Verdensspejderorganisationerne

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

Verdensspejderorganisationerne er de globale organisationer, der samler verdens spejderkorps.

Af historiske grunde er de oprindelige verdensspejderkorps opdelt i et for drenge (World Organization of the Scout Movement) og et for piger (World Association of Girl Guides and Girl Scouts), i daglig tale forkortet til hhv. WOSM og WAGGGS.

Udover disse er der en del spejderkorps, der af forskellige grunde ikke er tilknyttet WAGGGS og WOSM gennem deres nationale repræsentantskabsorganisation, men som stadig laver spejderarbejde udfra det Baden-powellske idegrundlag. Disse er som regel tilknyttet World Federation of Independent Scouts, i daglig tale forkortet WFIS.

Der findes andre børne- og ungdomsorganisationer, der udfører spejderlignende arbejde, både i og uden uniform. De følger sjældent spejdernes idegrundlag og udspringer sædvanligvis fra religiøse eller politiske bevægelser, og er dermed ikke spejdere og følgeligt ikke organiseret globalt som sådanne.