavn, Roskilde, Aalborg, Odense, Assens, Nakskov, Horsens, Kolding, Herning, Helsing√łr, Randers og S√łnderjylland.

I jubil√¶ums√•ret 2019 (Dannebrog 800 √•r), er der arrangementer i bl.a.[1]: Aalborg, Nyk√łbing Mors, Holstebro, Viborg, Herning, Ebeltoft, Aarhus, Horsens, Hedensted, Vejle, Jelling, Vamdrup, Aabenraa, S√łnderborg, Odense, Kors√łr, Sk√¶lsk√łr, Slagelse, Glums√ł, Ringsted, Karise, K√łge, Roskilde, K√łbenhavn og Helsing√łr samt i Tallinn i Estland.


Det er nærliggende at spejdere og andre fanebærende foreninger og organisationer deltager i Valdemarsdagsparaden, flere steder officielt kaldet Flagets Fest.

Kilder og eksterne henvisninger