Vedels Egne

Fra SpejderWiki
Version fra 21. nov. 2020, 11:30 af Jørgen (diskussion | bidrag) Jørgen (diskussion | bidrag) (mere troværdige facts fra Spejdernes Magasin 3/1944, men stadig tvivl om hvornår det var Jørgensen, Hvass og Bjerregaard)
Spring til navigation Spring til søgning
Allerede i 1912 var 5. By Trop stærk i konkurrencer. Billede taget fra Spejderliv af Hartvig-Møller og Lembcke, udgivet 1912

Vedels Egne var en spejdergruppe på Frederiksberg under Det Danske Spejderkorps (1910-1972). Den udsprang af 5. by Trop, der blev delt ved kolonneoprettelsen 23. april 1919. 2. Bykolonne blev oprettet ved at 5. By fraspaltede en ekstra trop, der fik navnet Vedels egne efter Klavs Vedel. Vedel blev kolonnechef for den nye kolonne og Aage Jørgensen blev tropsfører for Vedls Egne.[1][2]. Denne 'own'-tradition stammer fra England, hvor den er blevet benyttet af spejdere også.

Af kendte tropsførere fra Vedels Egne kan nævnes Jens Hvass og Vilhelm Bjerregaard. Derefter fulgte Thorkel Vøgg, Rønnow og Jørgen Bruun, der var på posten i 1944, hvor en artikel i Spejdernes Magasin beskriver troppens 25 første år.

Kilder nævner Jens Hvass som tropsleder i 1919 og 1920, hvor han var med på den første verdensjamboree i London. Til gengæld ser det ikke ud til at Vedel selv har været tropsfører ifølge SPM 3/1944.

Skuespiller Mogens Brandt skrev i sine barndomserindringer om sin start i Vedels Egne ca 1922, at han først havde Aage 'Jørgen' Jørgensen som tropsfører, siden Jens Hvass kort før korpslejren i Rold Skov 1923, og Vilhelm Bjerregaard kort før han (Mogens) overflyttedes til Hellerupspejderne. Mogens Brandt var med Bjerregaard til norsk landslejr i Hamar i juli 1924, hvilket indikerer at Bjerregaard også var tropsfører under deres deltagelse på 2. verdensjamboree måneden efter.[3]. Dette nævner Bjerregaard også i sine memoirer.

Djackumba, en totemfigur i træ, står på Spejdermuseet Holmen, og museets arkiv rummer tillige flokstanderen fra gruppen.

Mindestenen på Hylkedam mindes de spejdere, der faldt i modstandskampen under besættelsen, og en af disse, Torben Halkier, angives på stenen at komme fra Vedels Egne. I modstandsdatabasens biografi over ham angives det at - selv om gruppens navn ikke blev nævnt - størsteparten af hans spejdergruppe var aktive i modstandskampen.

Hvor gruppen blev af - den findes ikke i dag - er ikke redaktionen bekendt, men på Spejdermuseet Holmen har man tropsblade fra gruppen helt frem til 1960, og her stod der ikke noget om afvikling, så gruppen har eksisteret længere.

Kilder og eksterne henvisninger

  1. Spejdernes magasin 28. årgang (nr 3/1944) s. 46
  2. Spejdernes magasin 54. årgang (nr 8/1970) s. 148
  3. De glade barndomsdage af skuespiller Mogens Brandt s. 101-107