Vedels Egne: Forskelle mellem versioner

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
(den er go nok, nu med kilde)
(typo)
Linje 6: Linje 6:
''Djackumba'', en totemfigur i træ, står på [[Spejdermuseet Holmen]], og museets arkiv rummer tillige flokstanderen fra gruppen.
''Djackumba'', en totemfigur i træ, står på [[Spejdermuseet Holmen]], og museets arkiv rummer tillige flokstanderen fra gruppen.


På [[Mindestenen på Hylkedam]] mindes de spejdere, der faldt i modstandskampen under [[besættelsen]], og en af disse, Torben Halkier, angives på stene at komme fra Vedels Egne. I modstandsdatabasens biografi over ham angives det at størsteparten af hans spejdergruppe var aktive i modstandskampen.
På [[Mindestenen på Hylkedam]] mindes de spejdere, der faldt i modstandskampen under [[besættelsen]], og en af disse, Torben Halkier, angives på stenen at komme fra Vedels Egne. I modstandsdatabasens biografi over ham angives det at størsteparten af hans spejdergruppe var aktive i modstandskampen.


[[Kategori:Nedlagte grupper under Det Danske Spejderkorps]]
[[Kategori:Nedlagte grupper under Det Danske Spejderkorps]]

Versionen fra 25. sep. 2017, 11:10

Allerede i 1912 var 5. By Trop stærk i konkurrencer. Billede taget fra Spejderliv af Hartvig-Møller og Lembcke, udgivet 1912

Vedels Egne var en spejdergruppe på Frederiksberg under Det Danske Spejderkorps (1910-1972). Den var oprindelig benævnt 5. by Trop, men blev siden kendt under navnet Vedels egne, efter en tropsfører gennem mange år Klavs Vedel[1].

Af kendte tropsførere fra Vedels Egne kan nævnes Vilhelm Bjerregaard og Jens Hvass.

Djackumba, en totemfigur i træ, står på Spejdermuseet Holmen, og museets arkiv rummer tillige flokstanderen fra gruppen.

Mindestenen på Hylkedam mindes de spejdere, der faldt i modstandskampen under besættelsen, og en af disse, Torben Halkier, angives på stenen at komme fra Vedels Egne. I modstandsdatabasens biografi over ham angives det at størsteparten af hans spejdergruppe var aktive i modstandskampen.

  1. Spejdernes magasin 54. årgang (nr 8/1970) s. 148